Denne gamle Kirke lå der, hvor Via Arenula idag løber mellem de mod øst gående sidegader Via di Santa Maria de' Calderari og Via di Santa Maria del Pianto.

Det er ikke så meget vi ved om den lille Kirke. Første gang man hører om den er i Benedetto Canonico's optegnelser fra 1130-1142, hvor det angives, at Kirken ligger i "Regione Arenula", det vil sige i det kvarter, der idag kaldes Rione Regola og som netop gennemløbes af den moderne Via Arenula.

Kirken var viet til San Lorenzo og fik tilnavnet "ad craticulam", der henviser til den rist, hvorpå helgenen under sit martyrium blev ristet. Det italienske ord for denne rist er "graticola", som kommer fra latin "craticula".

Kirken blev muligvis revet ned af Kardinal Marcello Santacroce, da han efter 1652 ville udvide familiepalæet ved nutidens Piazza Cairoli, datidens Piazza Branca.

Der er af nogle historikere rejst tvivl om, hvorvidt denne kirke overhovedet har eksisteret. Men har den det, er det sandsynligt, at den - ligesom kirkerne Santa Maria de' Calderari og Santa Maria del Pianto - har været bygget oven på de ruiner af en lang, 5 rækket, søjlegang, som i Antikken stod på nordsiden af Via di Santa Maria de' Calderari og strakte sig et stykke nordligere end parallelgaden Via di Santa Maria del Pianto.

Litteratur om San Lorenzo in Craticula:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 og 19 + tavle 232 og 240a.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Tucci, Pier Luigi: Considerazionu sull' edificio di Via di Santa Maria de' Claderari. --- i: Bullettino della Commissione Archeologica Comunale di Roma, XCVI, 1994-1995. - Roma : L' "Erma" di Bretschneider. (se på Nettet)