ANNAS ROM GUIDE

En tur rundt i kvarteret omkring Campo de' Fiori

(Tallene i parantes henviser til Kort over Området --- se også Fotos fra Området)

På denne tur kommer vi rundt i hjørnerne af den sydvestlige del af det område, som i Antikken kaldtes Campus Martius, Marsmarken. Det lå længe udenfor bymurene og var ikke særligt bebygget. Og den bebyggelse, der fandtes, bestod mest af offentlige bygninger, enkelte templer og søjlegange, samt arealer til brug for offentlige møder og lignende.

Området er det ganske flade stykke land mellem Tiberens bredder, hvor floden danner et "knæ" mod vest. Og det er idag gennemkrydset af et virvar af store og små gader, gyder, torve og pladser mellem de bygninger, som er skudt op i løbet af de sidste 600 år.

Nogle af gadeforløbene menes dog at være de samme, som de var i Antikken, bl.a. en lang gade, som løb omtrent som nutidens Via di Monserrato - fra landtangens spids i vest med broen Pons Neronianus, som førte over i Ager Vaticanus - til den sydøstlige Tiberbred overfor Tiberøen. De 2 gader Via del Pellegrino og Via dei Cappellari synes også at gengive ældre gaders forløb.

Det er således et spændende og varieret område at begive sig ud i og skal alle smutveje undersøges og alle kirker og ruiner besøges, vil turen nok blive så lang, at man må dele den op over flere dage.

DEN KORTE VERSION:

Fra Piazza Venezia over Piazza di San Marco - Via delle Botteghe Oscure - Largo Argentina - over Via Arenula - Via dei Giubbonari til Campo de' Fiori - Via dei Cappellari -Via dei Banchi Vecchi - Corso Vittorio Emanuele II - til Tiberen og tilbage ad Via Giulia - Via Capo di Ferro - Via San Paolo alla Regola - over Via Arenula - Via del Portico d'Ottavia - Via del Foro Olitorio - Via del Teatro di Marcello - Via Montanara - Via della Tribuna di Tor de' Specchi - Piazza dell'Aracoeli -Piazza di San Marco - Piazza Venezia.

DEN LANGE VERSION:

Vi begynder ved Piazza Venezia, ud for en anden antik vej, Via Lata, nutidens Via del Corso. Ud til Pladsen ligger mellem Via del Plebiscito og Piazza di San Marco det store Palazzo Venezia (1) med sin lange og noget specielle historie, opstået som Kardinal-palæ, omdannet til Pavebolig, anvendt som hovedkvarter af den fascistiske leder Benito Mussolini, der fra balkonen holdt sine taler for den på Pladsen forsamlede menneskemængde, og nu indrettet som Museum.

Omklamret af det store bygningsværk står den venetianske menigheds Kirke San Marco (2), viet til netop Venedigs skytshelgen evangelisten Markus. Foran Kirken, som menes opført i det 4.århundrede med flere senere renoveringer og ændringer, ligger den lille plads Piazza di San Marco og gaden Via di San Marco, som i store træk gentager den antikke gade Vicus Pallacinae's forløb.

Overfor Piazza di San Marco ligger en anden plads, Piazza d'Aracoeli, som blev til, da området heromkring i 1926-1930 blev fritlagt for at give plads til den nye hovedgade Via del Mare, nutidens Via del Teatro di Marcello. Denne gade fører ned til floden, til det gamle grøntsagsmarked Foro Olitorio, i Antikken Forum Holitorium, og til ruinen af Marcellus-teatret, der rejser sig foran resterne af den i 1848 nedlagte Ghetto.

