ANNAS ROM GUIDE

Roscius-Familien

2.-3.århundrede efter Kristus

Denne familie menes at have sin oprindelse i Spanien, men med M. Roscius Coelius, som blev suffektkonsul i år 81 efter Kristus, fik den mere og mere indflydelse i Rom, indtil den sidste, som kendes med dette familienavn, døde omkring år 240 efter Kristus.

Christian Settipani (se litt.note forneden) foreslår denne linie:

M.Roscius Coelius (Murena), født omkring år 35-40 efter Kristus, suffektkonsul i år 81 og død på et ukendt tidspunkt herefter. Han var gift med en Maecia, der antagelig var søster til en M.Maecius Celer og faster til en anden M.Maecius Celer. Roscius Coelius og Maecia blev omkring år 65 forældre til L. Roscius Aelianus Celer (betegnet som L. Roscius M.f. Quir. Aelianus Maecius Celer).

L. Roscius M.f. Quir. Aelianus Maecius Celer, født omkring år 65, suffektkonsul i år 100 og Prokonsul i 117-118, hvorefter han døde på et ukendt tidspunkt. Man ved ikke noget om denne Roscius' ægteskab eller ægteskaber, men han menes at være fader - eller måske farfader? - til L. Roscius L.f. (Quir. Paculus Mae)cius Celer M(urena?) Postumus Mamil(ius) Vergilius Staberianus, født omkring år 100, og M. (Roscius) Murena, som var født omkring 105.

Slægten skiltes her i 2 grene: Aelianus Paculus-grenen og Murena-grenen:

Aelianus Paculus-grenen:

L. Roscius L.f. (Quir. Paculus Mae)cius Celer M(urena?) Postumus Mamil(ius) Vergilius Staberianus, født omkirng år 100, var sandsynligvis søn af L. Roscius M.f. Quir. Aelianus Maecius Celer, og dennes ukendte hustru. Han var Sodalis Augustalis-Præst fra midten af 120'erne, blev Prætor og Legat for den XIV Legion Gemina Martia Victrix. Derpå blev han suffektkonsul i år 136 og døde på et ukendt tidspunkt derefter. Han blev gift med en Domitia Patr.f. Vettilla, som var datter af P. Domitius Val. Patruinus. Man kender ikke med sikkerhed navnene på deres børn, men Settipani (se litt.note forneden) foreslår: L. Roscius Aelianus Paculus og Roscia Aeliana, født henholdsvis omkring år 130 og 135. Roscius Staberianus er nævnt på indskriften ILS 8972: "L. Roscio L. (f.Quir. Mae)cio Celeri M... - Postumo Mam(iliano?) - Vergilio Staberia(no) quaestori imp. Hadria(ni Aug.) - s.A., pr. peregr., leg.leg. XIIII G.M. (v., - d)ecreto concili provin(ciae---)", hvor det fortælles, at han var Quaestor under Kejser Hadrian, Sodalis Augustalis-Præst ("s.A.") Prætor og Legat for den XIV Legio ("leg.leg.XIII G.M. (v.)").

L. Roscius Aelianus Paculus, født omkring år 130. Måske søn af L. Roscius L.f. (Quir. Paculus Mae)cius Celer M(urena?) Postumus Mamil(ius) Vergilius Staberianus og Domitia Vettilla. Og måske fader til L.Roscius Aelianus Paculus, født omkring år 155. Han døde på et tidspunkt efter perioden 155-159.

--- L. Roscius Aelianus Paculus, født omkring år 155, muligvis som søn af L. Roscius Aelianus Paculus. Han var Salius Palatinus-Præst i 170 og derpå Flamen-Præst, blev konsul i år 187 og gift med Vibia Salvia Varia og fader til børnene Roscia Pacula og L. Roscius Aelianus Paculus Salvius Iulianus. Han døde efter år 204. (Hans præstestilling er nævnt på indskiften "Fasti sacerdotum populi Romani: ... L. Rosci Aeliani flaminis" (ILS 5024)). Denne Roscius ejede et domusEsquilinhøjen, hvor man har fundet et blyvandrør med hans navn.

-------- Roscia Pacula, født omkring år 190-195, muligvis som datter af L. Roscius Aelianus Paculus. Hun blev gift med M. Nonius Arrius Paulinus Aper.

