|
|
|
|
|
5.århundrede Santa Ninfa var ifølge traditionen var datter af Bypræfekten Aureliano i Palermo og levede i det 5. århundrede. Den unge kvinde ønskede at bevare sin jomfrudom og vie sit liv til Gud. Hun lod sig derfor døbe af byens Biskop Mamiliano, men da hendes fader erfarede det, blev han rasende og lod både datteren og Biskoppen - samt 200 andre kristne - gribe for at tvinge dem til at afsværge den kristne tro og ofre til de romerske guder. Ninfa nægtede dette og blev ifølge legenden udsat for tortur, men fik held til at undslippe sine bødler ved en engels hjælp. Herefter fortælles det, at Santa Ninfa sammen med Biskop Mamiliano og en anden martyr Golbodeo begav sig ud på en rejse med skib for at besøg relikvierne af apostlene. Under rejsen gjorde de ophold på Isola del Giglio og her endte de - ifølge nogle fortællinger - deres liv i byen Porto. Andre versioner af helgenindens liv beretter, at englen, der kom Ninfa til undsætning, bragte hende og Mamiliano først til Rom og derpå til Isola del Giglio, hvor de længe levede som eneboere. Til sidst rejste de til Bucina i nærheden af Rom og her døde Mamiliano. Santa Ninfa overlevede ham et år, før hun døde. Hun blev begravet på dette sted. Under en senere tørke begyndte de troende at anråbe Santa Ninfa om hjælp og da regnen derpå kom, tog kulten af hende fart. Hendes hovede skal have befundet sig i Kirken Santa Maria in Monticelli i Rom fra i hvert fald 1098, men i 1593 blev det flyttet til Domkirken i Palermo, hvor det hviler under et alter. Santa Ninfa fejres den 10. November - samtidig med helgenerne San Trifone og San Respicio. Dele af disses knogler findes i Rom i Kirken Sant'Agostino in Campo Marzio. Andre dele findes sammen med Santa Severa's relikvier under højalteret i Kirken Santo Spirito in Sassia. Santa Ninfa nævnes også sammen med de andre martyrer fra Palermo ("i martiri palermitani"): Mamiliano, Eustazio, Procolo, Golbodeo. Man kan i Rom i Kirken Santa Maria in Monticelli se et kapel viet til Santa Ninfa (3.kapel i højre side) med en altertavle af G.B. Puccetti, der forestiller netop helgeninden, som nægter at ofre til guderne ("Santa Ninfa ricusa di sacrificare agl'idoli"). I denne Kirke fejrer man hvert år den 1. September som den dag, hvor Pave Urban II i 1098 fik helgenindens rester flyttet fra Porto til Rom. Hendes legemlige rester blev i Santa Maria in Monticelli anbragt under højalteret den 12. November, hvorfor denne dag også fejres her i Kirken. Andre kirker har tilsyneladende også haft dele af Sant Ninfa's relikvier. I 1113 fandtes de i Kirken San Salvatore in Primicerio, der lå ved Piazza Fiammetta og senere kom til at hedde San Trifone, og i 1116 i San Crisogono. Helgenindens attribut er et skål med flammer.
Litteratur om Santa Ninfa: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|