ANNAS ROM GUIDE
Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret - religiøs orden

Denne Orden, der på italiensk hedder Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret, blev oprindeligt grundlagt i Frankrig hvor den kaldes Soeurs de la charité de sainte Jeanne-Antide Thouret . På latin er navnet: Sororum Caritatis a Sancta Ioanna Antida Thouret og den officielle forkortelse er SdC.

Grundlæggeren var den franske nonne Jeanne-Antide Thouret, på italiensk Santa Giovanna Antida Thouret, der i 1787 var intrådt i den franske Orden Filles de la Charité, som var grundlagt af San Vincenzo de' Paoli. Efter den Franske Revolution måtte hun imidlertid forlade den nu lukkede Orden og rejste noget rundt, inden hun den 11. April 1799 grundlagde en ny orden, som hun kaldte Soeurs de la Charité.

Med hjælp fra Kejser Napoleon's moder Letizia Ramolino spredtes Ordenen hurtigt i Frankrig og derpå i udlandet: Schweiz, Savoyen og Napoli.

I November 1818 rejste Giovanna Antida til Italien for i Rom at modtage Pavens godkendelse af den nye Orden. Undervejs oprettede hun i Tagliacozzo et sæde for Suore della Carità og en ny skole til byens børn.

I 1819 fik Giovanna Antida's Orden endelig Pave Pius VII's godkendelse, men forskellige stridigheder gjorde, at hun senere trak sig tilbage til Napoli, hvor hun døde den 24. August 1826. Hun blev begravet i Kirken Santa Maria Regina Coeli i Napoli.

Santa Giovanna Antida's Orden, Le Suore della Carità, har idag hovedsæde i Rom, i Casa delle Suore della Carità i Via di Santa Maria in Cosmedin, hvor de i 1893 lod opføre et stort Kloster og en tilstødende Kirke, viet til San Vincenzo de' Paoli.

Litteratur om Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret:
Wikipedia (engelsk tekst): Sisters of Divine Charity.
Wikipedia (fransk tekst): Soeurs de la charité de sainte Jeanne-Antide Thouret.
Wikipedia: (italiensk tekst): Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.5.2025 og sidst opdateret d. 6.6.2025