ANNAS ROM GUIDE
Edicola med Madonna,
i Via dei Serpenti,
på hjørnet af Piazza della Madonna dei Monti

"Edicola" med Madonna dei Monti

Via dei Serpenti på hjørnet af Piazza della Madonna dei Monti overfor Via Baccina sidder et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på. Her drejer det sig om et majolika relief af Jomfru Maria.

Relieffet er opsat på gadehjørnet i ca. 3 meters højde i en oval, lys stukramme dekoreret med blomsterknopper. Inden i denne ramme sidder først en ring af andre blomsterknopper i farvet, glaseret majolika. Den er anbragt på en klar blå bund og frem af denne springer i hvid glasur en buste af Jomfru Maria. Hun bøjer hovedet let nedad og mod sin venstre skulder, mens hun med sin venstre hånd samler sløret, der fra hendes hovede falder ned over skuldrene.

Under rammen støttes denne af en stukengel, der er anbragt ovenover en smukt svunget smedejernsarm, som holder en lygte. Over rammen er der på begge sider af hushjønet i basrelief angivet en række silkebånd, som samles i en knude på hjørnet.

Kunstneren er ukendt.



Litteratur om Edicola med Madonna i Via dei Serpenti:
Se foto på Chi era costui?: vælg "edicola" og søg på gadenavnet under "cerca via"


Madonna typer
Edicole sacre
Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 11.9.2004