ANNAS ROM GUIDE

Via dei Balestrari

Se over nr. 55 på Bykort til den midterste del af Campo de' Fiori-turen 

Denne gade løber i kvarteret Rione Regola mellem Campo de' Fiori og Piazza della Quercia.

Gaden har navn efter det laug af armbrøstmagere, ("Felix Societas dei Balestrari e Pavesati"), hvis medlemmer havde deres værksteder netop her og allerede i 1300-tallet kaldtes gaden derfor Via Balistariorum.

Dette håndværk, dets udøvere og værksteder, samt gaden, hvori det udøvedes, havde dengang meget stor betydning, ligesom også håndværket med at fremstille buestrenge.

Da brugen af armbrøst og bue ophørte, overtoges gadens værksteder af andre håndværkere, der fremstillede geværer, kaldet muskedonnere eller musketter. Selvom gadens "indhold" ændredes, forblev dog dens navn det samme.

Hvor Via dei Balestrari munder ud i Campo de' Fiori, stod ligefor det Venus Victrix-Tempel, som var en del af endevæggen med tilskuerpladserne til det store Teatrum Pompei. Hvor gaden starter mod syd, mellem Piazza della Quercia og Piazza Capo di Ferro, stod i Antikken et meget stort bygningskompleks, som antages at have været udgjort af magasin- og lagerbygninger, de såkaldte horrea. I gadens nordøstlige del lader der til at være udgravet en sten med en indskrift om Herkules.

EN TUR GENNEM VIA DEI BALESTRARI:

Nummereringen af husene i Via dei Balestrari begynder på gadens sydside oppe ved hjørnehuset til Via dei Giubbonari og Campo de' Fiori, så det gør vores tur gennem gaden også.

Via dei Balestrari nr. 1 er en noget slidt ejendom med hovedfacade mod Via dei Giubbonari, hvor der er 2 store forretninger indrettet i firkantede åbninger i stueetagens stenmønstrede og pudsede mur. Også mod Via dei Balestrari er der en firkantet portåbning, som er udnyttet til butikslokale. Gadenummeret mangler her, men også her er der stenmønster i stueetagens mur, der er i lyst puds ligesom den øvrige facade. På førstesalen er her 2 fag vinduer med vandrette overliggere over de profilerede rammer, som gentages på anden- og trediesalen. Husets hovedindgang ligger i parallelgaden Vicolo delle Grotte nr. 52. Herudtil har bygningen 3 fag med vinduer i profilerede rammer, men ellers ingen særlig udsmykning - udover et lille relief af en springende løve over døren i nr. 52.

På muren mellem førstesalens vinduer i Via dei Balestrati nr. 1 sidder en stor indskriftsplade, som blev fundet i 1863, men stammer fra 1483 og dermed er den ældste indskrift blandt dem, der angår Roms gader. Teksten lyder: "Quae modo putris eras et olenti sordida coeno - plenaqve deformi Martia terra situ - exvis hanc turpem Xysto sub Principe formam - omnia sunt nitidis conspicienda locis. - Digna saluti fero debentur premia Xysto - o quantum est summo debita Roma Duci - Via Florea - Baptista Archionius et Ludovicus Marganius - curatores viar. - Anno Salutis MCCCCLXXXIII". Den pompøse tekst kan oversættes omtrent således: "Mars' Jord (= området Campo Marzio), du der nylig var ødelagt og snavset af usundt skarn, og fuld af hæsligt forfald, med Sixtus (= Pave Sisxtus IV) som din Prins bortlagde du dette grimme udseende. - Alt er (nu) strålende med flotte pladser. En passende belønning for den frelsebringende Sixtus. Hvor Rom dog skylder sin øverste hersker meget! - Via Florea - Battista Arcioni og Ludovico Margani - ansvarlige for gaderne - i Det Frelsens År 1483."

Pave Sixtus IV (1471-1484) sørgede for udretning og brolægning af adskillige gader i området, blandt andet Via del Pellegrino, der dengang kaldtes Via Florea.

Nabohuset i nr. 2-4 er bygget i samme stil som hjørnehuset. Det er også i 4 etager, men vinduesrammerne er enklere og uden overliggere og facaden er enklere oppudset, samt mangler stenmønsteret i stueetagen. Bortset fra disse detaljer kunne man godt tage de 2 ejendomme for én. Huset har 3 vinduesfag på etagerne, mens der forneden er 4 åbninger - først en mindre rammeløs dør i nr. 2, dernæst et lille vindue i en nichebue, hvorefter der følger 2 større, firkantede forretningsåbninger i brede travertinrammer, med numrene 3 og 4.

