San Martino, Sankt Martinus af Tours, "Galliens apostel" blev født ca 315 i Sabaria i Pannonien og døde nær Tours i 397. Han fejres den 11.november og har lagt navn til vor hjemlige "Mortensaften".

Han var efter sigende søn af en soldat og skønt født i det nuværende Ungarn voksede han op i Pavia i Norditalien. Han blev tidligt tiltrukket af Kristendommen, men efter faderens ønske blev han soldat. Som ung officer i Amiens gav han sin halve frakke til en fattig tigger, som han derefter så var Kristus. Kort efter denne oplevelse, blev han døbt af Biskop Hilarius af Poitiers og omkring år 339 forlod han hæren, fordi det var imod hans kristne overbevisning at slå i hjel.

En tid boede han i Italien og Dalmatien, inden han flyttede ud til en eneboertilværelse på øen Gallinaria udfor Genova's kyst. I 360 kaldte Biskop Hilarius ham til Poitiers, hvor han grundlagde en religiøs eneboer-orden i Ligugé. Dette var det første kloster i Gallien.

I 370 eller 371 blev han udnævnt til biskop i Tours, men han tog ophold i nærheden på et ensomt beliggende sted, der snart udviklede sig til klosteret Marmoutier. Andre kristne fulgte hans eksempel og der opstod snart flere klostre rundt omkring.

San Martino var meget aktiv som missionær og og blev berømt for sine prædikener og mirakler. Han rejste konstant rundt i sit bispedømme og også ud over dets grænser. Hans ven Sulpicius skrev en biografi om ham og denne var medvirkende til at hans ry spredtes vist omkring.

En af de legender, der fortælles som San Martino er denne: da han ville undgå at blive valgt til biskop i Tours, gemte han sig i en gåsesti, men gæssene skræppede så meget op, at de røbede hans gemmested. Som straf bliver de nu slagtet og spist som "mortensgæs".

San Martino døde i Tours i 397. Han anses for den der udbredte Kristendommen i Frankrig (Gallien) og for munkevæsenets ophav. Han var en af de første helgener, som ikke døde som martyr. Han er Frankrigs skytshelgen og ligeledes skytshelgen for bådmændene på Tiberen, i barcaroli.

I Rom æres han i Kirken San Martino ai Monti på Colle Oppio.

Litteratur om San Martino:
Mulvihill, Margaret: Helgener og martyrer. Bogfabrikken Fakta, 2000.
- side 32
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 233f.
Reclams Lexikon der Heiligen und der biblischen Gestalten.
- side 368f.