ANNAS ROM GUIDE
Viale delle Terme di Caracalla

er en stor allé, der adskiller højene Monte Celio og Colle Aventino og løber mellem Piazza di Porta Capena og Piazzale Numa Pompilio, hvor den drejer mod syd og fortsætter til den når til pladsen Largo delle Terme di Caracalla ved Porta Ardeatina og her skifter navn til Via Cristoforo Colombo, der fortsætter ud til bydelen EUR.

Vejen har sit navn efter de imponerende ruiner af badeanlægget Terme di Caracalla, som ligger her på sydsiden. Termerne blev grundlagt af Kejser Septimius Severus i år 206 og indviet af sønnen Antoninus Caracalla (de kaldes derfor også Terme Antoniniane) i 217 og fuldendt af efterfølgerne Heliogabalus og Alexander Severus.

Termeanlægget blev restaureret i det 6.århundrede og fungerede indtil de gotiske invasioner omsider helt ødelagde vandinstallationerne.

Idag bruges de om sommeren til opera-, teater- og musikopførelser af forskellig slags.


Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om Viale delle Terme di Caracalla
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside