ANNAS ROM GUIDE

Aesculetum

- nu forsvunden egetræslund ved nutidens Lungotevere dei Vallati -

Ordet "aesculetum", som på latin angiver et lille skov- eller kratområde af egetræer, er et sjældent brugt ord, som kun er fundet 10 steder i kilderne. Det stammer fra ordet "aesculus", som er en speciel art egetræ, der var helliget Jupiter og hvis blade derfor brugtes til hæderskranse. 

Hos Plinius får man den oplysning, at Aesculetum også var en speciel lokalitet i Rom, nemlig en lille egetræslund, der omgav - eller lå i nærheden af - det område, hvor man afholdt møder i forbindelse med "den hortensiske lov", den såkaldte "Lex Hortensia", som dekreteredes af Quintus Hortensius, mens denne var Diktator i år 287 før Kristus. Loven bød, at alle resolutioner, som blev vedtaget af plebejer-forsamlingen, kaldet plebiscita, skulle gælde for alle Roms borgere. Og lovgivningen var et forsøg på at mægle, således at plebejerne ville vende tilbage fra deres selvvalgte protestretræte på Gianicolo-højen.

Det vides ikke, hvor præcist den lille lund har groet, men med fundet i 1887 af et lille vejkrydsalter (et såkaldt "compiturm larum") med angivelse af dettes anvendelse ved gaden Vicus Aesculeti, der løb enten igennem eller ved siden af egelunden - eller måske førte hen til denne. Alteret blev fundet på sin oprindelige plads i den sydlige del af krydset Via Arenula - Via di San Bartolomeo dei Vaccinari og egetræerne menes derfor, at have vokset heromkring.

Man opfattede i starten netop Via di San Bartolomeo som gengivende den gamle vejføring for Vicus Aesculeti, men idag er man mere tilbøjelig til at mene, at denne antikke gade har løbet lidt længere mod vest, og at alteret har stået, som en slags indgangsport til denne vej. Den har muligvis løbet lidt sydligere og det kan være, at det er nutidens Via delle Zoccolette, der gengiver det gamle vejforløb. I så fald har egelunden nok vokset mellem denne gade og flodbredden. Carandini placerer den i sit Atlante (se litt.note forneden) på begge sider af krydset Via Arenula -Lungotevere dei Cenci, / Lungotevere dei Vallati, fra flodbredden og op imod starten af Via delle Zoccolette.

 

 

Litteratur om Aesculetum:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18, samt tavle 222 og 223.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. ------- side 5, 6.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Panciera, Silvio: Ancora tra Epigrafia e Topografia. --- i: L'Urbs : Espace urbain et Histoire. Publications de l'Ècole francaise de Rome, Année 1987, 98, pp 61-86.
Panciera, Silvio: Compitum Vici Aesculeti -på: www.academia.edu
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press, cop. 1926.
- side 3, 570.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 4, 421.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 22.3.2018 og sidst opdateret d. 23.3.2018