ANNAS ROM GUIDE
Bonaparte-familien
18-19.århundrede

Familien Bonaparte's kendteste medlem er den franske Kejser Napoleon I, men en del af familien bosatte sig i Rom, hvortil også "stammoderen", Kejserens moder Letizia Bonaparte, flyttede i 1815.

Familien stammede ellers fra Ajaccio på Corsica, hvor adelsmanden Carlo Maria Bonaparte i 1764 giftede sig med Maria Letizia Ramolino og blev far til børnene: Napoleon (1765), Maria Anna (1767), Joseph Napoleon (1768), Napoleon (1769), Maria Pauline (1771), Lucien (1775), Maria Anna Elise (1777), Louis (1778), Marie Pauline (1780), Maria Annunciate Caroline (1782) og Jerome (1784).

Familiefaderen døde i 1785 og i 1796 fulgte moderen sønnen Napoleon til Paris, hvor hun boede indtil 1815, da hun flyttede til Rom og bosatte sig i Palazzo Bonaparte ved Piazza Venezia. Her førte hun et meget stille og afsondret liv. I 1830 brækkede hun benet og de sidste år måtte hun tilbringe i sengen. Maria Letizia Bonaparte døde i Rom i 1836, omkring 86 år gammel.

Bonapartebørnene fik næsten alle specielle skæbner, hvoraf flere er knyttede til Rom:

Napoleon (født 1765), døde tilsyneladende kort efter fødslen.

Maria Anna (1767-1767), døde også som spæd.

Joseph Napoleon (1768-1844) senere konge over Napoli og Spanien. Efter at Pavestaten i havde underskrevet fredsaftalen "Il Trattato di Tolentino" for at holde den franske hær ude, blev Joseph, i Italien kaldet Giuseppe, af sin broder sendt til Rom for at overvåge, at traktatens krav blev overholdt, og han tog ophold i Palazzo Corsini i Via della Lungara. Desværre kom det til sammenstød mellem de pavelige og de franske tropper ved Porta Settimiana og den franske General Leonard Duphot, der var gæst hos Giuseppe Bonaparte, blev dræbt. Dette var den lejlighed, som franskmændene havde ventet på, og Direktoratet befalede at Rom skulle besættes. General Louis-Alexandre Berthier drog nu mod Rom i spidsen for en fransk hær og den 9. februar 1798 besatte han Ponte Milvio og Monte Mario. Dagen efter måtte repræsentanter for Paven underskrive en overgivelseserklæring og en deling frankmænd indtog Castel Sant'Angelo. Den 11. februar var resten af Rom i franskmændenes hænder.

Joseph Bonaparte var gift med Julie Clary og far til døtrene Julie Joséphine, der døde som spæd (1796), Zénaïde Laetitia Julie (1801-1854) og Charlotte Napoléone Bonaparte (1802-1834). Efter nederlaget ved Waterloo i 1815 flygtede familien til Amerika, hvor de boede en årrække (1817-1832) i Bordentown ved Delaware-floden i New Jersey. I 1832 vendte Joseph tilbage til Europa. Han døde i Firenze i 1844.

Napoleon (1769-1821) den senere franske Kejser Napoleon I.

Maria Pauline (1771-1776), døde som kun 5-årig.

Lucien (Luciano) (1775-1840) deltog i den Franske Revolution og i fransk politik i Paris. Han giftede sig med en kvinde af folket, Cristina eller Catherine Boyer, med hvem han fik 2 døtre, hvoraf den ene blev kaldt Christine Charlotte Alexandrine Egypta, fordi hun blev født i 1798, det år hvor Luciens broder Napoleon sejlede mod Ægypten. (Ægypten hedder på italiensk: Egitto). I 1800 blev Lucien udnævnt til fransk ambassadør i Madrid og familien rejste dertil. Her døde Catherine Boyer og i 1802 vendte Lucien tilbage til Frankrig og giftede sig med Alessandrina de Bleschamp, med hvem han i 1803 fik sønnen Carlo Luciano. Napoleon var ikke begejstret for Luciens ægteskab, så denne rejste med sin familie til Rom og stillede sig under Pave Pius VIII's beskyttelse. Da Paven senere blev arresteret af de franske tropper, rejste Lucien fra Rom, men han kom til at tilbringe 4 år i engelsk fangenskab, inden han i 1814 sammen med Paven kunne vende tilbage. Den 2. September 1814 udnævnte Paven ham til Prins af Canino, en by ved Viterbo, hvor han skabte sig en familieresidens.

