|
i Via Urbana nr.22-23 |
På muren til Via Urbana nr.22-23 sidder en smuk firkantet ramme kronet af nogle snoninger og blomster i stukrelief.
Rammen indeholder et basrelief i stuk af "Bebudelsen" ("Annunciazione"), hvor man til venstre ser Jomfru Maria knælende i bøn, da hun modtager bebudelsen. Ærkeenglen Gabriel svæver ned fra skyerne i højre side af relieffet. Relieffet refererer til det stykke i Lukas-Evangeliet (1, 26-38), hvor Maria får at vide, at hun skal føde Guds søn. Edicola'en stammer fra det 18.århundrede. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|