|
|
|
|
| Jupiter (også kaldet Juppiter eller Jovis) var romernes og de andre latinske folks hovedgud. Han var oprindelig en lysets gud og hersker over himmel og jord og de andre guder, men havde også mange andre funktioner, som fremgår af nedenstående liste over hans tilnavne. Jupiter var søn af guden Saturn og gudinden Rhea. Myten fortæller, at han blev reddet i yderste øjeblik, da hans far åd sine andre børn. Jupiter blev derpå opfostret med honning og mælk fra geden Amaltea på Ida-bjerget af nymferne der. Da han var blevet voksen, kæmpede han mod sin far og fik derpå bragt orden i universet. Han var gift med gudinden Juno og far til guderne Mars - og dermed bedstefar til Romulus og Remus, der grundlagde Rom - , Vulkan og Juventas, men da han også havde talrige elskovseventyr, kunne også mange mennesker regne ham som deres stamfader. Hans græske modstykke var guden Zeus og hans italienske navn er Giove. Se en liste over Jupiter-Templer i Rom her - og: en liste over gudens tilnavne nedenfor: Jupiter Africus var en statue, som nævntes stående på Capitol. Måske var der tale om Jupiter Ammon. Jupiter Ammon dyrkedes i Ægypten efter romernes erobring. Jupiter var her den samme som den ægyptiske guddom Ammon. Jupiter Arborator (af ordet "arbor"=træ) kendes kun fra en enkelt indførsel i Middelalder-"guidebogen" Notitia Regionum som havende et tempel ved Circus Maximus. Der er måske tale om en fejlagtig oplysning. Jupiter Caelestis ="Den himmelske Jupiter". Jupiter Capitolinus - den Jupiter, som dyrkedes i templet på Capitol - se Jupiter Optimus Maximus. Jupiter Conservator - ("conservator"= vedligeholder, bevarer, (frelser))- dyrkedes i en lille helligdom bygget af Kejser Domitian ca. 90 efter Kristus. Se også Jupiter Custos. Jupiter Custos - ("custos"=bevogter, vogter, bevarer, beskytter) - dyrkedes i et tempel på Capitol, rejst af Kejser Domitian ca. 90 efter Kristus. Jupiter Depulsor - ("depulsor" = en afvender, omstyrter af noget) -dyrkedes muligvis ved et alter på Capitol, rejst af Kejser Claudius. Oplysningen er usikker. Jupiter Dius Fidius (af ordet "fides", der betyder tro eller tillid) blev dyrket som gud for edsaflæggelser."Sker edsaflæggelsen i et hus, foregår ceremonien under compluvium (røgfanget i taget), så Jupiter straks oppe fra sin himmel kan se og afsløre en meneder og ramme ham med sit lyn." (Hjortsø s.77). Også guden Semo Sancus havde tilnavnet Dius Fidius og dyrkedes under dette navn i et tempel på Quirinalhøjen. Jupiter Dolichenus var en sammensmeltning af Jupiter og den syriske gud Baal fra Doliché, som skete efter Vespasians erobring af Syrien i år 71 efter Kristus. Guden identificeredes med Jupiter Optimus Maximus og var især tilbedt af soldater i en form for mysteriereligion, som mindede om Mithras-dyrkelsen. Jupiter Dolichenus havde et tempel på Aventin, Il Dolocenum, samt et på Esquilin ved nutidens Piazza Vittorio Emanuele og et i Trastevere-området. Jupiter Elicius var den Jupiter, som havde vist sig for Kong Numa på Aventin og givet kongen evnen til at fremmane lyn- og tordenvarsler. Til ære for denne begivenhed opførte man et alter på stedet. ("elicio" = fremlokker, nedkalder"). Jupiter Fagutalis var den Jupiter-skikkelse, som dyrkedes i et tempel i en hellig lund på Fagutal-højtoppen på Colle Oppio. Ordet "fagus" betyder et bøgetræ. Jupiter Feretrius - (af ordet "fero" = bringer, bærer frem") - var den gud, til hvem spolia opima blev bragt og indviet. Dette ske ved at den romerske feltherre efter sin triumf skænkede den fjendtlige anførers rustning (spolia opima) til guden. Jupiter Fulgurator, Fulgur eller Fulminator - "Lyneren" - var gud for lynene og dyrkedes i et tempel på Marsmarken. Steder, hvor der skete lynnedslag, blev af romerne betragtet som hellige og omdannet til de såkaldte bidental-helligdomme. (Se også Jupiter Summanus). Jupiter Heliopolitanus (eller Jupiter Optimus Maximus Heliopolitanus) var Jupiter i sin egenskab af overhovede for de syriske guder, der dyrkedes i et tempel på østsiden af Gianicolohøjen ved Villa Sciarra. (Heliopolis var en by i Nedreægypten med et berømt soltempel). Jupiter Inventor kaldte Herkules den gud, som han takkede for at have opdaget Cacus' grotte. Til minde herom lod han rejse et alter for