ANNAS ROM GUIDE
Edicola med Madonna med Barnet,
på hjørnet af Via Cavour nr.212 og Via Sforza

"Edicola" med Madonna med Barneet

På hjørnet af Via Cavour og Via Sforza sidder et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på: et freskomaleri af Jomfru Maria med Jesus-Barnet i en oval stukramme fra det 19.århundrede.

Stukrammen, der måler ca.150 x 90 cm, er opsat på hushjørnet i førstesals højde ca. 5-6 meter fra jorden. Et tykkindet englehovede mellem et par vinger støtter den ovale ramme ovenover. Rammen har en stukdekoration med konkylieskaller yderst og en krans af blade samt en række perler inderst. Over rammen "flagrer" nogle stukbånd henad husvæggene. Øverst er der en lille konsol under gesimsen, der adskiller husets første- og andensal.

I rammen sidder et freskomaleri af Jomfru Maria med Jesus-barnet på armen. Det er desværre ret udvisket, men fra tidligere fotografier og omtaler ved man, at baggrunden skulle se ud som mosaik og at Madonna bar en kappe og et slør over hovedet. Maleren er ukendt, men man mener at fresken er udført i det 19.århundrede.

Under rammen er der anbragt en svungen smedejernsarm i form af en blomsterstængel. På spidsen sidder en lille smedejernslygte. En tynd oval lyskæde er anbragt rundt om hele arrangementet, der sandsynligvis er blevet til i årene 1872-1883, da den tidligere gade Via Graziosa blev udvidet og ændret til den brede allé Via Cavour samtidig med at husene langs den nye gade blev renoverede eller ombyggede.


"Edicola" med Madonna med Barneet

Litteratur om Edicola med Madonna med Barnet i Via Cavoour/Via Sforza:
Per le vie di Roma. Le edicole sacre. A cura di Luisa Cardilli. Bonsignori Editore, 2000.
- side 111f.
Se foto på Chi era costui?: vælg "edicola" og søg på gadenavnet under "cerca via"


Madonna typer
Edicole sacre
Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 7.5.2005