ANNAS ROM GUIDE
Sant'Efrem - helgen

ca.306-373

Diakonen Efrem var ifølge legenden født i Nibisi omkring år 306 og han regnes for en af Kirkelærerne ("Dottore della Chiesa").

I 363 overlod Kejser Jovian Nibisi til perserne og Efrem flyttede derfor til Edessa, hvor han oprettede en teologisk skole, der fik tilnavnet "Scuola dei Persi", fordi den søgtes af mange persere, der ikke havde mulighed for at studere teologi i deres hjemland.

Sant'Efrem døde den 9. Juni 373 og fejredes tidligere den 18. Juni, mens festen idag falder på helgenens dødsdag, der i Rom højtideligholdes i Kirken San Crisogono.

I 1920 proklamerede Pave Benedikt XV Sant'Efrem Kirkelærer på grundlag af et af de værker, som helgenen nedskrev. Flere af disse er overleveret til vore dage, blandt andet "Carmina Nisibina" og digte til Jomfru Maria, som han var særlig hengiven til.

Litteratur om Sant'Efrem:
Kirke og Kristendom Leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen & Jan Lindhardt. Gyldeldal, 2001.
- side 5 (Afrem eller Ephraëm Syreren).
The Penguin Dictionary of Saints. Penguin Books, 1982.
- side 116f. (St. Ephraem)
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 74f.
Catholic Encyclopedia: St. Ephraem.
Santi e Beati: Sant'Efrem.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.3.2006