Det område vil vi senere møde, for her ender til sin tid vores tur, men lige nu bliver vi på Piazza di San Marco, hvor der ved muren til venstre for Kirken står resterne af en antik Isis-statue, som folkeviddet har døbt "Madama Lucrezia" (3). Hun var en af de i 1600-1700-tallet meget berømte "talende statuer", som kommenterede begivenheder og påbud fra de pavelige myndigheder. Ved Pladsens hjørne passerer vi en af de mange små kvartersfontæner, som Pietro Lombardi tegnede i 1920'erne. Her er det Fontanella della Pigna, Piniekogle-fontænen (4), benævnt efter kvarteret nord og vest for Pladsen: Rione IX Pigna.

Langs med Via di San Marco ligger nu på højre hånd det store Palazzetto Venezia (5), der tidligere lå på Pladsens og Kirkens modsatte side, men blev revet ned og flyttet hertil i 1909-1913 for at give luft og udsyn fra Piazza Venezia og Via del Corso til det store monument for Kong Vittorio Emanuele II, som rejser sig langs Capitolhøjens skråning.

På den modsatte side af Via di San Marco står her ved Piazza dell'Aracoeli: Palazzo Muti Bussi (6) og efter den smalle Vicolo degli Astalli: Palazzo Astalli (7), som optager karréen frem til næste gadehjørne.

Efter Via degli Astalli ligger på højre hånd det store Casa Professa (9), Jesuiternes hovedsæde i Rom. I Facaden mod Via dell'Aracoeli sidder hovedindgangen ved siden af Kirken Il Gesù (10) ved Pladsen af samme navn. Efter en afstikker hertil, går vi langs Pladsens sydside, som optages af Palazzo Cenci Bolognetti (11), ad Via Celsa tilbage til Via delle Botteghe Oscure, hvor vi fortsætter vestpå forbi ruinerne af et antikt Tempel (12), som man udgravede i 1938. Templet stammer fra Republikkens tid og stod midt i den store søjlegangsomkransede plads Porticus Minucia. Der er dog flere tolkninger heraf, i starten mente man, at det var et Bellona-Tempel, senere et Tempel for Lares Permarini eller et Tempel for nymferne, som stod i det i Antikken store åbne anlæg Villa Publica. Ved siden af ligger Palazzo Ginnasi (13) hen imod den lille plads Largo di Santa Lucia Filippini.

Den modsatte side af Via delle Botteghe Oscure er også interessant, her passerer vi straks efter Via dell'Aracoeli Palazzo Margani (14), hvor Torre dei Margani (15) rejser sig i karréens sydhjørne; derpå efter Via dei Polacchi: Ospizio di Santo Stanislao dei Polacchi og den lile Kirke Santo Stanislao dei Polacchi (16) og herefter en række huse, i hvis indre udgravningsområdet Crypta Balbi (17) befinder sig. Indgangen til komplekset, der idag også fungerer som museum, findes nær hjørnet af sidegaden Via Caetani.

Næste karré optages af Palazzo Caetani (18), Tårnet Castrum Aureum, og Palazzo Mattei di Paganica (19) på hjørnet af gaden af samme navn. På det følgende gadehjørne står Palazzo Guglielmi (20) og hermed er vi ude på Via Florida, som løber på sydsiden af den store plads Largo Argentina, som omkranser et stort udgravningsområde kaldet Area Sacra di Largo Argentina (21). Herinde finder man rester af flere templer fra Republikkens tid, samt bag 2 af disse (over mod Teatro Argentina, bag nr. 2 fra venstre og sidste til højre) rester af offentlige toiletter, de såkaldte forica, og bag det midterste runde tempel også et podium i tufsten, som stammer fra Curia Pompeia, hvori Senatet mødtes den dag i år 44 før Kristus, da Julius Caesar blev dræbt.

På venstre side af Pladsen løber den brede Via Arenula ned til Tiberen og Ponte Garibaldi. Ud for Via Florida ligger Largo Arenula og til højre herfor Via del Sudario ved siden af Teatro Argentina (23). I denne gade ligger på venstre hånd Kirken San Giuliano dei Fiamminghi (24) ved siden af det gamle Palazzetto del Burcardo (25), der idag huser Museo og Biblioteca Teatrale. Bygningen er fra slutningen af 1400-tallet og tyskeren Johannes Burckard var ceremonimester for blandt andre Pave Alexander VI. Huset ved siden af er Kirken Santissimo Sudario dei Piemontesi (26). Overfor står det store Palazzo Caffarelli (27) ned mod Piazza Vidoni, overfor Kirken Sant'Andrea della Valle (28) og Klosteret Convento dei Teatini (29).

