Benoît (Benedict) Joseph Labre var født i Amettes i Frankrig den 26. marts 1748 som den ældste af 15 børn. Han blev tidligt tiltrukket af det religiøse liv og i en periode opholdt han sig hos sin onkel, der var sognepræst og underviste ham i latin.

Men det var ikke studierne som tiltrak Joseph, derimod ønskede han brændende at blive munk, men hans forældre ville først ikke give deres tilladelse hertil. Efter nogle år lykkedes det ham dog at få deres velsignelse og han søgte derpå om optagelse i forskellige klostre, der alle afviste ham, dels på grund af hans ungdom, dels på grund af hans urolige sind.

Efter flere afslag forstod Joseph, at det ikke var Guds mening, at han skulle blive munk i et kloster, men at han istedet var kaldet til at være "pilgrim" og han begyndte at vandre rundt til de forskellige helligdomme i Europa. 13 år af sit liv tilbragte han med at vandre rundt og han kaldte sig selv for "Guds vagabond": "il vagabondo di Dio" eller "lo zingaro di Cristo".

Da Joseph ikke ville være afhængig af verdslige ting, opgav han alle sine ejendele og levede af de almisser, folk gav ham, eller af hvad han kunne finde af rester eller affald og vilde urter. Han sov på gaden eller tilfældige steder og havde kun det samme tøj, som han altid bar. Selv renlighed var en luksus, han gav afkald på, så hans krop og tøj endte med at blive fyldt med lus, men da han ikke ønskede at slå levende væsener ihjel, lod han lusene i fred og folk gav ham navnet "il santo degli pidocchi", "lusenes helgen".

Efter at have besøgt kirker i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Spanien, drog han til Italien, hvor han slog sig ned i Rom fra 1777 og til sin død i 1783.

Også her levede San Giuseppe som tiggermunk, han sov på gaden eller i ly af Colosseum's ruiner og dagene tilbragte han i byens kirker, oftest i Kirken Madonna dei Monti ved pladsen af samme navn, i Santa Maria in Via og i San Martino ai Monti. Heroppe findes en indskrift på Torre dei Capocci, der fortæller hvorledes helgenen ofte sov ved dette tårn om sommeren.

Han levede af næsten ingenting og delte straks de almisser, som han modtog, med andre fattige, som han fandt havde mere behov for hjælp end han selv. Det kan derfor ikke undre, at han efterhånden blev både syg, svag og udhungret.

Men da havde San Giuseppes hellige ry spredt sig i kvarteret og slagteren Francesco Zaccarelli, der var blevet hans ven, tog sig af ham, da han besvimede på gaden udenfor Madonna dei Monti, og sammen med sin søn Paolo bar han den døende til sit hus i Via del Grifone og gav ham et rum at bo i. Fra Via dei Serpenti nr. 2 kan man idag besøge dette værelse, hvor San Giuseppe døde den 16. april 1783.

San Giuseppe Labre blev begravet i Madonna dei Monti, men forud herfor gik et større slagsmål mellem beboerne omkring Kirken San Salvatore ai Monti, til hvilket sogn slagter Zaccarelli hørte, og beboerne omkring Kirken San Martino ai Monti, som gjorde krav på den hellige mands afsjælede legeme, fordi denne i de sidste to år havde sovet i en halmstak, som deres Kirke havde forsynet ham med. Slagsmålet var voldsomt, endog knivene kom i brug, men enden på sagen blev, at San Giuseppe blev begravet i den tredie Kirke, som han holdt af at besøge i dette kvarter, nemlig Madonna dei Monti.

I 1899 blev San Giusppe's rester flyttet til et kapel, hvortil en del af koret i Kirkens venstre tværskib var blevet omdannet, og anbragt i en sarkofag under alterbordet. Han fejres på sin dødsdag den 16. april.

Litteratur og links om San Giuseppe Labre:
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 260.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 84
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 347.
The Catholic Encyclopedia: St.Benedict Josph Labre.
Catholic Forum: Benedict Joseph Labre.