|
|
går på Aventin mellem Viale delle Terme Deciane til Via della Fonte di Fauno. Vejen hed før Via dell'Altare di Ercole og navnet stammer fra et romersk monument, som ifølge Tacitus blev bygget ca. midtvejs på sydsiden af Circus Maximus. Det var indviet til gudinden Consus, der var beskytter af landbruget og til hvis ære man afholdt hestevæddeløb, de såkaldte "Consualia". Men i området lå faktisk foruden det underjordiske alter for Consus for enden af spina i Circus Maximus også et lille tempel for gudinden oppe på selve Aventin på den nuværende Via di Santa Sabina, opført i år 272 før Kristus af en Lucius Papirius Cursor i anledning af hans triumf. I den antikke Murcia-dal, hvor nu Circo Massimo ligger, dyrkede man meget tidligt afgrødernes og høstens gudinder Seia, Segetia og Tutilina og Consus, senere kom også dyrkningen af frugtbarhedsguderne Ceres, Liber og Libera til.
|
|
|
|
|
|
|
|