ANNAS ROM GUIDE
Skopas - græsk billedhugger

4 århundrede før Kristus

Den græske billedhugger Skopas (også stavet Scopas) levede i det 4.århundrede før Kristus og virkede som arkitekt og billedhugger i Grækenland. Hans statuer blev senere meget eftertragtede af romerne, der brugte disse - eller kopier heraf - til udsmykningen af deres templer, huse og offentlige bygninger.

For eksempel lod den romerske konsul og hærfører Decimus Junius Brutus Callaicus, der efter sine sejre i Galicien i år 137 vendte hjem til Rom og i år 133 lod opføre et Tempel for Mars, dette udsmykke med 2 store Skopas-statuer af Mars og Venus. En mindre statue af en siddende Mars findes idag i Palazzo Altemps og kaldes "Marte Ludovisi" (http://www.theoi.com/Gallery/S9.2.html) eller "Ares Ludovisi" (http://en.wikipedia.org/wiki/Ludovisi_Ares). Også denne er måske hugget af Skopas.

Skopas var født på øen Paros og var ifølge Flavio Conti (se litt.note forneden) "måske den mest følelsesbetonede af alle klassiske kunstnere". I hans værker var "den slyngede linie typisk", og "figurernes ansigter dystert udstryksfulde". Han skriver også: "Han (Skopas) interesserede sig i højere grad for menneskenaturen end for det hellige".

Der er forskellige angivelser af den tidsperiode, hvori Skopas opererede. Nogle kunsthistorikere skriver mellem 390 til 350 før Kristus, andre fra omkring 375 til 330 eller 370-335.

En senere billedhugger af samme navn, måske en slægtning, kaldes Skopas den Yngre eller Scopas minore. Han virkede sandsynligvis i det 2.-1. århundrede efter Kristus.

Nogle flere spor af Skopas i Rom (statuer eller statuekopier):

I Horti Lamiani et Maiani stod skulpturgruppen "Le Niobidi", "Niobe's Døtre", som nu findes i Uffizi-museet i Firenze. Det er en kopi af de originale statuer, som var udført af Skopas og Praxiteles og opstillet i et Apollon-Tempel.

Ved Via di Santa Maria Maggiore fandt man under udgravningerne til Roms metro i 1940 rester af et kompleks fra Kejser Hadrian's tid (117-138 efter Kristus), måske en villa, hvori man udgravede nogle værdifulde statuer, blandt andre to kopier af "Pothos" af Skopas. De findes i Musei Capitolini idag.

Statuen "Apollo Caelispex", "Det Himmelske Håbs Apollo", var en statue af Skopas den Yngre, hjembragt som krigsbytte fra Grækenland og opstillet nedenfor Aventins nordvestlige del mellem højen og flodbredden noget nord for Porta Trigemina.

Omkring nutidens Piazza della Bocca della Verità stod i Antikken et Tempel for Hercules Olivarius, hvor man har fundet en statuebase med indskriften "Opus Scopae minoris"). Desværre kendes selve statuen ikke.

Litteratur og links om Skopas:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
- Band 31/32 - side 115-119.
Conti, Flavio: Kort og godt om græsk kunst. - Samlerens Forlag, cop.1979.
- side 44, 49, 50.
Kiilerich, Bente: Græsk skulptur. - Gyldendal, 1989.
- side 151-155.
Gyldendal - Den Store Danske: Skopas.
Smith: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology, vol.1, page 509. : The Ancient Library.
Wikipedia (engelsk tekst): Scopas.
Wikipedia (italiensk tekst): Skopas.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.12.2014