Vi drejer til venstre her og går ad Via del Monte della Farina - med en lille afstikker gennem Via de' Barbieri til Kirken Gesù Nazareno (30) - og videre til Piazza Benedetto Cairoli, hvor Kirken San Carlo ai Catinari (31) ligger. Efter et besøg i denne går turen videre vestpå ad Via dei Giubbonari. Overfor Kirken ligger Palazzo Santacroce (32), hvorefter vi kan lave en lille afstikker til venstre ned ad Vicolo dei Catinari til Piazza San Salvatore in Campo, hvor Kirken (33) af samme navn står sammen med Collegio dei Missionari dello Spirito Santo (34). I Via di San Salvatore in Campo ses i nr.43-43a den smukt bemalede, men idag desværre meget ødelagte facade på Alessandro Lancia's hus (35) fra midten af 1500-tallet.

Tilbage til Via degli Specchi og derpå videre op til Piazza del Monte di Pietà. Til højre ses Palazzo Aldobrandi (38) og til venstre det kæmpestore Palazzo del Monte di Pietà (37), som tidligere i slutningen af 1500-tallet tilhørte Santacroce-familien, men fra 1603 blev Pavestatens lånekontor. Ved Via dell'Arco del Monte drejer vi til højre og derpå, efter hjørnehuset Palazzo Barberini (39), til venstre ud i Via dei Giubbonari overfor den lille Largo dei Librai, hvor den lille Kirke Santa Barbara dei Librari (40) udgør Pladsens endevæg.

Længere fremme i gaden ligger på venstre hånd et andet facadedekoreret hus i nr.46, hvor et lille 1500-tals bygning er blevet "opædt" af en nyere 1800-tals ejendom. Udsmykningen skal være af Baldassarre Peruzzi. Nede i sidegaden Via dei Balestrari ses flere gamle huse fra 1500-1700-tallet.

For enden af Via dei Giubbonari åbner gaden sig i den lange markedsplads Campo de' Fiori, Blomstermarken, med på midten en statue af Giordano Bruno, som i Jubelåret 1600 blev brændt på bålet for sine kætterske anskuelser. Statuen, udført af Ettore Ferrari, blev opsat i 1889 som provokation mod Paven, som havde forskanset sig i Vatikanet efter Roms indlemmelse i det nye, samlede Kongerige Italien.

Man kan hurtigt få lang tid til at gå på Pladsen med det pulserende markedsliv hele formiddagen og de mange udendørs caféer, men der er også mulighed for at udforske de små gader bagved, som er opbygget i ruinerne af det antikke Pompeius-Teater, hvis halvcirkelformede grundplan tydeligt ses i gadebilledet. Prøv at gå til højre til Piazza del Biscione, hvor Palazzo Orsini-Pio-Righetti (41) rejser sig på det sted, hvor Templet for Venus kronede Teatret. Herfra går vi ad Via del Biscione til Via di Grotta Pinta, hvor Kirken Santa Maria in Grottapinta (42) står på hjørnet af den smalle, buede Plads. Fortsætter man til Piazza del Paradiso, passeres først det gamle Albergo del Sole (43), som menes at være det ældste hotel i Rom. Oppe ved Corso Vittorio Emanuele ses på hjørnet Palazzo di Girolamo Pichi (44).

