Athletae

Ordet "atlet" stammer fra græsk og betyder egentlig "en væddekæmper", der deltog i konkurrencer om legemsstyrke, som for eksempel løb, kapgang, spring og kast. Atleterne var udøvere af fri idræt og deltog i de oldgræske idrætsfester, der oprindeligt var opvisninger som forberedelse til krigsføring. De græske atleter var specielle ved at de øvede og kæmpede nøgne, en skik som de romerske atleter ikke videreførte, da væddekampene senere overførtes til Rom.

De første atletkampe, som fandt sted i Rom, afholdtes i år 186 før Kristus og kaldtes "agones" efter det græske ord for atletkamp. Kampene, som blev sponseret af M. Fulvius for at fejre afslutningen på den Aetoliske krig, omhandlede væddeløb, brydning, boksning, sportsgrenen "pankration" eller "pancratium": en blanding af brydning og nævekamp, pentathlon (femkamp), spydkast, diskoskast og længdespring. Men disse kampe blev aldrig så populære i Rom, som de var i Grækenland.

Selv ikke de kampe, som blev indstiftet af Kejser Augustus under betegnelsen "Actium Lege" eller Kejser Nero's "Neroneia" eller "Agon Neronianus" (indstiftet år 60 efter Kristus til afvikling hvert femte år), vandt særlig yndest og de ophørte ved kejsernes død. En undtagelse var de kampe, som Kejser Domitian indstiftede i år 86 efter Kristus, "Agon Capitolinus", som fandt sted hver fjerde år. De blev meget populære og afholdt over en lang periode på det Stadion, som Kejseren lod bygge på Marsmarken (Domitian's Stadion på nutidens Piazza Navona) med plads til 20-30.000 tilskuere.

Af tidligere kampe kan nævnes de kampe, som en Scaurus lod opføre i år 59 før Kristus, og nogle kampe som Julius Caesar lod afholde på et midlertidigt opført Stadion på Marsmarken.

Ud over at de romerske atleter optrådte påklædte, var der også den forskel fra de græske atleter, at disse var amatører, mens kampene i Rom udkæmpedes blandt professionelle, ofte græskfødte atleter, der rejste fra den ene kamp til den anden over hele Romerriget. Især under Kejser Nero, der var begejstret for alt græsk, kom der mange græske atleter til Rom. Kampene var dog særligt populære i Østriget og blandt de romerske intellektuelle, medens den almindelige romer opfattede atletik som en blødagtig og fremmedartet skik, der ikke passede til de gamle romerske dyder.

Der var dog nok atleter i Rom til at danne en forening, som af Kejser Antoninus Pius i år 143 efter Kristus fik overladt en hal, kaldet Curia Athletarum, til deres møder. Denne hal har sandsynligvis ligget på Colle Oppio i nærheden af Trajan's Termer, men beliggenheden kendes ikke nøjagtigt. Man har i området fundet adskillige indskrifter, der refererer til denne Curia og til atleterne, der også havde tilnavnet "Herculanei" eller kaldtes "xystici". Det sidste forklarer Vitruvius med, at de plejede at træne om vinteren på en overdækket plads, som kaldtes xystus. Lederen af atleternes sammenslutning benævntes derfor "xystarchus" eller "archiereus".

I Grækenland nød atleterne - og især sejrherrerne i de forskellige discipliner - stor anerkendelse og fik særlige privilegier, såsom fritagelse for skattebetaling. Sådanne privilegier fik de også under Kejser Augustus og de følgende kejsere.