ANNAS ROM GUIDE
Vicus Loreti Maiori

Var en tæt bebygget vej i antikken, omgivet af buskadser og laurbærlunde.

Den må have ligget omtrent hvor Parco Savello støder op til det nuværende Piazza Pietro d'Illiria eller på selve denne plads.

Det var en lille gade, som førte fra hovedgaden Vicus Armilustrium ind over Aventins vestskråning. Her lå et lille tempel for agerbrugets og underverdenens gud Consus i det, der nu er Parco Savello, og herfra stammer gadenavnet her på Aventin: Via dell'Ara di Conso.

På den anden side ad Loretum, den gamle laurbærlund i hvilken Titus Tatius' grav efter sigende skulle findes, lå et Vortumnus-tempel.

Kort over området
Bøger/links om Vicus Loreti Maiori
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside