Denne Kirke, der er viet til Jomfru Maria, har idag (og siden 1400-tallet) navn efter det bakkede terræn, "monticello" / "monticelli", som lå her ned mod flodbredden, og som måske skyldtes tildækning af antikke bygningsrester, som det ses så mange steder i Rom. Kirken står faktisk på lidt højere terræn end det omgivende område, selvom det i nutidens gadenet, hvor der i tidens løb er sket udjævninger og opfyldninger, kan være svært at se. Et synligt bevis herfor fik man i 1598, da Tiberen gik over sine bredder og alle kirkerne i Rione Regola blev oversvømmet - undtagen Santa Maria in Monticelli.

Gaden, som løber forbi Kirken, har navn efter denne og kaldes Via di Santa Maria in Monticelli. Tidligere eksisterede der også en Piazza di Santa Maria in Monticelli, som var en del af den nærliggende Piazza Branca, der idag er forsvundet og delvist inkorporeret i Piazza Cairoli og Via Arenula.

Santa Maria in Monticelli ligger som nævnt i kvarteret Rione Regola, som tidligere kaldtes Arenula, hvorfor Kirken også kendes med tilnavnet "in Arenula".

Santa Maria in Monticelli set fra Via della Seggiola. cop.Leif Larsson

Kirken har en meget gammel historie, som måske begyndte allerede i 300-tallet, selvom de skriftlige kilder først omtaler den noget senere. Men man har under restaureringer i 1700-tallet fundet en marmorbjælke fra Kirkens tidlige tid, hvori der var indridset navnet "Eugenio I". Eugen I var Pave i 654/655-657.

Den oprindelige bygning havde en søjlegang som indgangsparti og et indre i form som en basilika med 3 skibe adskilte af 4 søjler af granit og forskellige marmorsorter, såsom pavonazzetto og bigio. Nogle af søjlerne var glatte, andre kannellerede, og de var forsynet med kapitæler genbrugt fra antikke monumenter, som bar store buer. Tidens førende familier med navne som Rusticelli, Paloni, Rossi, og Vasco, samt senere Branca, opførte og udsmykkede sidekapeller og gravkrypter. I Kirkens halvcirkelformede apsis var der en mosaik af Frelseren på sin tronen omgivet af helgener. Kirkens gulv var et cosmatisk arbejde og Lanciani (se litt.note nedenfor) nævner, at koret i 1227 blev beklædt med marmorplader af den cosmatiske mester Andreas og hans søn, som ligeledes hed Andreas. Alt dette er desværre væk idag.

Første gang Kirken nævnes i de skriftlige kilder er i 1089, da Pave Urban II lod relikvierne af martyrerne fra Palermo ("i santi martiri palermitani"), Massimiliano Vescovo, Eustosio, Procolo, Golbodeo og Ninfa Vergine, overføre fra deres tidligere hvilesteder til Santa Maria in Arenula. (En del af Santa Ninfa's relikvier blev senere af Pave Clemens VII overdraget til Katedralen i Palermo).

I perioden 1099-1118 lod Pave Paschalis II Kirken restaurere, hvorefter han ifølge Liber Pontificalis genindviede den. ("hic consacravit ecclesiam S. Mariae positam in regione Areolae in loco qui vocatur in Monticelli" : "her indviede han Kirken Santa Maria beliggende i Rione Regola ("Arenula") på det sted, som kaldes in Monticelli").

I 1119 var en vis Benedictus ærkepræst ved Kirken. Han kendes, fordi han dette år underskrev et dekret om Calixtus II's pavevalg: "Benedictus archipresbyter ecclesiae Sanctae Mariae in Monticello".

I 1143 gentoges restaureringen under Pave Innocens II, der geninviede Kirken den 6. Maj 1143. En mindeindskrift herom findes stadig i Kirken på muren ved Sakristiet.

I 1566 blev Santa Maria in Monticelli sognekirke og i 1569 ænredes den til filial af San Lorenzo in Damaso, hvor sognebørnenes dåbshandlinger foregik. I 1573 fik Kirken tillagt menighederne fra de lukkede kirker Santa Maria in Candelora (som også kaldtes "in Capita Mole") og Santo Stefano in Silici. I 1594 tilførtes også en del af menighed fra San Paolo alla Regola.

Klokketårnet, som står i Kirkens forreste højre hjørne, stammer antagelig fra denne tid. Det var oprindeligt 2 etager højere, men blev skåret ned under Pave Paul V i 1605-1621.

I 1603 lod Pave Clemens VIII bygningen udsmykke af malere, som tilhørte Giulio Romano's værksted. Der blev blandt andet malet fresker med billeder af de 12 apostle. Samtidig blev kirkeklokkerne genstøbt og velsignet af Kardinal Camillo Borghese, samt af Pave Paul V. På en af klokkerne er indridset årstallet 1603. De nye klokker er blevet opsat på samme tid, som Klokketårnets reducering med de 2 øverste etager. Samtidig opbyggedes også et nyt Højalter.

I 1666 noterede en undersøgelse, at Kirken var i meget dårlig stand. Kapellet for Sant'Antonio var åbenbart delvis nedbrudt ("havde mistet sin indgang") og der holdtes heller ingen messer. Vinduerne var ved at falde ud og næsten alt andet, inclusive" døren til den lille kirkegård", trængte kraftigt til at blive repareret. Menigheden talte på dette tidspunkt omkring 273 husstande.

I 1705 blev Kirkens facade nyopført under Pave Clemens IX. Byggeriet blev udført af Matteo Sassi og hans hjælper Giuseppe Sardi, og stod færdigt i 1716 med det udseende, som møder den besøgende idag. De 4 søjler, som i hver side adskilte hovedskib fra sideskibene, blev her erstattet af kun 3 murssøjler med en afstand af ca. 3,80 meter. Afstanden melllem de tidligere søjler var ca. 3 meter, så rummet blev meget lysere ved denne ombygning. Af den gamle dekoration ses idag kun: et Kristus-ansigt i mosaik i Apsiskuplen, et freskofragment med en figur, der måske forestiller Pave Paschalis II (på indgangsvæggen til venstre), samt nogle fragmenter af freskodekorationen under en af hovedskibets buer.

Pave Benedikt XIII overlod omkring 1725 Kirken til Ordenen I Padri Dottrinari, "Congregazione dei Preti della Dottrina Cristiana", som lod bygningen fuldstændigt restaurere, hvorved alt fra tidligere tider forsvandt. I efteråret 1738 kunne Paven derpå genindvie de 7 altre.

I 1729 fik Santa Maria in Monticelli retten til at foretage dåbshandlinger ved egen døbefont (som var frataget Kirken i 1569) tilbage.

En ny stor renovering fulgte i 1860, hvor arkitekten Francesco Azzurri og malerne Cesare Mariani og Ercole Ruspi stod for udsmykningen. Ornamentmalerierne udførtes af Alessio Morlacchi og Aristide Benvenuti. Under denne renovering ombyggedes Presbyteriet, hvor højden i Apsis forøgedes. Derved forsvandt den tidligere Apsiskuppel, men man bevarede dog Kristus-mosaikken. Alteret blev også hævet og vinduerne forstørret.

I 1908 ophørte Kirken med at fungere som sognekirke. Den styres idag stadig af Congregazione dei Preti della Dottrina Cristiana.

Det skulle være muligt at besøge Kirken hver dag fra kl. 7.00-08.00 og 17.30-19.00.

Litteratur om Santa Maria in Monticelli:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 404-407.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola / a cura di Carlo Pietrangeli. - Parte I: 3. edizione, 1980. ------- side 42-46.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 349-350: S. Mariae in Monticellis, regione Arenulae.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, Vol.1.
Le scritture parrocchiali di Roma e del territorio vicariale. - Ministero per I Beni Culturali e Ambientali : Roma, 1990. - (Quaderni della Rassegna degli Archivi di Stato)(Fonti per la Storia della Popolazione).
- side 71.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 238-239.
Richello, Maria: Santa Maria in Monticelli. - Roma e Napoli : Elio de Rosa editore, 2005. - (Le chiese del Fondo Edifici di Culto).
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 13. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 28-32.
www.060608.it: Chiesa Santa Maria in Monticelli.
Info.roma: Santa Maria in Monticelli.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: S. Maria in Monticelli (1) - og : S. Maria in Monticelli (2).
Churches of Rome, Wiki: Santa Maria in Monticelli.
Romasegreta.it: S.Maria in Monticelli.
Romeartlover.it: S. Maria in Monticelli.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Santa Maria in Monticelli.