"Immacolata Concezione" betyder "Den Ubesmittede Undfangelse" og fremstiller Jomfru Maria iklædt en hvid tunika og en blå kappe. Hun står op, med armene strakt ud og nedad, med åbne hænder eller med hænderne foldet foran brystet i bøn, blikket løftet mod himmelen og trædende med foden på en slange, symbolet på Det Onde. Om hendes hoved vises en "krone" af 12 stjerner, baggrunden er den blå himmel.

Denne fremstilling stammer fra 2 forskellige Maria-beskrivelser:

"Tota Pulchra Amica Mea" fra Sangenes Bog, 4,

og "Mulier Amicta Sole et Luna sub Pedibus" fra Apocalypsen.

Dogmet om Maria's Ubesmittede Undfangelse blev proklameret af Pave Pius IX den 8. december 1854. Det er udviklet på grundlag af Lukas-Evangeliet 1-2 om Maria som gudsføderske, den seksuelt ubesmittede, den evigt rene jomfru.

Festen for Maria Immacolata den 8. december indstiftedes i 1476 af Pave Sixtus IV, men allerede mellem slutningen af det 7. og begyndelsen af det 8.århundrede fejredes den i den græske kirke og fra det 8.århundrede også i den latinske kirke. I tidens løb dog ikke uden kritik, især fra Dominikaner-Ordenens side, mens Franciskanerne, Karmeliterne og Serviterne var tilhængere deraf sammen med blandt andre paverne Sixtus IV, Paul V, Gregor XV og Aleksander VII. I 1708 udvidede Pave Clemens XI festen til at gælde for hele Kirken.

Romerne dyrker l'Immacolata Concezione med stor inderlighed og der findes mange Immacolata-fremstillinger rundt omkring i byen, blandt andet de mange "edicole sacre", de små gadealtre som er opsat på husmure og gadehjørner overalt.

Litteratur om Immacolata Concezione:
Edicole sacre Romane. Un segno urbano da recuperare. A cura di Luisa Cardilli. Fratelli Palombi Editori, 1990.
Grioni, John S.: Le edicole sacre di Roma. Editalia, 1975.
Per le vie di Roma. Le edicole sacre. A cura di Luisa Cardilli. Bonsignori Editore, 2000.