-------- L. Roscius Aelianus Paculus Salvius Iulianus, født omkring år 190 som søn af L. Roscius Aelianus Paculus og Vibia Salvia Varia. Han var gift med en Bassa af Bassusslægten, blev konsul i år 223 og døde på et ukendt tidspunkt herefter. Man kender ikke navnene på deres børn. Ifølge Rüpke (se litt.note forneden) var hans fulde navn L. Roscius Aelianus Paculus Salvius RUFUS Iulianus og han bestred flere hverv som Præst: Epulon, Fetial og Sodalis Flavialis Titialis. Han var også Proconsul i Afrika omkring 240 og døde i årene efter.

Roscia Aeliana, født omkring år 135. Måske datter af L. Roscius L.f. (Quir. Paculus Mae)cius Celer M(urena?) Postumus Mamil(ius) Vergilius Staberianus og Domitia Vettilla. Hun blev gift med en Aradius og var muligvis bedstemoder til P. Aradius (Roscius) .. Aelianus.

Murena-grenen:

M. (Roscius) Murena, som var født omkring 105, var sandsynligvis søn af L. Roscius M.f. Quir. Aelianus Maecius Celer. Han var prokonsul og døde på et ukendt tidspunkt efter år 150. Han var muligvis fader til M. (Roscius) Murena, født omkring år 135.

--- M. (Roscius) Murena, født omkring år 135, sandsynligvis som søn af M. (Roscius) Murena (se ovenfor). Han var muligvis fader til M. Roscius M.f. Quir. Lupus Murena, som blev født omkring år 160.

-------- M. Roscius M.f. Quir. Lupus Murena, født omkring år 160 som mulig søn af M. (Roscius) Murena (se ovenfor). Han havde ligesom resten af familiemedlemmerne mange forskellige høje stillinger og var gift med Larcia Isidora Nea. Nogle æresinskrifter på græsk gengives i ILS under nr. 8834 a og b.

En anden Roscius er: Q. Roscius Sex.f. Quir. Coelius Murena Silius Decianus Vibullius Pius Iulius Eurycles Herculanus Pompeius Falco, som var suffektkonsul i år 108. Settipani (se litt.note forneden) antager, at han har været nært beslægtet med ovennævnte Roscii, måske gennem en moder og en mormoder, og måske blevet adopteret af en af sine nære Roscius-slægtninge. Hans forældre var Sex. (Pompeius) fra Sicilien og Clodia P.f. Falconilla og han var født i år 70, blev som nævnt suffektkonsul i 108, gift med en Sosia Polla (en datter til Q.Sosius Senecio), fader til sønnen Q. Pompeius Sosius Priscus i 117-118, Prokonsul i 123 og døde på et tidspunkt efter år 140. Denne Roscius bestred også hvervet som Quindecimvir, Statholder i Judaea og Prokonsul i Asien. I år 139 besøgte Kejser Antoninus Pius, ifølge en notits hos Fronto, Roscius' landejendom. Kan det have været det domus, som den senere slægtning L. Roscius Aelianus Paculus ejede på Esquilinhøjen i år 187? I 2 indskrifter (ILS 1035 og 1036) opremses alle Falco's mange hverv.

I Aradius-familien findes også flere med Roscia/Roscius-navnet:

P. eller L. Aradius Roscius Rufinus Saturninus Tiberianus, som var fader til (A radia) Roscia Calpurnia Purgilla, nedstammede vist nok fra Ti. Aradius Saturninus, som var gift med en Roscia. Disse personer levede i 200-tallet.

Litteratur om Roscius-Familien:
Chausson, Francois: Stemmata aurea : Constantin, Justine, Théodose : revendications généalogiques et idéologie impériale au IV siècle ap. J.-C. Roma : "L'Erma" di Bretschneider, 2007. (Centro Ricerche e Documentazione sull'Antichità Classica, Monografie, 26) (Monografie CERDAC, 26).
- side 130.
ILS = Dessau, Hermann: Iscriptiones Latinae Selectae. Chicago, Ares Publishers Inc., 1979, Vol. I-V.
Rüpke, Jörg: Fasti sacerdotum : die Mitglieder der Priesterschaften und das sakrale Funktionspersonal römischer, griechischer, orientalischer und jüdisch-christlicher Kulte in der Stadt Rom von 300 v. Chr. bis 499 n. Chr. Teil 2: Biographien. Mit Anne Glock. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 2005. (Religionswissenschaft)(Potsdamer Altertumswissenschaftliche Beiträge. 12,2)
- side 1253-1254.
Settipani, Christian: Continuité gentilice et continuité familiale dans les familles sénatoriales romaines à l'époque impériale : mythe et réalité. Oxford, Publications of the Unit for Prosopographical Research, 200. (Prosopographica et Genealogica, vol.2).
- side 214, 215, 232, 233, 234, 316, 317, 318, 319, 320, 493.

 

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 24.10.2012