Efter et lille stykke ad den trafikerede hovedgade drejer vi atter til venstre ad Via dei Baullari. På højre hånd har vi her Palazzo Farnesina ai Baullari (45) og derpå Kirken Oratorio del Santissimo Sacramento e Cinque Piaghe (46). Ved Piazza del Teatro di Pompeo ligger Palazzetto di Ceccolo Pichi (47). Cecolo var far til ovenfornævnte Girolamo og Pichi-familien var en rig købmandsfamilie. På den modsatte side af gaden går vi ned ad Via del Teatro di Pompeo til Via della Cancelleria, hvor det store Palazzo della Cancelleria (48) knejser. Det blev bygget i 1485-1489 af Kardinal Raffaele Riario, en nevø til Pave Sixtus IV, over Kardinalboligen ved Kirken San Lorenzo in Damaso (49), som ved byggeriet blev helt omsluttet af det nye pragtpalæ.

Kvarteret vest for Campo de' Fiori er fyldt med småhåndværkere, der har åbne værksteder i de små lokaler ud til de smalle gader, og en tur op og ned gennem f.eks. Via del Pellegrino og Via dei Cappellari med afstikkere til deres smalle sidegyder kan varmt anbefales. I Via del Pellegrino ligger på højre side ved Via Larga Palazzo Cerri (50). I gaden ses også nogle bemalede husfacader i nr.64-65, Locanda dei Tre Re, og i nr.66-67.

I Via dei Cappellari står på hjørnet af Via del Gallo den gamle Taverna della Vacca (51), som Borgia-Paven Alexander VI's elskerinde Vannozza Catanei skal have drevet. Længere nede ad Via del Gallo ligger den smukke Piazza Farnese (52) med 2 store antikke kar som fontæner. For enden af Pladsen knejser Palazzo Farnese, Farnese-familiens palæ som idag huser den franske Ambassade og derfor kun sjældent kan besøges.

På Pladsens venstre side ses ved Via dei Venti Palazzo Mandosi (53) og til højre Palazzo dei Cavalieri dell'Ordine Teutonico (54). Den lille gade fører ned til den stemningsfulde Piazza della Quercia med Kirken (55) af samme navn, og til Piazza Capo di Ferro med Palazzo Ossoli (56) til venstre og Palazzo Capodiferro (57) til højre. Lidt længere fremme ses Palazzo Spada (58), som idag benyttes af Statsrådet (Consiglio di Stato). Der er dog også et museum, hvortil der kan købes billet i stueetagen. Med en sådan i hånden kan man også få adgang til at se "la prospettiva di F. Borromini", det sjove "snydeperspektiv" i havegangen.

Men vi vender nu tilbage til Piazza Farnese og ser på Pladsens modsatte side Kirken Santa Brigida (59), som er viet til den svenske helgeninde Birgitta af Vadstena. Til venstre herfor udgår den lange Via di Monserrato med på venstre side først Palazzo Fioravanti (60) og Kirken San Girolamo della Carità (61), som ligger ud til den lille Piazza Santa Caterina della Rota, opkaldt efter Kirken (62) af samme navn til venstre på Pladsen.

Overfor ligger Palazzo Mastrozzi og på Via di Monserrato's modsatte side Kirken San Tommaso di Canterbury (63) ved siden af det store Palazzo del Collegio Inglese, som når helt ned til sidegaden Via del Montoro, hvor man på venstre side kan se Palazzo Montoro (64). Overfor sidegaden står Kirken Santa Maria in Monserrato (65), oprindeligt den catalanske menigheds Kirke. Her ses da også flere spanske gravmæler, bl.a. for paverne Calixtus III og Alexander VI. Bag Kirken ligger det tilknyttede Collegio Spagnolo.

Overfor Kirken står Palazzo Capponi (66) og et stykke længere fremme ses Palazzo Rocci (67) og på den modsatte side Kirken San Giovanni in Ajno (68), som kendes fra 1186. Den ligger ved den lille Piazza dei Ricci, hvor palæet af samme navn (69) med den spændende bemalede facade knejser for enden, mens Palazzo D'Aste (70) ligger på hjørnet af Via Monserrato, fulgt af Palazzo Incoronati og Palazzo Bossi på venstre side, samt Palazzo Podocatari (71) og lidt længere fremme Casa Pietro Paolo della Zecca på højre side. Vi er nu fremme ved Vicolo della Moretta og den lille plads, hvor der ofte er lidt marked om formiddagen. Her støder Via del Pellegrino til og sammen fortsætter gaderne mod vest under navnet Via dei Banchi Vecchi.

