|
|
|
|
|
Den 29. Maj 1703 blev romerne, der færdedes omkring Monte Cavallo på Quirinalhøjen og Kirken Sant'Anna alle Quattro Fontane, vidne til et forsøg på bortførelse af en smuk, ung pige, der sammen med sin mor og en stuepige, samt 2 tjenere, var på vej til Kirken fra sit hjem hos faderen, den kendte maler Carlo Maratti. Bortføreren var den unge Greve Giovan Giorgio Sforza Cesarini, som længe havde haft et godt øje til malerens kønne datter, der var kendt i omegnen for sine smukke vers - og for sin skønhed. Faustina Maratti var hendes navn og ud over at være smuk og have talent for poesien var hun også både ærbar og tilbageholdende, så hun havde gentagne gange afslået den unge Greves tilnærmelser. Deres veje havde krydsedes flere gange, både i Rom, hvor Sforza Cesarini-familien havde flere ejendomme, og i Genzano, hvor Greverne havde en sommervilla og hvor også Carlo Maratti drog hen med sin familie i sommerens hede. Den unge Greve tog åbenbart ikke et nej for et nej, så han besluttede sig for at røve og bortføre den tilbedte. Og klokken 11 om formiddagen den 29. Maj 1703 satte han sin plan i værk. Vidnerne kunne fortælle om, hvorledes der pludselig holdt en vogn foran den lille gruppe fra Maratti-familien, som var på vej til Kirken. Vognens kaleche var slået ned og omkring køretøjet hang nogle bevæbnede mænd, der tydeligt så ud som om de ventede på noget eller nogen. En af dem greb nu Faustina om livet og forsøgte at trække hende hen til vognen, hvorfra Giovan Giorgio prøvede at hive hende til sig og ind i vognen. Faustina's moder forsøgte at hjælpe sin datter, men de bevæbnede mænd skubbede hende om på jorden. Faustina var dog ikke sådan at bide skeer med, hun kradsede og bed og skreg, så det lykkedes hende at rive sig løs fra den grevelige ansatte og sende ham væk med et kraftigt spark i underlivet. Derefter satte hun i løb op til portnerlogen ved Klosteret ved Sant'Anna. Hendes moder løb efter - og til sidst kom Greven løbende, greb hendes arm og talte kærligt til hende for at få hende til at følge med ham. Men Faustina blev ved med vægre sig og skrige og Greven blev derved så desperat, at han trak sit sværd og gav hende 2 rifter i ansigtet, fra øret og op til højre øjenbryn. Også moderen fik en rift på den ene arm. Men Giovan Giorgio måtte nu se i øjnene, at kampen var tabt, og han og hans kumpaner begav sig på flugt. Da Faustina's fader hørte om det passerede og så sin sårede datter og hustru, blev han rasende og skyndte sig op til Kardinal Francesco Barberini, som derpå førte ham op til selve Paven. Hundrede soldater blev nu sendt ud for at lede efter de flygtende, men disse havde søgt tilflugt i Kirken Santa Maria dell'Anima og under dennes beskytter Leopold af Habsburg. Man kunne således ikke fængsle Giovan Giorgo, men en retssag blev der ud af det og den unge Greve blev forvist fra Rom, hvor han først atter kunne sætte sin fod 15 år senere. Han drog under Leopolds beskyttelse til Milano og døde vist nok der i 1719. Men hvad blev der af den stakkels Faustina? Hun havde godt nok forsvaret sig og beholdt sin dyd, men hendes ansigt var blevet vansiret. Det kom dog ikke til at ødelægge hendes liv for i 1704 blev hun på grund af sine digte optaget i Accademia dell'Arcadia under navnet Aglauro Cidonia. Her lærte hun digteren Giambattista Felice Zappi at kende og med ham blev hun gift i 1705 og fik således et godt og lykkeligt liv efter den ulykkelige hændelse i 1703. Dog kom den til at kaste lange skygger. Dels udbredte Sforza-Cesarini familien allehånde rygter om hende for at frikende deres "stakkels forførte og vildledte" slægtning, dels trak en ung mand hende i retten i 1728, fordi han mente at være et uægte barn af Faustina og Greven. Den ulykkelige kvinde forsvarede sig og hævdede, at der ikke havde fundet noget sted, som kunne være resulteret i et barn, men først da Prinsesse Olimpia Barberini kunne berette, at den unge mand, som kaldte sig en søn af Faustina, nok var det, men at hans moder Faustina var en ganske anden kvinde med samme navn, afsluttedes sagen i 1744, året før Faustinas død.
Litteratur om Faustina Maratti's bortførelse: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|