ANNAS ROM GUIDE
Cappella di Santo Stefano Orphanotrophii

Dette kapel var viet til Santo Stefano og nogle kilder fortæller, at det lå ved Kirken San Giovanni in Laterano, mens andre mener, at det har ligget ved Via Merulana omkring nutidens Via Galilei.

Kapellet var knyttet til et børnehjem, "Orphanotrophium", hvor der optoges drenge som blev uddannet til en senere karriere indenfor kirken i "Schola Cantorum" i Lateranet, hvorfor børnehjemmet og kapellet også fik tilnavnet "de Schola Cantorum".

Pave Innocens III (1198-1216) donerede forskelligt kostbart udstyr til kapellet, men i en kilde fra begyndelsen af det 14.århundrede fortælles det, at kapellet er ødelagt og ikke mere betjent. Lombardi formoder, at det kan være nedbrændt under den voldsomme brand, som i 1308 ødelagde Lateran-paladset.


Litteratur om Cappella di Santo Stefano Orphanotrophii:
Lombardi, Ferrucci: Roma, le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 107.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om Rom
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.10.1.2003