San Tommaso d'Aquino

San Tommaso d'Aquino, på dansk kaldet Thomas Aquinas, blev født omkring år 1225 i den grevelige familie af Aquino i Syditalien og familien ønskede, at han skulle have en god uddannelse, så allerede som 5-årig blev han sendt til klosterskolen i Montecassino for at studere der. Tommaso var en fremmelig og ivrig elev og som kun 10-årig drog han videre for at studere ved universitetet i Napoli.

I denne periode blev han draget af San Domenico's idealer og som 14-årig besluttede han at iklæde sig Dominikanernes munkekutte og knytte sig til denne Orden. Tommaso's familie blev meget oprørt over hans beslutning og hans brødre forsøgte at hjembringe ham ved magt og han blev en tid holdt indespærret i San Giovanni-fæstningen, men modstod alle forsøg på at fjerne ham fra den valgte vej. Blandt andet fortælles det, at familien sendte en ung kvinde ind til Tommaso for at vise ham det verdslige livs glæder, men han modstod fristelsen og jog hende bort med et brændende stykke træ.

Omsider måtte familien bøje sig for Tommaso's ønske og Dominikaner-Ordenen sendte ham til Köln, hvor han blev uddannet af Sant'Alberto Magno, og derpå til Paris for videre studier. Her blev han underviser i filosofi og teologi og underviste også senere i disse fag i Orvieto, Rom og Napoli. Under sit ophold i Rom boede San Tommaso i Klosteret ved Kirken Santa Sabina på Aventinhøjen.

Mellem sine studier, undervisning og prædikener skrev San Tommaso d'Aquino også mange værker, og for dette arbejde blev han i 1567 erklæret for en af de katolske kirkelærere. Hans hoveværker er: Summa contra Gentiles, 1259-1264, og Summa Theologica, 1265-1273.

I 1260 blev Tommaso udnævnt til General-Prædikant for Dominikanerne og året efter bød Pave Urban IV ham at oprette "Ufficio del Santo Sacramento" også kaldet "Corpus Domini".

San Tommaso d'Aquino var på vej fra Napoli til Lyon, hvor det andet Koncil skulle afholdes, da han blev syg og døde i Cistercienser-klosteret i Fossanova den 7. marts 1274. Han blev først begravet i denne by, men i 1369 blev hans ben bragt til Kirken Saint Thomas d'Aquine i Toulouse, hvorfra de under den franske revolution i 1792 flyttedes til krypten under Kirken Saint Sernin. Fra 1974 hviler de atter i Toulouse. Dog findes hans ene arm i Kirken Santi Domenico e Sisto i Rom, hvor den fremvises for de troende den 8. marts. ved højtideligheden "Festa di San Tommaso d'Aquino". En anden armknogle findes i Kirken Santa Maria della Concezione i Via Veneto.

San Tommaso d'Aquino blev helgenkåret i 1323 af Pave Johannes XXII, Pave Pius V erklærede ham for en af de katolske kirkelærere ("Dottore della Chiesa") i 1567 og i 1879 erklærede Pave Leo XIII ham for beskytter af de katolske skoler. San Tommaso d'Aquino beskytter også akademikere, blyantsfabrikanter, boghandlere, studerende, universiteter og teologer. Han påkaldes især mod lyn og som beskytter af kyskheden. Han fremstilles som regel som en kraftig person i Dominikanernes dragt, en hvid kutte med et sort slag, og måske med en sol på brystet, en pen, en due som symbol på inspirationen og nogle gange en okse, fordi han kaldtes "il bue muto", "den tavse okse", på grund af sin fåmælthed

San Tommaso d'Aquino fejredes tidligere den 7. og 8. marts, men festdagen er idag rykket til den 28. januar.