ANNAS ROM GUIDE
Santi Sergio e Bacco

Kort om Kirken Santi Sergio e Bacco:

Kirken Santi Sergio e Bacco ligger i Rione MontiPiazza della Madonna dei Monti.

Det er en meget gammel kirke, som har ligget her fra 796. Fra 1700-tallet viedes den også til Madonna del Pascolo, det undergørende Maria-billede, som kan ses i Kirken idag. Det italienske ord "pascolo" betyder "græsgang" og fortæller om den lange periode, hvor området her lå relativt øde og ubeboet hen.

Kirkens indre stammer fra en ombygning i 1741, mens facaden blev ombygget i 1800-tallet.

Kirken er idag den ukrainske nationalkirke i Rom.


Via Genova set mod Colle Quirinale

Kirkens facade ligger indkapslet i den tilknyttede klosterbygning. I nicherne ved siden af indgangen står Østens kirkefædre. Midt på er opsat 2 ovale felter: det til venstre med Pave Leo XIII's våben og til højre ses en søjle omgivet af flammer, symbolet på troen, der ikke kan skades.

Inde i Kirken er der malerier fra 1800-tallet samt en ikonistasis, den billedvæg der i den græsk-ortodokse kirke adskiller koret fra menigheden.


Mere om Kirken: historien
En rundtur i Kirken
Mere om Kirken: Museet
Det undergørende Madonna-billede
Bøger og links om Kirken
Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d.20.9.2004 og sidst opdateret d.22.2.2006