ANNAS ROM GUIDE
Sforza-Cesarini-familien

Familien Sforza-Cesarini opstod i slutningen af 1600-tallet, da Federico III Sforza giftede sig med Livia Cesarini. Med ægteskabet samledes titlerne Duca di Segni og arven efter Savelli- og Peretti-familierne, samt Cesarini-slægtens rigdomme under ét i den herved nygrundlagte slægtslinie, som trods voldsomme protester fra slægtningene til Federico's mor, som kom fra Cesi-familien og havde medbragt Cesarini-arven, vandt ægteparret en retssag og kunne derefter kalde sig Sforza-Cesarini.

Familien samt deres aner af Sforza-familien og Cesarini-familien har afsat sig mange spor i Rom, hvor de blandt andet beboede - og stadig beboer - et stort palæ, Palazzo Sforza-Cesarini, i Via dei Banchi Vecchi 118 med hovedfacade ud mod Corso Vittorio Emanuele II. Familieresidensen Villa Sforza ligger i Via dei Quattro Cantoni nr.8 og fra Colonna-familien arvede Cesarini-familien Palazzo Sforza Cesarini i Ardea. Ved Via Portuense ejer de Villa Torlonia Sforza i Fiumicino og i omegnen, ved byen Genzano findes også et Palazzo Sforza Cesarini.

Inden sammenlægningen af de 2 familier havde Sforza-familien deres gravkapel i Kirken Santa Maria Maggiore.

Familiens våbenskjold har sølvfarvet baggrund, hvorpå der springer en guldløve, som i poterne holder en guldgren med grønt løv.

Sforza-familien selv stammer fra Milano og den berømte lejesoldat og general Muzio Attendolo (1369-1424). - Klik her for at læse mere om Sforza-slægten.

Cesarini-familien er en gammel adelig familie fra Rom, der ligeledes kendes fra 1300-tallet. - Klik her for at læse mere om Cesarini-slægten.

 

Af Sforza-Cesarini-familiens medlemmer kender vi blandt andre:

Federico III Sforza, gift Sforza-Cesarini. Han var født i 1651 og blev gift med Livia Cesarini med hvem han blev fader til sønnerne Gaetano Sforza Cesarini og Giovan Giorgio Sforza Cesarini, samt døtrene Olimpia og Cornelia. Federico døde i 1712.

Livia Cesarini, gift Sforza-Cesarini. Hun førte ved sit ægteskab med Federico III Sforza både Cesarini-familiens navn, ejendomme og rigdomme ind i deres fælles efterlevende slægt med navnet Sforza-Cesarini. Hun blev moder til sønnerne Gaetano Sforza Cesarini og Giovan Giorgio Sforza Cesarini, samt til døtrene Olimpia og Cornelia.

--- Gaetano ("Seniore"/ "Den Ældre") Sforza Cesarini, søn af Federico III Sforza-Cesarini og hustruen Livia, født Cesarini, samt broder til Giovan Giorgio, Olimpia og Cornelia Sforza Cesarini. Gaetano, som var født i 1674, arvede faderens grevetitel og blev gift med Vittoria Conti, som var niece til Pave Innocens XIII. Parret fik mindst 4 børn: Margarita i 1704, Sforza Giuseppe i 1705, Renata i 1716 og Ascanio i 1719. Gaetano Sforza Cesarini døde i 1727. Ligesom sin lillebroder Giovan Giorgio blev Gaetano årsag til en skandale, da han om aftenen den 31. Juli 1700 vansirede en ung kvinde, Tolla kaldet Bocca di Leone, som han kurtiserede uden held, da hun var elskerinde til Prins Costantino Sobieski, søn af den polske Dronning Maria Casimira Sobieska, som med sin familie året før havde lejet sig ind i Palazzo Odescalchi ved Piazza dei Santi Apostoli, hvor overfaldet fandt sted. Dronningens bevæbnede mænd kom den unge, sårede kvinde til hjælp, men da var Gaetano flygtet. Dronningen var rasende over den fornærmelse, der var begået mod hendes familie, så Kardinal Ottoboni sendte sin foretrukne musiker Alessandro Scarlatti til hende for at mægle. Gaetano blev imidlertid fanget og tilbragte nogle dage i fængslet i Castel Sant'Angelo, men blev herefter frigivet mod at gå til Dronningen og ydmygst bede om undskyldning samt udbetale en erstatning til den vansirede kurtisane.

