|
Casa delle Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret - Via di Santa Maria in Cosmedin 5 - Se nr. 12 på Kort over Velabro-Turen |
I kvarteret Rione Ripa står ved Via di Santa Maria in Cosmedin, nedenfor Aventinhøjens fod en lille Kirke, som er viet til helgenen San Vincenzo de Paoli, der grundlagde nonneordenden Figlie della Carità, som senere genopstod som ordenen Suore della Carità. Kirken hedder San Vincenzo de' Paoli og blev bygget i 1893 i tilknytning til Ordenens hjem Casa delle Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret, der rejser sig til højre for Kirken, tegnet som denne af arkitekten Andrea Busiri Vici (Se foto fra info.roma.it) og ligeledes opført i 1893. Ejendommen er en 5 etager høj bygning med 10 fag vinduer ud mod gaden. Facaden er pudset op i en lys brun farve med smalle lystmalede gesimser og friser under de øverste etagers vinduer, der som husets øvrige er indsat i hvidmalede rammer. I gadens nr. 5 ses den høje portal i kraftige grå stenkvadre under et fremspringende vandret felt af gesimser, som sidder under et helgenbillede af San Vincenzo de' Paoli. Denne er udført som skulptur og indsat i en nichebue i hvidt marmor, flankeret af 2 hvide, flade søjler der bærer et trekantet gavlfelt i hvid marmor. Svungne sidefelter fuldender den lille opbygning. (Se foto af Alvaro ed Elisabetta de Alvariis). Bygningen ligger på en stor grund, som tilsyneladende strækker sig langt op ad Aventinhøjens skråning, afgrænset af Via della Greca til venstre og Clivo di Rocca Savella bag Kirken til højre. Oppe på højen afgrænses grunden af Clivo dei Publicii og Via di Santa Sabina.
Litteratur om Casa delle Suore della Carità di Santa Giovanna Antida Thouret: |