Sant'Alfonso dei Liguori, som også omtales som Sant'Alfonso de' Liguori og Sant'Alfonso Maria de'Liguori var født den 27. September 1696 i Napoli.
Han tilhørte en af byens fornemme familier og fik en god uddannelse, hvor han studerede filosofi og jura og efter endt eksamen virkede som advokat. Ifølge Cerinotti (se litt.note nedenfor) havde han allerede som 17-årig taget en doktorgrad i jura, var blevet dommer som 22-årig og deltog som 27-årig udsending i vanskelige diplomatiske opgaver).
I 1723 tabte han imidlertid en sag ved retten og det gav ham anledning til at revurdere sit liv, hvorefter han valgte at fordybe sig i teologistudier for i 1726 at blive præsteviet.
Nu valgte Alfonso Maria at bruge sine evner blandt de mange fattige og syge i Napoli. Han var tilknyttet domkirken i denne by og forberedte sig på senere at blive udsendt som missionær. I mellemtiden missionerede han sammen med domkirkens præster ud i landdistrikterne, hvor fattigdommen og uvidenheden var stor.
Under sådan en rejse i Maj 1730 mødte han nogle hyrder i bjergene ovenfor kystbyen Amalfi og han blev så slået af deres manglende religiøse viden og hvorledes de fuldstændigt var overladt til sig selv og manglede bistand fra egnens præster, at han følte trang til at arbejde for at bedre deres sjælelige såvel som fysiske tilstand.