-------- Margarita Sforza Cesarini, datter af Gaetano Sforza Cesarini og Vittoria Conti og søster til Sforza Giuseppe, Renata og Ascanio Sforza Cesarini, blev født i 1704 og gift med Valerio Santa Croce, Greve af San Gemini. Hun døde allerede i 1740.

-------- Sforza Giuseppe Sforza Cesarini, søn af Gaetano Sforza Cesarini og Vittoria Conti og broder til Margarita, Renata og Ascanio Sforza Cesarini, blev født i 1705 og arvede faderens grevetitel. Han blev gift med Maria Giustiniani og fader til en større børneflok, født mellem 1727 og 1742: Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria. Sforza Giuseppe døde i 1744. (Om hans børn: Se nedenfor!)

-------- Renata Sforza Cesarini, datter af Gaetano Sforza Cesarini og Vittoria Conti og søster til Margarita, Sforza Giuseppe og Ascanio Sforza Cesarini, blev født i 1716 og døde som blot 3-4 årig i 1720.

-------- Ascanio Sforza Cesarini, søn af Gaetano Sforza Cesarini og Vittoria Conti og broder til Margarita, Sforza Giuseppe og Renata Sforza Cesarini, blev født i 1719, men døde allerede året efter i 1720.

--- Giovan Giorgio Sforza Cesarini, søn af Federico III Sforza-Cesarini og hustruen Livia, født Cesarini, samt broder til Gaetano, Olimpia og Cornelia Sforza Cesarini. Giovan Giorgio levede fra 1678 til 1719. Han blev tilsyneladende ikke gift, men havde en uægteskabelig søn ved navn Francesco. Han var årsag til en stor skandale, da han den 19. Maj 1703 forsøgte at bortføre maleren Carlo Maratti's smukke datter Faustina. Foretagendet mislykkedes og Giovan Giorgio kom for retten og blev landsforvist, således at han først kunne vende tilbage til Rom efter 15 års eksil. Han døde tilsyneladende i Milano.

--- Olimpia Sforza Cesarini, datter af Federico III Sforza-Cesarini og hustruen Livia, født Cesarini, samt søster til Gaetano, Giovan Giorgio og Cornelia Sforza Cesarini. Olimpia blev født i 1675 og gift med Scipione di Capua, Greve af Mignano. Hun døde 1748.

--- Cornelia Sforza Cesarini, datter af Federico III Sforza-Cesarini og hustruen Livia, født Cesarini, samt søster til Gaetano, Giovan Giorgio og Olimpia Sforza Cesarini. Hvornår Cornelia blev født, vides ikke, men hun død i 1730.


SFORZA GIUSEPPE's BØRN:

Filippo Sforza Cesarini, født i 1727 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Filippo arvede grevetitlen efter sin fader, men døde i 1764. Han var gift med Anna Colonna Barberini og fik i 1750 en søn Sforza Giuseppe Michelangelo Sforza Cesarini, som dog døde allerede i 1752.

---- Sforza Giuseppe Michelangelo Sforza Cesarini, født 1750 som søn af Filippo Sforza Cesarini og Anna Colonna Barberini, døde som blot 2-årig i 1752.

