|
Domus L. Roscius Aelianus Paculus |
Denne ejendom, hvoraf der ikke er noget tilbage andet end et blyvandrør med ejerens navn. lå omkring år 187 efter Kristus på Esquilinhøjen i den sydvestlige del af den nuværende Villa Wolkonsky. Ejeren L. Roscius Aelianus Paculus, som var ud af en større og indflydelserig familie, var på dette tidspunkt konsul. Hvornår ejendommen er overgået til en ny ejer, vides ikke, men i den sene Kejsertid var den muligvis en del af det kejserlige landsted Horti Spei Veteris, hvor Kejser Heliogabalus (218-222) holdt af at opholde sig. Mellem det 8. og det 14.århundrede kom området til at tilhøre Kirken San Niccolo og dennes meget gamle, tilknyttede hospital, der havde givet Kirken tilnavnet San Niccolò de Hospitale. Senere blev området landbrugsland, derpå rige familiers vingårde og landsteder og i slutningen af 1700-tallet ejedes jorden omkring af en vis Falcone og kaldtes Vigna Falcone. I 1830 købte Prinsesse Zenaide Wolkonsky købte grunden og begyndelsen til den nuværende Villa Wolkonsky var lagt.
Litteratur om Domus L. Roscius Aelianus Paculus:
|