Maria Anna Elise (1777-1820),

Louis (1778-1846) startede sin karriere i militæret og deltog i broderens togt i Ægypten. Som 25-årig blev han udnævnt til General og i 1806 til Konge af Holland. I 1802 var han blevet gift med Hortense de Beauharnais, med hvem han fik sønnerne: Napoleon Charles (1802-1807), Napoleon Louis (1804-1831) og Charles Louis-Napoleon (1808-1873), der senere blev Kejser Napoleon III af Frankrig (1852-1870).

Marie Pauline (Maria Paolina) (1780-1825) blev først efter sin kejserbroders ønske gift med General C.E. Leclerc, men blev enke i 1802. Året efter blev hun påny gift, denne gang med den romerske adelsmand Prins Camillo Borghese, der i 1806 fik titlen Greve af Guastalla. Marie Pauline, der mest kendes som Paolina Bonaparte Borghese, var en noget urolig og meget smuk kvinde, som billedhuggeren Canova brugte som model til sin statue af Venus, et værk der vakte megen opsigt, fordi modellen er fremstillet i nøgen figur. I starten af sit romerske ophold boede Paolina i Palazzo Borghese, men senere flyttede hun ind i en ejendom i nærheden af Porta Pia. Denne fik først navnet Villa Paolina, men hedder idag Villa Bonaparte. I 1814 blev hun forskudt af sin mand og tilbragte derpå sin tid med at rejse rundt med forskellige elskere. I 1824 forlangte Pave Leo XII, at Camillo Borghese tog sin hustru, der på det tidspunkt var alvorligt syg, tilbage. Paolina døde i 1825.

Maria Annunciate Caroline (1782-1839), blev i 1800 gift med en af broderens generaler, Joachim Murat. I 1808 udnævnte Napoleon Murat til Konge af Napoli og Caroline tog med ham og støttede sin mand i det nye hverv. Efter Napoleons fald og senere Murat nederlag ved Tolentino i 1815, hvorefter han blev henrettet, flygtede Caroline til Østrig. Senere flyttede hun til Firenze, hvor hun levede til sin død. I 1830 giftede hun sig for anden gang med den tidligere Krigsminister fra Napoli-tiden Francesco Macdonald. Caroline Bonapartes 2 sønner, Achille og Lucin, udvandrede til USA, mens døtrene blev gift og levede i Italien, i henholdsvis Bologna og Ravenna.

Jerome (1784-1860) senere konge over Westphalen.


Joseph Bonaparte's børn:

Julie Joséphine, der døde som spæd (1796)

Zénaïde Laetitia Julie (1801-1854) blev i 1822 gift med sin fætter Charles Lucien Bonaparte, også kaldet Carlo Luciano. Familien rejste først til Amerika, og bosatte sig fra 1828 i Rom. De fik 12 børn, hvoraf en af sønnerne blev Kardinal Luciano Bonaparte. Et gravmæle for Zénaïde Bonaparte findes i Kirken Santa Maria in Via Lata i endekapellet i venstre sideskib.

Charlotte Bonaparte (1802-1839) måtte sammen med sin familie flygte til Amerika efter farbroderens nederlag ved Waterloo i 1815. Herovre fyldte faderen hjemmet med malerier og skulpturer af kendte kunstnere og Charlotte udviklede en kunstnerisk sans og talent, som udmøntede sig i tegninger af det omgivende landskab i New jersey, hvor hun levede fra 1821 til 1824. Charlotte malede også portrætter og udstillede sine værker. I 1824 vendte Charlotte tilbage til Europa for at studere kunst i Paris. Hun blev gift i 1826 med sin fætter Napoléon Louis og døde i 1839. Hun efterlod sig en del tegninger, akvareller og stik samt en samling af kunstværker.


Lucien Bonaparte's børn:

Christine Charlotte Alexandrine Egypta (1798-1847).

Carlo Luciano (1803-1857) giftede sig med sin kusine Zenaide, med hvem han fik 8 børn: Giuseppe Luciano (1824), Luciano Luigi (1828), Giulia Carlotta (1830), Augusta Amelia (1830), Carlotta Onorina Giuseppina (1832), Maria Désirée, Napoleone Carlo Gregorio (1839) og Batilde Aloisa Leonia (1840).