Gaetano (Giuniore) Sforza Cesarini, født i 1728 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Filippo, Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Som næstældste søn arvede Gaetano "Giuniore" familiens grevetitel, da hans storebroder Filippo døde uden arvinger i 1764. Gaetano blev gift 2 gange, første gang med Teresa Caracciolo di Brienza og 2. gang med Marianna Gaetani fra grevefamilien i Sermoneta. Han blev fader til mindst 6 børn, født mellem 1769 og 1775, året før han selv døde i 1776: Giuseppe, f. 1769, Ferdinando, f. 1770, tvillingerne Maria og Teresa, f. 1771, Francesco, der arvede grevetitlen - f. 1773, og Anna, f. 1775.

---- Giuseppe Sforza Cesarini, f. 1769, som søn af Gaetano "Giuniore" Sforza Cesarini og broder til Ferdinando, tvillingerne Maria og Teresa, Francesco, og Anna. Giuseppe døde som spæd i 1770.

---- Ferdinando Sforza Cesarini, f. 1770, som søn af Gaetano "Giuniore" Sforza Cesarini og broder til Giuseppe, tvillingerne Maria og Teresa, Francesco, og Anna. Ferdinando døde ligeledes som spæd i 1770.

---- tvillingerne Maria Sforza Cesarini, f. 1771, som datter af Gaetano "Giuniore" Sforza Cesarini og søster til Giuseppe, Ferdinando, Teresa, Francesco, og Anna. Maria døde året efter sin fødsel i 1772.

---- og Teresa Sforza Cesarini, f. 1771, som datter af Gaetano "Giuniore" Sforza Cesarini og søster til Giuseppe, Ferdinando, Maria, Francesco, og Anna. Teresa døde også året efter sin fødsel i 1772.

---- Francesco Sforza Cesarini, der arvede grevetitlen, f. 1773 som søn af Gaetano "Giuniore" Sforza Cesarini og broder til Giuseppe, Ferdinando, tvillingerne Maria og Teresa og Anna. Kun Francesco og den yngste søster Anna nåede at blive voksne. Francesco blev gift med Gertrude Conti. Han blev fader til børnene Salvatore, Anna og Lorenzo, som langt senere blev godkendt som hans arving. Francesco Sforza Cesarini døde i 1816.

-------- Salvatore Sforza Cesarini, søn af Francesco Sforza Cesarini, blev født i 1798 og gift med Elisabetta Cusani. Han døde i 1832 uden arvinger og broderen Lorenzo ansøgte da om at overtage titlen og ejendommene.

-------- Anna Sforza Cesarini, datter af Francesco Sforza Cesarini, kender vi ikke noget til, hverken hendes fødselsår eller hvornår hun døde.

-------- Lorenzo Sforza Cesarini, søn af Francesco Sforza Cesarini, blev født i 1807 og gift med Prinsesse Carolina Shirley. Han blev først anerkendt som arving til grevetitlen i 1854 (efter broderen Salvatore's død i 1832, en ansøgning og en lang retssag fra andre arveberettigede) og døde i 1863. Han var fader til sønnerne Francesco, der kom til at arve titlen, og Bosio Sforza Cesarini.

------------ Francesco Sforza Cesarini, søn af Lorenzo Sforza Cesarini og Carolina Shirley og broder til Bosio Sforza Cesarini, blev født i 1840 og kom til at arve familiens grevetitel. Han blev gift med Vittoria Colonna Doria og fader til sønnerne Lorenzo og Umberto Sforza Cesarini. Francesco Sforza Cesarini døde i 1899.

---------------- Lorenzo Sforza Cesarini, søn af Francesco Sforza Cesarini og Vittoria Colonna Doria og broder til Umberto Sforza Cesarini, blev født i 1868. Lorenzo blev gift med Maria Torlonia og arvede grevetitlen. Parret fik i 1899 sønnen Mario Bosio, som blev den næste greve. Lorenzo døde i 1939. (Om Mario Bosio - Se nedenfor!)

