ANNAS ROM GUIDE
Guglielmi-familien

Gugliemi-familien stammer fra Civitavecchia, men bosatte sig i første halvdel af 1800-tallet i Rom, hvor de i tidens løb har ejet flere forskellige palæer:

Palazzo Guglielmi i Via Paganica i kvarteret Rione Sant'Angelo,

Palazzo Ruffo Guglielmi di Vulci på Piazza Santi Apostoli i kvarteret Rione Trevi,

Palazzo Lavaggi Guglielmi di Vulci i Via degli Uffici del Vicario i Rione Colonna.

Nogle medlemmer af Guglielmi-familien må imidlertid allerede tidligere have opholdt sig i Rom og haft bopæl der i længere perioder, da man har minder om disse helt tilbage til 1600-tallet.

Familiens våben har blå baggrund med et tårnspir i sølv (et sådant spir hedder på italiensk: guglia og forbindes derfor med familienavnet). Spiret krones af en fjerprydet hjelm (på italiensk: "elmo", våbenmærket læses altså: "guglia+elmo > guglielmo) og flankeres af 2 gyldne liljer, mens et bredt rødt skråbånd gennemløber det fra øverste venstre hjørne til nederste højre.

Af familiemedlemmer kan nævnes:

Francesco Guglielmi, der var Caporione både i 1626 og 1635. Hans bopæl var i 1626 i Rione Sant'Eustachio og i 1635 i Rione Sant'Angelo. De 2 områder har sammenfaldende grænse i Via dei Falegnami, i nærheden af hvilken familiens senere palæ kom til at ligge.

Bernardo Guglielmi, som døde i 1623. Han var juridisk rådgiver for Kardinal Francesco Barberini, som bekostede hans gravmæle i Kirken San Lorenzo fuori le Mura (for enden af det venstre sideskib, ved siden af indgangen til Cappella Ciriaca).

Pietro Girolamo Guglielmi, som var født i 1694 i Jesi og blev udnævnt til Kardinal for Kirken Ss. Trinità al Monte Pincio i 1759, døde i Rom i 1773. Han blev begravet i sin Titelkirke.

Giovanni Battista Guglielmi, der i 1840 fik adelsbrev i Rom og i 1851-1856 bestred embedet som Conservatore. I 1860 blev han Greve af Valenzina og i 1901 af Vulci. Efter dette deltes slægten i 2 grene:

Greverne af Valenzina

og

Greverne af Vulci, der som ovenfor nævnt har haft flere bopæle i Rom (Palazzo Ruffo Guglielmi di Vulci og Palazzo Lavaggi Guglielmi di Vulci).

Valenzina-grenens første greve var Giuseppe Guglielmi, der efterfulgtes af sønnen Guglielmo Guglielmi. Denne gren uddøde med Guglielmo's døtre Anna, Giuseppina, Carolina, Angela og Antonietta.

Vulci-grenens første greve var Giulio Guglielmi, der efterfulgtes af sønnerne Benedetto Guglielmi og Felice Guglielmi.

- Benedetto Guglielmi, der døde i 1856, var fader til sønnerne Giulio (født 1845) og Giacinto Guglielmo, som blev adopteret af deres farbroder.

- Felice Guglielmi, der var født i 1813 og aldrig giftede sig, adopterede sine brodersønner Giulio og Giacinto efter deres faders død i 1856. Felice døde i 1893.

--- Giulio Guglielmi, født 1845 som søn af Benedetto Guglielmi, blev i 1875 fader til sønnen Benedetto Guglielmi. Giulio døde i 1916.

------ Benedetto Guglielmi, født 1875 som søn af Giulio Guglielmo, forærede i 1937 Pave Pius XI den store samling antikviteter, som han havde arvet efter sin fader. De findes idag i Musei Vaticani (Museo Gregoriano Etrusco, sal 9). Han døde i 1944.

--- Giacinto Guglielmi, født 1847 som søn af Benedetto Guglielmi, blev Borgmester i Civitavecchia og i Montalto, samt Senator i Kongeriget - og fader til sønnen Giorgio i 1879. Giacinto døde i 1911.

------ Giorgio Guglielmi, født i 1879 som søn af Giacinto Guglielmi, blev politiker og medlem af Deputeretkammeret, Senator i 1929 og Vicepræsident for Senatet. Han døde i 1945.

En tredie gren af slægten opstod, da Giorgio Guglielmi giftede sig med Anna Grazioli Lante della Rovere og parret slog deres lægtsnavne sammen til: Guglielmi Grazioli Lante della Rovere, Grever af Vulci.

Der findes endnu en gren af slægten: Guglielmi delle Rocchette, som stammer fra Siena:

Aurelio Guglielmi delle Rocchette bosatte sig i 1802 i Rom, blev i 1840 udnævnt til Greve og modtog lenet Le Rocchette.

Af denne grens medlemmer kan også nævnes:

Guglielmo Guglielmi delle Rocchette, der var født i 1874 og far til sønnen Massimo, som førte slægten videre i flere generationer.


Litteratur og links om Guglielmi-familien:
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- (Bd.1) side 446-447.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 377-378.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 30.8.2015