Louis Bonaparte's børn:

Napoleon Charles (1802-1807).

Napoleon Louis (1804-1831), som søn af Kongen af Holland blev han selv Prins og i 10 dage mellem faderens abdikation og den franske hærs invasion af landet i 1810, havde Napoleon Louis titlen som Hollands regerende Kong Lodewijk II. I 1826 (?) blev han gift med sin kusine Charlotte, men allerede få år efter døde han i 1831 i Forlì, hvor han kæmpede i den italienske uafhængighedskrig.

Charles Louis-Napoleon (1808-1873), der senere blev Kejser Napoleon III af Frankrig (1852-1870).


Carlo Luciano Bonaparte's børn:

Giuseppe Luciano (Joseph-Lucian Bonaparte) (1824-1865) arvede faderens titel som Prins af Canino. Han døde barnløs. Hans gravmæle findes i Kirken Santa Maria in Via Lata i endekapellet i venstre sideskib.

Luciano Luigi (1828-1895) gjorde karriere indefor Kirken og blev sekretær for Pave Pius IX, som i 1868 udnævnte ham til Kardinal ved Kirken Santa Pudenziana. Ved broderen Giuseppe Luciano's død i 1865 arvede han titlen som Prins af Canino. Da piemonteserne i 1870 indtog Rom og Paven trak sig tilbage i sit selvvalgte fangenskab i Vatikanet, boykottede Prinsen den nye italienske regering og det kom til voldsomme folkelige demonstrationer ved Palazzo Bonaparte på grund af det pavelige våben, som prydede facaden. Luciano Luigi valgte derfor at flytte over til søsteren Augusta Amelia. Han frasagde sig prinsetitlen og palæet til fordel for sin yngre broder Napoleone Carlo Gregorio og uddelte alt sit gods til familiemedlemmerne og til de fattige. Han døde i 1895 og blev begravet i Santa Pudenziana.

Giulia Carlotta (1830-1900) blev i 1847 gift med adelsmanden Alessandro del Gallo di Roccagiovine. I de følgende år købte de ejendommen Via del Foro Traiano nr. 1A i Rione Monti, hvor de i 1866 lod rejse et palæ ovenpå ruinerne af den østlige exedra i Basilica Ulpia ved trappegaden Via di Magnanapoli. Alessandro del Gallo døde i 1892.

Augusta Amelia (1830-1900) blev gift med den romerske adelsmand Mario Gabrielli, med hvem hun fik sønnen Placido Gabrielli.

Carlotta Onorina Giuseppina (1832-1901) blev gift med den romerske adelsmand Pietro Primoli (1820-1883), med hvem hun fik børnene Giuseppe (1851-1927), Napoleone (1855-1882) og Luigi Primoli (1858-1925).

Maria Désirée blev gift med adelsmanden Paolo di Campello (1829-1917), med hvem hun fik sønnen Pompeo, der førte Campello-slægten videre.

Napoleone Carlo Gregorio (1839-1899) overtog familiens ejendomme og titlen som Prins af Canino efter broderen Luciano Luigi. Han blev gift med Maria Cristina Ruspoli, med hvem han fik døtrene Maria Leonia (1870) og Eugenia (1872).

Batilde Aloisa Leonia (1840-1861) blev gift med Greven af Cambacérès.


Napoleone Carlo Gregorio's børn:

Maria Leonia (1870-1947).

Eugenia (1872-1949).

Som blev de sidste repræsentanter for den romerske gren af slægten Bonaparte.


Litteratur og links om Bonaparte-familien:
Angeli, Diego: I Bonaparte a Roma. Milano, Mondadori, 1938.
Escobar, Mario: Le chiese sconosciute di Roma. Newton Compton editori, 1992.
- side330ff.
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 165f.
Harvest, Robert W. og Helga Tulinius: Europas fyrstehuse: en genealogisk nøgle. Polititkens Forlag, 1977.
- Tavle 80.
Lauda, Jirí and Michael MacLagan: Lines of Succession: Heraldry of the Royal Families of Europe. 2. ed. London, Little, Brown and Company, 1999.
- Table 72.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 113f.
thePeerage.com : Christiana Alexandrine Egypta Bonaparte.
Napoleon.org: Princess Christine Bonaparte.
Historiska Personer: Christine Charlotte Alexandrine Egypta Bonaparte.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.1.2007 og sidst opdateret d. 21.6.2015