ANNAS ROM GUIDE
San Vito - helgen

slutningen af det 3.århundrede eller lige i starten af det 4.århundrede

Lad os først slå fast, at San Vito er en helgen, som sandsynligvis aldrig har eksisteret - andet end i den folkelige fantasi.

Det fortælles, at Vitus var født på Sicilien og allerede tidligt kunne udrette mirakler ved sin stærke tro. Han blev derfor arresteret under kristenforfølgelserne, som fandt sted under Kejser Diocletian (285-305) og her blev han som knap 7-årig underkastet tortur for at afsværge sin tro. Nogle legender nævner, at det var hans egen far, der stadig dyrkede de gamle guder, som fik sønnen fængslet for at omvende ham.

Det lykkedes dog drengens lærer Modestus og hans amme Crescentia at arrangere en flugt sammen med den unge Vitus og de rejste til Syditalien, hvor Vitus prædikede og udrettede mirakler og snart fik stort ry.

Legenden fortæller endvidere, at Kejseren havde en søn, men at denne var et svageligt barn, som led af sygdommen "chorea", som på dansk kaldes Skt. Veit's dans". Navnet kommer af den latinske betegnelse "Chorea Sancti Viti: San Vitus' dans, som på tysk fik betegnelsen "Veitstanz".

Sygdommen er en nervelidelse med ansigtstrækninger og urolige bevægelser. Cerinotti (se litt.note nedenfor) anfører dog, at den sygdom, som legenden beskriver, måske istedet har været epilepsi.


San Vito - cop. Santiebeati.it
Ill.: Cop. Santiebeati.it

Under alle omstændigheder ville Kejseren gøre noget for at få sin søn helbredt og da han hørte om Vitus' mirakler og hvorledes folk strømmede til ham for at blive helbredt, lod han ham opspore og bringe til Rom.

Og miraklet skete, Kejserens søn blev helbredt. Men i stedet for at takke den unge prædikant, lod Diocletian ham fængsle. Dog varede det ikke længe førend en engel kom og befriede ham, så han kunne fortsætte sit virke.

Vitus flygtede atter sammen med Modestus og Crescentia, men på en eller anden måde døde de alle tre kort efter i Syditalien, måske endnu engang ofre for forfølgelser og tortur. Stedet angives at have været ved floden Sele i Campania-provinsen. Og årstallet skulle være 303.

San Vito-kulten er meget gammel og kendes allerede fra slutningen af det 5.århundrede. Den bredte sig hurtigt i hele Europa. Især i Middelalderen var helgenen populær og søgt som hjælp mod mange slags sygdomme, blandt andre også hundegalskab og bid af giftige dyr.

San Vito fremstilles noget forskelligt på billeder. I italien vises han som oftest som et barn, mens han for eksempel i Tyskland vises som en ung mand. Han er ofte i selskab med en hvid hane og bærer tit martyrernes palmegren. Nogle gang vises Vito i et kar med kogende beg, da han ifølge en af legenderne blev torteret på denne måde, men uden at lide skade. En anden del af torturen var at blive kastet for løverne og San Vito vises også nogle gange sammen med en løve.

Grunden til at San Vito også vises med nogle hunde er en anden legende, der fortæller, at han engang mødte nogle hyrder, der var meget ulykkelige, fordi deres hunde havde sønderrevet et barn. San Vito kaldte derfor hundene til sig og fik dem til at udlevere resterne af barnekroppen, som han derpå vakte til live.

San Vito er en af de fjorten nødhjælpere. Han er desuden beskytter af dansere og skuespillere, samt mange andre fag. Hans festdag er den 15. Juni.

I Rom skal der findes relikvier af San Vito i Kirken Santi Apostoli. Desuden skal der i 1870 have været en af helgenens arme i Kirken Santi Vito e Modesto, der er viet til San Vito og hans lærer, samt til ammen Santa Crescenzia. Relikvier af dem alle tre skal forøvrigt have været fremvist ved Kirkens indvielse i 1586.

 


Litteratur om San Vito:
Cattabiani, Alfredo: Santi d'Italia : vita, leggende, iconografia, feste, patronati, culto. Milano, (Rizzoli), BUR Saggi, 2.ed., 2007. (Biblioteca Universale Rizzoli, Saggi). Vol.1 : A-G.
- side 931-933.
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: Santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1. edizione, 1999.
- side 66.
Giorgi, Rosa: Santi. (Dizionari dell'Arte). Milano, Electa, ristampa 2003.
- side 167-168.
Lanzi, Fernando e Gioia: Come riconoscere i santi e i patroni nell'arte e nelle immagini popolari. Milano, Jaca Book, 2.edizione, 2007. (I classici).
- side 83, 234.
Pierrard, Pierre: Dizionario dei nomi e dei santi. Gremese editore, 2003.
- side 216-217.
Sicari, Giovanni: reliquie Insigni e "Corpi Santi" a Roma. Monografie Romane no. 12. A cura dell'Alma Roma, 1998.
- side 140-141.
Catholic Encyclopedia: Sts Vitus, Modestus, and Crescentia.
Enrosadira: San Vito.
Santi e beati: San Vito.
Wikipedia: Sankt Vitus (dansk tekst).
Wikipedia: San Vito (italiensk tekst).
Wikipedia: Vitus (engelsk tekst).
Wikipedia: Veit (Heiliger) (tysk tekst).

San Vito - cop. Santiebeati.it
Ill.: Cop. Santiebeati.it
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.10.2011 og sidst opdateret d. 31.10.2011