ANNAS ROM GUIDE
Oratorio di San Giuseppe Labre

Via dei Serpenti nr.2, 1.sal.

I Via dei Serpenti nr.2 er der på førstesalen i en privatbolig indrettet en lille helligdom i det værelse, hvor tiggermunken San Giuseppe Labre døde den 16. april 1783.

Da San Giuseppe faldt besvimet om på gaden udenfor Kirken Madonna dei Monti, kom hans ven, slagteren Francesco Zaccarelli til stede sammen med sin søn Paolo og disse to mænd bar nu den døende San Giuseppe ind i slagterens hus i Via del Grifone, der ligger bagved Kirken mellem Via Baccina og Via dei Serpenti.

Her overlod slagteren et rum til sin døende ven og her døde denne den 16. april.

San Giuseppe Labre blev - efter et voldsomt opgør mellem hans tilhængere - begravet i Kirken Madonna dei Monti, hvor hans grav idag kan ses i et kapel i Kirkens venstre tværskib.

Kort efter den hellige mands død begyndte der at ske mirakler ved hans grav og det lille rum, hvor han døde, er idag omdannet til kapel.

Helgenens få efterladenskaber findes idag hos nonnerne "Suore di Maria Immacolata" i Via Monza. Det drejer sig blandt andet om hans hat, en saks og en træskål.

Litteratur om Oratorio di San Giuseppe Labre:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 793.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 260.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 84
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 347.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 164.
Zeppegno, Luciano: Le chiese di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 171, 259.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 10.10.2004 og sidst opdateret d.11.10.2004