|
Via di San Saba |
cop. Bo Lundin San Saba ligger i Via di San Saba på den del af Aventiner-højen, som er afskåret af Viale Aventino: Lille Aventin. Kirken er bygget i det 10.århundrede ovenpå et oratorium fra det 7.århundrede. Den er i tidens løb blevet meget ombygget. Kirkens indre er rent middelalder! Det er en af de få kirker med 4 kirkeskibe, oprindelig en symmetrisk opbygning med 3 skibe, til hvilken der senere er tilføjet et fjerde, det venstre, kortere og asymmetrisk. Skibene opdeles af søjler taget fra tidligere bygninger. I det yderste venstre sideskib er der rester af gamle fresker, Bispestolen i apsis og koret er cosmatiske værker. Gangen til sakristiet i San Saba er et helt lille museum for middelalder-malerier, her findes fragmenter fra det 7.-11.århundrede, som stammer fra kirken og fra det befæstede kloster, som opstod ved kirken, og fra Santa Silvia's oratorium/bedehus. I sakristiet kan man anmode om tilladelse til at besøge det underjordiske bedehus ("Oratorio sotteraneo"). Det er et kvadratisk rum, hvor gulvet er udgravet for at vise resterne af endnu ældre bygninger. Man kan se en apsis, antikke søjler og forskellige antikke fragmenter og indskrifter. Kirken er viet til San Saba, som var munk i Cappadocia, men også knyttet til Den Hellige Silvia, som grundlagde bedehuset. Den 5. December fejres helgenens festdag i Kirken. ---------- Mere om San Saba ---------- En Rundgang i San Saba ---------- Fotos fra San Saba - se dem i større udgave på siden: En Rundgang i San Saba. ... ... ... ... ... ... ...
|
|
|
|
|
|
|
|