Et stykke nede i denne gade møder vi på venstre hånd Kirken Santa Lucia del Gonfalone (72). Overfor Kirken løber sidegaden Vicolo Cellini (med et af de gamle facadebemalede huse i nr.31) og overfor Via delle Carceri med Palazzo del Vescovo di Cervi (73) på hjørnet og Casa Crivilli (74) lidt længere fremme. Men stadig på højre side ligger inden da Ospizio per i Pellegrini Boemi (75) og på hjørnet af Via Sforza-Cesarini Palazzo degli Accetti (76). Ud til Pladsen bagved og Corso Vittorio Emanuele II ses et typisk 1500-tals hus.

Den næste karré udfyldes af Palazzo Sforza-Cesarini (77) og derefter løber Via dei Banchi Vecchi ud i den trafikerede Corso, hvor vi fortsætter turen ned til Piazza Pasquale Paoli og Ponte Vittorio Emanuele II, der her fører over Tiberen.

Så langt skal vi imidlertid ikke på denne tur, der nu drejer til venstre ned langs floden på Lungotevere dei Fiorentini, forbi Ponte Principe Amedeo Savoia Aosta til Via Acciaioli og ned ad denne til Piazza dell'Oro. Her ligger Kirken San Giovanni dei Fiorentini (78) til højre overfor de såkaldte "Case dei Fiorentini" fra slutningen af 1400-tallet, men senere meget ombyggede. Ved Via del Consolato ligger også Palazzo De Rossi (79) og på hjørnet af Via dei Cimatori et andet 1500-tals hus.

Men nu går turen mod øst gennem den lange, lige Via Giulia, som blev anlagt omkring 1508 efter ønske af Pave Julius II som en bekvem og smuk forbindelsesvej mellem Vatikanet på den anden side af floden og området omkring Forum, hvorfra processionerne gik videre til kirkerne Santa Maria Maggiore og San Giovanni in Laterano. Langs gaden ligger talrige kirker og palæer, som byggedes i løbet af 1500- og 1600-tallet, da beboerne her havde nemt ved at komme frem til Paveresidensen. Vi passerer først Palazzetto di Antonio da Sangallo il Giovane (80) på højre hånd og derefter, lige før Vicolo del Cefalo, Palazzo Sacchetti (81). Overfor ses på facaden i nr.93 nogle flotte våbenskjold for medlemmer af Farnese-familien. Ved siden af ligger, på hjørnet af Vicolo Buccarelli, Palazzo Donarelli (82).

Efter Vicolo del Cefalo møder vi til højre Kirken San Biagio della Pagnotta (83) og derefter Palazzo dei Tribunali della Curia (84), Julius II's retsbygning, på hjørnet af Via dei Bresciani, hvorefter vi kommer til Kirken Santa Maria del Suffragio (85), som er bygget i 1669.

Nede i sidegaden Via del Gonfalone ligger det religiøse broderskab Confraternita del Gonfalone's lille kapel, Oratorio del Gonfalone (86). Tilbage i Via Giulia passerer vi derpå det tidligere Carcere di Correzione per Minorenne (87) (Fængsel og Forbedringshus for Mindreårige), som Pave Leo XII lod opføre i 1825. Bygningen huser idag Museo di Criminologia (Mu.Cri).

Efter Via della Scimia finder vi den store fængselsbygning, Carceri Nuove (88), bygget for Pave Innocens X i 1652-1655. Lidt længere fremme ligger på venstre hånd Kirken San Filippo Neri (89). Den ligger ud for den lille plads Vicolo della Moretta og overfor gaden Via di San Filippo Neri, der fører ned til Tiberbroen Ponte Mazzini. Pladsen foran denne kaldes Largo Lorenzo Perosi og fra 2009 er der her gang i udgravninger i forbindelse med anlægget af en parkeringskælder, som nu er blevet forsinket, da man har fundet rester af huse og gader fra Antikken.

