Metellus var navnet på en gammel romersk familie af den Caeciliske slægt. Af slægtens medlemmer kender vi:

En Metellus, som i det 2-3-århundrede restaurerede Templet for Isis og Serapis ved Via Merulana på Colle Oppio, hvorefter dette kaldtes Iseum Metellinum.

Lucius Caecilius Metellus, konsul i år 251 og 247 før Kristus, sejrede stort i slaget om forsvaret af Palermo på Sicilien mod en hær fra Carthago i år 250. Her fangede han de puniske krigselefanter, som betragtedes som uovervindelige. Mange af dem blev bragt til Rom og Metellus-familien brugte i mange generationer elefanten som symbol.

Quintus Caecilius Metellus, konsul i år 206 før Kristus, holdt dødstalen over sin fader Lucius Caecilius Metellus (se ovenfor) i år 221. Han var en af de vigtigste støtter for Scipio Africanus under Pleminius-skandalen og var leder af gesandtskabet der skulle undersøge anklagerne mod den makedonske Kong Philip V i år 185, her startede de problemer der senere skulle føre til den 3. makedonske krig. I år 183 nød han almindelig anerkendelse som ekspert i peloponnesiske sager.

Quintus Caecilius Metellus Macedonicus, konsul i år 143 før Kristus, undertvang sig Makedonien (i den såkaldte 4. makedonske krig), hvor han var prætor i 148. I Rom fejrede han triumf og byggede Porticus Metelli samt indenfor dette område Templet Aedes Iuppiter Statoris ad Circo. Som konsul i Spanien undertrykte han et oprør. Han var en streng moralist og meget reaktionær og stærk modstander af Brødrene Gracchi's reformpolitik.

Quintus Caecilius Metellus Numidicus, konsul i år 109 før Kristus, kæmpede mod Jugurtha i Numidien, uden dog at kunne ende krigen, hvorfor han i år 107 erstattedes af Mario, som han afskyede. Metellus mødte megen modstand i Rom, men fejrede dog en triumf i år 106. I 102 var han censor og i år 100 måtte han gå i eksil, fordi han som eneste senator afslog at stemme for Saturninus' landlove. I 98 (ca.) blev han dog kaldt tilbage, hvilket var en stor sejr for de konservative kræfter i Senatet.

Quintus Caecilius Metellus Pius, konsul i år 80 før Kristus, fik sit tilnavn for sin pligtopfyldende karakter, da han arbejdede for at få sin fader Metellus Numidicus tilbage fra eksilet. Han var prætor i år 89 og kæmpede sejrrigt i Syditalien og i år 87 var han stadig ved hæren. Da det var umuligt at stoppe Sulla's fremtog mod Rom gik han i eksil i Afrika indtil år 84 med en privat hær. I år 83 slog han sine styrker sammen med Sulla's og sammen med denne blev han så i år 80 konsul og prokonsul i Spanien. Han triumferede i år 71 og trak sig derpå tilbage fra det offentlige liv indtil ca.år 63. Det var muligvis Metellus Pius, som syd for Circus Flaminius lod bygge et nyt Tempel for Dioskurerne, Castor og Pollux, samt opstille de 2 kolossalstatuer af Dioskurerne med heste, som idag står ovenfor trappen op til Capitol. Han adopterede et medlem af Scipio-familien:

Quintus Caecilius Metellus Scipio, konsul i år 52 før Kristus, allierede sig med Pompeius, da denne i år 52 prøvede at rejse Senatet mod Caesar. Pompeius blev gift med Metellus' datter Cornelia og da han blev enekonsul udnævnte han sin svigerfader til medkonsul. Metellus støttede Senatet's uforsonlige holdning mod Caesar og var hermed med til at fremkalde borgerkrigen i år 49. I Farsalos fik han kommandoen over Pompeius' hær og i år 46 efter Caesar's sejr ved Thapsus begik han selvmord.

Litteratur om Metellus-familien:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 191ff.