---------------- Umberto Sforza Cesarini, søn af Francesco Sforza Cesarini og Vittoria Colonna Doria og broder til Lorenzo Sforza Cesarini, blev født i 1871 og døde på et ukendt tidspunkt.

------------ Bosio Sforza Cesarini søn af Lorenzo Sforza Cesarini og Carolina Shirley og broder til Francesco Sforza Cesarini, blev født i 1845. Han var gift med Vincenza Santacroce, men ægteskabet lader til at have været barnløst. Hans dødsår kender vi ikke.

---- Anna Sforza Cesarini, f. 1775, som datter af af Gaetano "Giuniore" Sforza Cesarini og søster til Giuseppe, Ferdinando, tvillingerne Maria og Teresa, samt Francesco. Anna blev gift med Filippo dei Duchi Mattei. Henes dødsår er pt ikke oplyst.

Sisto Sforza Cesarini, født i 1730 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Filippo, Gaetano (Giuniore), Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Sisto blev Greve af Bovadilla og gift med Giacinta Torres med hvem han fik flere børn.

Livia Sforza Cesarini, født i 1731 som datter af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og søster til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Livia endte sine dage som nonne.

Camilla Sforza Cesarini, født i 1732 som datter af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og søster til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Camilla gik også i Kloster.

Federico Sforza Cesarini, født i 1733 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini.

Maria Ippolita Sforza Cesarini, født i 1734 som datter af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og søster til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Giovanni Giorgio, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Maria Ippolita døde som spæd i 1734.

Giovanni Giorgio Sforza Cesarini, født i 1736 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Guidascanio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Giovanni Giorgio døde som 1-årig i 1737.

Guidascanio Sforza Cesarini, født i 1737 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Giuliano og Vittoria Sforza Cesarini. Guidascanio døde som spæd i 1737.

Giuliano Sforza Cesarini, født i 1740 som søn af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og broder til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio og Vittoria Sforza Cesarini. Giuliano døde som 1-årig i 1741.

Vittoria Sforza Cesarini, født i 1742 som datter af Sforza Giuseppe Sforza Cesarini og hustruen Maria Giustiniani og søster til Filippo, Gaetano (Giuniore), Sisto, Livia, Camilla, Federico, Maria Ippolita, Giovanni Giorgio, Guidascanio og Giuliano Sforza Cesarini. Vittoria blev gift med Antonio Boncompagni Ludovisi, Prins af Piombino. Hun døde i 1778.


Mario Bosio Sforza Cesarini, søn af Lorenzo Sforza Cesarini og Maria Torlonia, var født i 1899 og arvede familiens grevetitel. Han blev gift med Virginia Lotteringhi della Stufa, med hvem han fik børnene Bosio, Livia og Ascanio Sforza Cesarini. Mario Bosio døde i 1986.

---- Bosio Sforza Cesarini, søn af Mario Bosio Sforza Cesarini og Virginia Lotteringhi della Stufa og broder til Livia og Ascanio Sforza Cesarini, blev født i 1939 og arvede faderens grevetitel. Han er gift med Lydia Lo Savio og fader til 2 sønner.

---- Livia Sforza Cesarini, datter af Mario Bosio Sforza Cesarini og Virginia Lotteringhi della Stufa og søster til Bosio og Ascanio Sforza Cesarini, blev født i 1941. Hun er gift med Manfredo Pallavicino.

---- Ascanio Sforza Cesarini, søn af Mario Bosio Sforza Cesarini og Virginia Lotteringhi della Stufa og broder til Bosio og Livia Sforza Cesarini, blev født i 1944. Han er gift med Monica Bosca dei Conti di Roveto og fader til flere børn.

 

Litteratur om Sforza-Cesarini-familien:
Carpaneto, Giorgio: Le famiglie nobili romane. Rendina Editori, 1994.
- side 247-256.
Palazzo Sforza Cesarini. Roma : De Luca Editori d'Arte, 2008.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 568-571.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 3.6.2019 og sidst opdateret d. 5.8.2019