Længere fremme ligger på højre side af Via Giulia Collegio Ghislieri (90) og Kirken Spirito Santo dei Napolitani (91), overfor hvilken man kan se bagsiden af Palazzo Ricci (69) , hvis bemalede facade vi mødte på udturen.

En lille afstikker ned ad sidegaden til højre, Via di Sant'Eligio, giver mulighed for et kig ind i Kirken (92) af samme navn, Guldsmedelaugets Kirke fra 1500-tallet. Men ellers fortsætter turen gennem Via Giulia med Palazzo Varese (93) til højre og Palazzo degli Stabilimenti Spagnoli (94), Kirken Santa Caterina da Siena (95), Palazzo Cisterna (96) og Palazzo Baldoca (97) til venstre.

Efter sidegaderne Via dell'Armata og Via in Caterina passeres nu på højre hånd Palazzo Falconieri (98) og Kirken Santa Maria dell'Orazione e Morte (99), og vi fortsætter under den Bue (100) , som forbinder Palazzo Farnese til venstre med bygningen på gadens højre side. Det næste stykke er ganske landligt med den med planter bevoksede havemur ind til Palazzo Farnese (52) i venstre side og en række lave, gamle bygninger (101) til højre. I muren i højre side ses fontænen Il Mascherone (102), som har givet navn til sidegaden overfor, der fører op til Piazza Farnese og på venstre side har den lille Kirke Santi Giovanni e Petronio dei Bolognesi (103).

Via Giulia ender herefter nede i Piazza Vincenzo Pallotti, hvor Ponte Sisto går over Tiberen til Piazza Trilussa i Trastevere. Gaden, der fører fra broen, hedder Via dei Pettinari og i den ligger til venstre den lille Kirke San Salvatore in Onda (104), omtrent overfor sidegaden Via delle Zoccolette, hvor den store Kirke Santissimo Trinità dei Pellegrini (105) knejser overfor Ospizio dei Mendicanti (106) og Conservatorio delle Zoccolette (107).

Via del Conservatorio fører langs Ministero di Grazia e Giustizia (108), Justitsministeriets store kolos på højre side, op til Piazza di San Paolo alla Regola med Kirken (109) af samme navn, hvorunder der findes udgravede rester af antikke huse. Ved siden af Kirken ligger Collegio Siculo (110) og nogle Middelalderhuse fra det 12.-13.århundrede. Bygningen overfor huser Convento dei Padri Dottrinari (111) og længere oppe ad Via di Santa Maria in Monticelli står Kirken (112) af samme navn overfor Palazzo Panizza (113). Fortsætter man gennem denne gade til Via degli Specchi, ligger til venstre Palazzo Fredi (114) og til højre Palazzo Signori (115). Her krydser vi nu den brede Via Arenula, som går ned til Tiberbroen Ponte Garibaldi, og fortsætter gennem Via di Santa Maria dei Calderari, hvor vi til venstre passerer resterne af en antik romersk bygning (116).

For enden af gaden ligger ud til en lille plads Kirken Santa Maria del Pianto (117), opkaldt efter et undergørende Maria-billede, som i 1546 udgød tårer efter nogle voldsomme begivenheder i området. Billedet, som hang på en husmur, blev taget ned og opsat i Kirken, der dengang hed San Salvatore, men nu måtte skifte navn til "Grådens Maria". Overfor dennes sideindgang udmunder gaden Via dell'Arco dei Cenci, som fører ned til Piazza dei Cenci og Palazzetto Cenci (118).