foden af Aventin nærved Porta Trigemina. (Ordet "inventor" betyder den som har opfundet eller opdaget noget). Jupiter Invictus - ("invictus" = ubesejret, uovervindelig) --- se: Jupiter Victor. Jupiter Iurarius - (ordet "juro" betyder sværge, aflægge ed) - dyrkedes ifølge en indskrift i en helligdom, man ellers ikke kender noget til. - Se også Jupiter Dius Fidius. Jupiter Lapis var Jupiter påkaldt i en særlig højtidelig ed. "Juppiterstenen" var en "tordensten", som ved edsaflæggelsen blev holdt i hånden som et symbol på Jupiter. Jupiter Laterius eller Latiaris var guden i sin egenskab af beskytter af det latinske forbund. Navnet er afledt af egnen Latium, hvor Rom ligger. Jupiterdyrkelsen var var fælles for alle byerne i området og en gang om året fejrede alle den samme fest, kaldet Feriae Latinae, i den gamle kongeby Alba Longa, der lå i Albanerbjergene. Jupiter Liber (eller Libertas) var den gud, der hjalp den romerske underklasse, plebejerne, til at blive fri (liber) ved at give dem fuldt romersk borgerskab. Denne guddom dyrkedes i et tempel på Aventin. Jupiter Metelli (eller Metellina) er blot et tilnavn til den Jupiter, som dyrkedes i Jupiter Stator-Templet ved Porticus Octaviae, det tidligere Porticus Metelli. Jupiter Optimus Maximus = "Jupiter, den bedste (ifølge Hjortsø også "den nådigste"), den største", ofte skrevet i forkortet form som D.O.M. (D for Deo = gud). Denne øverste gud blev tilbedt sammen med de to vigtigste gudinder, Juno og Minerva, i et tempel på Capitolhøjen, hvor romernes allerførste gudestatue (af Jupiter) stod. Jupiter Pistor dyrkedes ved et lille alter på Capitol til minde om hvordan romerne kastede brød ned til de belejrende gallere for at lade dem tro, at man i Rom havde masser af forråd til at modstå en lang belejring. Ordet "pistor" betyder møller og bager. Jupiter Pluvius - "den Jupiter, som lader det regne". Jupiter Prodigialis = den som sender varsler og jærtegn. Alle guderne kunne sende varsler til menneskene, som måtte ty til præsterne og spådomstyderne, augurerne, for at få disse tolket. Lynet var et særligt varseltegn, for det blev sendt af Jupiter - se mere herom under:Jupiter Fulgurator. Jupiter Propugnator - "Forsvareren, Forkæmperen" - havde sit tempel på Palatin. Jupiter Redux, "den Jupiter, som fører dig tilbage", blev tilbedt af sømænd og rejsende, der havde overstået en farefuld færd, i en helligdom i Kasernen Castra Peregrina på Celio-højen. Her fandtes i 1500-tallet en lille marmorkopi af en båd, som man antager er en votivgave fra matroserne i Kasernen som tak for at være kommet godt over havet. Jupiter Salutaris - ("Frelseren"/den der skaffer salus = velbefindende, sundhed) - dyrkedes i et tempel, som man ikke kender nærmere til. Jupiter Soter, måske drejer det sig om Jupiter Sutor - se denne. ("Soter" betyder "frelser"). Jupiter Stator = "Standseren", egentlig den der standser romernes flygtende hær og dermed den der opmuntrer de romerske legioner til at stå fast, men også den der opretholder det bestående ("Opretholderen"), havde et tempel ved Palatin øst for Titusbuen og et ved Circus Flaminius. Jupiter Summanus - oprindeligt var Summanus en etruskisk guddom for de natlige lyn. Se også Jupiter Fulgurator. Jupiter Sutor påkaldtes ved et alter på Capitol, hvor huder, skind og gamle sko blev givet som offer og brændt. (Ordet "sutor" betyder skomager). Jupiter Tonans = "Tordneren" - var gud for tordenen og havde sit tempel på Capitol. Jupiter Tragoedus - der er tvivl om denne guddom, som nævnes af Sueton som en af de guder, til hvem Kejser Augustus dedikerede sine kvartersaltre for stedets skytsguddomme. Jupitor Tutor, måske Jupiter Sutor - se denne. Jupiter Ultor - ("ultor" = hævneren, bruges ellers især som tilnavn til guden Mars) - kendes kun fra nogle mønter fra Alexander Severus' tid (222-233 efter Kristus). Jupiter Victor - Sejrherren eller den der skænker sejren - dyrkedes i et tempel på Quirinalhøjen. Jupiter Viminus var den Jupiter-skikkelse, som dyrkedes ved et alter på Viminalhøjen. Denne høj havde navn efter et krat af pileteæer og "vimen" betyder en tynd, bøjelig kvist - især af piletræ. ---- Se oversigt over guder ----- Litteratur om Guden Jupiter: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|