I 1641 kunne Suor Francesca Farnese, stifteren af nonneordenen "L'Ordine di Clausura delle Clarisse" også kaldet "Le Farnesiane" eller "Le Sepolte Vive" ("De levende begravede") starte byggeriet af et kloster med tilhørende kirke til sin orden.

Komplekset blev tegnet af Domenico Castelli og kunne fuldføres, fordi ordenens velynderinde Grevinde Rondanini gav en stor pengegave hertil.

Kirken blev viet til "L'Immacolata Concezione di Maria" ("Marias Ubesmittede Undfangelse") og et tilhørende kapel blev viet til San Francesco og Santa Chiara. Et andet lille kapel "Oratorio di Santa Maria Immacolata dei Sacconi Turchini ai Monti", der tidligere stod her med facade ud mod Piazza di San Francesco di Paola, blev inkorporeret i klosterbygningen.

Komplekset lå ved pladsen foran Kirken San Francesco di Paola på Colle Oppio midt i det, der nu er vejkrydset Via Cavour, Via degli Annibaldi, som her er skåret igennem den bakkeskråning, der op til 1870'erne var her. Facaden vendte over mod Kirken Madonna dei Monti og af de gamle kort kan man se, at der forrest var en indhegnet gårdsplads, måske med søjlegange og dernæst et aflangt rum med sidekapeller. Fra den gamle Via della Suburra, den nuværende Via Madonna dei Monti, gik der en smal gyde mod syd og dernæst skarpt mod øst ind (og op antagelig) til kirkens indgang.

Da Via Cavour blev anlagt i 1880'erne, blev kirken og klosteret med de tilhørende kapeller revet ned.