Cenci-familien er i det hele taget meget nærværende i dette område, hvor der også er en Via dei Cenci, en Via Beatrice Cenci og en Via del Monte dei Cenci. Her ligger Palazzo Cenci (119) og ud mod Via del Progresso den lille Kirke San Tommaso dei Cenci (120). Familien er især husket for Beatrice's tragiske endeligt. Hendes far Francesco Cenci var en brutal fyr, som pinte og plagede Beatrice, hendes stedmor Lucrezia Petroni og broderen Giovanni. De endte med at myrde Francesco og blev alle tre halshuggede som straf.

Mellem de 2 Kirker ligger ud mod Via del Progresso Piazza delle Cinque Scole. Her står Fontana di Piazza Giudia (121), som blev flyttet fra sin oprindelige placering på denne plads i Ghetto'en og genopbygget her i 1930. Den er tegnet af Giacomo della Porta.

Via del Progresso er en nyere gade, men anlagt på det sted, hvor Pave Paul V havde ladet bygge en mur omkring Ghetto'en. For enden af gaden ses til højre det særprægede hus (122), som Lorenzo Manili i 1468 lod udsmykke med antikke fragmenter og nye "antikke" sentenser. Til venstre herfor ligger i den lille gade ud til Piazza Costaguti det såkaldte Tempietto del Carmelo (123) fra 1759. Her holdtes der på et tidpunkt særlige prædikerner for de i Ghetto'en boende jøder, som var pålagt at overvære dem. På Pladsen bagved står Palazzo Boccapaduli (124) og til venstre, ud mod Via in Publicolis, Palazzo Santacroce (125).

Turen går nu til højre ad denne gade og derpå til højre ad Via dei Falegnami ud til Piazza Mattei med den smukke skildpadde-fontæne (126) (Fontana delle Tartarughe). Til venstre herfor står Palazzo di Giacomo Mattei (127) og længere fremme Palazzo Mattei di Giove (128). Gaden hedder her Via dei Funari og i den finder vi Kirken Santa Caterina dei Funari (129) overfor Piazza Lovatelli med Palazzo Patrizi a Santa Caterina (130) på hjørnet af Via dei Delfini. Lidt fremme i gaden ses til venstre Palazzo Delfini (131), mens Palazzo Lovatelli (132) rejser sig lidt længere inde på Pladsen ved Via di Sant'Angelo in Pescheria.

Vi følger nu denne smalle gyde, bag Kirken Sant'Ambrogio della Massima (133) (hvis hovedingang skal findes i parallelgyden Via di Sant'Ambrogio) og frem til Kirken Sant'Angelo in Pescheria (134), som omkring 755 blev bygget ved det gamle fisketorv (135) (Pescheria) i ruinerne af den antikke Porticus Octaviae (136), hvor også fiskehandlernes kapel Oratorio di Sant'Andrea dei Pescivendoli (137) ligger. Den gamle Porticus, hvis forgænger Porticus Metelli var bygget i år 146 før Kristus, optog her et areal på 119 x 132 meter mellem nutidens Piazza Campitelli og det område, som idag har navn efter den og kaldes Via del Portico d'Ottavia. Det blev senere en del af Ghetto'en (138), ligesom den til venstre liggende søjlehal Porticus Philippus og området ned mod Tiberen, det gamle Circus Flaminius. Hernede ligger idag den i 1960 opførte nye Synagoge (139).

Men vi bliver lidt ved Sant'Angelo in Pescheria og den foranliggende lille plads, hvor der står rester af et Tårn fra 1200-tallet (140). Længere henne i gaden ligger Case dei Fabi og til den anden side de gamle ejendomme kaldet Casa dei Vallati (141), bestående af et hus fra 1400-tallet, ned mod Marcellus-Teatret, og et andet fra 1500-tallet.

Fortsætter man ned mod floden, kommer man forbi Savelli-familiens gamle område. Denne gamle familie indrettede en befæstet bolig i Marcellus-Teatret (142), som vi senere kan betragte fra den anden side. Her ses imidlertid deres efterfølgeres, Orsini-familien's, palæ (143) i Via di Monte Savello, overfor Kirken San Gregorio della Divina Pietà (144) ved Piazza di Monte Savello, der ligger ned til floden og Lungotevere Pierleoni med broen Ponte Fabricio, som fører over til Tiberøen. For enden af Pladsen lå det gamle grøntsagstorv, Forum Holitorium, idag kaldet Foro Olitorio, med et stort område med udgravede templer og Kirken San Nicola in Carcere (145), som er bygget ind i og ovenpå resterne af ikke mindre end 3 templer.

Vi drejer nu til venstre på Via del Foro Olitorio og derpå igen til venstre på Via del Teatro di Marcello og går mod nord langs med Monte Savello, resterne af det Teater (142), som Kejser Augustus i år 13-11 før Kristus lod indvie til sin søstersøn Marcellus, som var død i år 23 før Kristus. Ruinerne blev senere overbygget med huse og tårne i Middelalderen og endnu senere omdannet til boliger med forretningslokaler i stueetagen, men fritlagt i 1926-1932, da den nye, brede gade blev anlagt.

I området bagved, ved gyderne Via del Foro Piscario og Via della Tribuna di Campitelli, stod Templet for Apollo Sosianus (146), hvoraf man idag kan se et hjørne med 3 hvide søjler og nogle overliggere med relieffer. Bagved ruinerne kan man se det gamle Albergo della Catena (148) bestående af et Middelaldertårn og et hus fra 1100-tallet. Ud mod Via del Teatro di Marcello ligger fundamentet til Bellona-Templet (147) fra år 296 før Kristus, og bagved dette ses bagsiden af Kirken Santa Rita da Cascia (149), som oprindeligt lå nedenfor Capitolhøjens skråning, men i 1928 blev revet ned ved fritlæggelsen af Capitol, og i 1938-1940 genopbygget her ved Via Montanara, ved siden af et nyere hus, på hvis sidefacade elementer fra arkitekten Flaminio Ponzio's hus (150) er opsat. Dette, som i år 1600 var blevet bygget ved den nu forsvundne Via Alessandrina (nutidens Fori Imperiali), blev revet ned i 1933.

Piazza Campitelli står en smuk fontæne (152), tegnet af Giacomo della Porta, foran Kirken Santa Maria in Campitelli (151). Overfor ligger fra venstre Palazzo Cavalletti (153), Palazzo Albertoni (154) og Palazzo Capizucchi (155), samt muren rundt om det store, gamle Kloster Monastero di Tor de' Specchi (156).

En tur gennem de små, krogede gader bagved, ad Via dei Capizucchi til Piazza Margana, åbenbarer her et gammelt Middelaldertårn (157) i Via di Tor Margana samt, mellem Via della Tribuna di Tor de' Specchi og Piazza Margana, det gamle Palazzo Velli-Cardelli (158) og det elegante Casa Carlo De Dominicis ved siden af Palazzo Maccarani-Odescalchi (159) (nr.19 på Pladsen). På Pladsens modsatte side ses Palazzetto Capocci og Palazzetto Albertoni, samt et gammelt 1400-tals hus på hjørnet af Via dei Delfini.

Tilbage ad Vicolo Margana og Via della Tribuna di Tor de' Specchi til hjørnet af Piazza dell'Aracoeli, hvor vi finder Palazzo Fani-Pecci Blunt (160) og længere til højre Palazzo Massimo di Rignano-Colonna (161). Her kan vi gå over den trafikerede gade og gennem den nyrenoverede Plads, hvor nerierne blomstrer så smukt om sommeren, og tilbage til Piazza di San Marco og Piazza Venezia, hvor denne tur begyndte.

Andre Turforslag
Steder på denne tur
Seværdigheder på denne tur
Personer på denne tur
Fotos til denne tur
Bykort til denne tur
Bøger/links om denne tur
Årstal
og
Begivenheder
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 2.8.2013 og sidst opdateret d. 7.12.2016