Facaden på hus nr. 5-6 er ganske let tilbagetrukket, men opbygget som nabohuset til venstre, med 4 etager og 3 fag vinduer i profilerede stukrammer, flugtende med nabohusets vinduesrækker. Her er dog i nr. 5 en meget smuk indgang i en profileret portalbue i travertin. Nr. 6 er derimod en ordinær, firkantet portåbning. Facaden er som de øvrige til venstre pudset op i en lys farve.

Det høje, 4-etagers hus med 4 fag vinduer og numrene 7-9, er derimod pudset op i en mørk pompejanskrød farve. Ejendommen er fra 1600-tallet og har en flot portal i nr. 8, i en kraftig stenbue, antagelig af peperinomarmor. Også de 2 firkantede åbninger i nr. 7 og 9 er indsat i kraftige rammer i stuk, som senere er blevet malet i forskellige farver. Til venstre for nr. 7 sidder et lille, tilgitret vindue i en kraftig stenramme over nogle slidte konsoller og rammer omkring et tilmuret kældervindue. I ejendommens sider er der afbrudte lodrette rækker af tilhugne stenkvadre, som er malet i en gullig farve. Alle vinduer er i brede rammer uden udsmykning og på hver etage løber der et smalt, lyst bånd under vinduesrækkerne.

Herefter følger en 3-fags facade i lyserødt puds. I stueeetagen er der derimod kun 2 fag, som udgøres af 2 brede portåbninger (nr. 10A og 10B) i brede, lyse stukrammer og buet overkant. Det midterste fag på de øvre 3 etager er tilmuret, men de lyse, profilerede stukrammer står tilbage som dekoration. Øverst anes en tilbagetrukket overbygget etage bag en altanrække.

Nr.11 er hjørnehus mod sidegaden Vicolo del Giglio, hvortil der er 2 fag og en hovedindgang. Det er en høj ejendom i 4 etager med 2 fag mod Via dei Balestrari. Dog kun én forretningsåbning i stueetagen, der har et kraftigt stenmønster i den lyse puds, som dækker hele facaden. Vinduerne er i profilerede stukrammer over smalle etagesadskillelsesbånd. På første- og andensalen toppes rammerne af vandrette overliggere, mens disse mangler på trediesalen.

Vicolo del Giglio er en smal sidegyde, der kommer fra sydøst og parallelgaden Vicolo delle Grotte og på den anden side af Via dei Balestrari løber videre i en svag bue mod nordvest, hvor den munder ud i det nordøstlige hjørne af Piazza Farnese.

Efter sidegaden ligger hjørnehuset, en stor 6-fags ejendom i 5 etager med hovedindgang i nr.15. Det er det såkaldte Palazzetto Giangiacomo, som er bygget i 1700-tallet for Collegio dei Beneficiati di San Lorenzo in Damaso og senere udlejet til brødrene Filippo og Pietro Giangiacomo, som det kan ses af indskriftstavlen over førstesalens vindue over indgangen. Her står øverst: "Dominio" og nedenunder til venstre: "diretto - del Vle Collegio - dei Benificiati in - S. Lorenzo in Damaso" og til højre: "utile - dei fratelli - Filippo e Pietro - Giangiacomo". Husets facade er i lyst rosa puds og i stueetagen er de 4 brede, delvist tilmurede, portbuer indsat i brede, lystpudsede rammer. Hoveddøren er indrammet af en profileret karm i travertin med vandret overligger. Vinduerne er på alle etager høje og kantet af brede, lyse rammer i stuk. Sidefacaden mod Vicolo del Giglio er i 2 fag med blot en enkelt bred portbue forneden. På hushjørnet sidder - lige under trediesalens vinduesrække - et stort våbenskjold under et englehovede. Det er Kirken San Lorenzo in Damaso's emblem.

Vi er nu kommet til gadens sidste hus på denne side, en hjørneejendom der vender ud mod Piazza della Quercia og Piazza Capo di Ferro, nemlig Palazzo Ossoli også kaldet Palazzo Missini, som er bygget i 1520-1527 og menes tegnet af Baldassarre Peruzzi.

- Og tilbage: Fra Piazza della Quercia mod Via dei Giubbonari:

På nordvestsiden af Via dei Balestrari står først en stor ejendom, som tilhører det lægbroderskab, der havde med den lille Kirke Santa Maria della Quercia at gøre, Confraternita di Santa Maria della Quercia dei Macellai. "I macellai" betyder "slagterne" og det var deres laug og broderskab, som havde til huse i Kirken fra 1532. Ejendommen med hovedindgang i Pladsens nr. 27 omtales ofte som Palazzo della Confraternita dei Macellai. Den er i 5 etager, hvoraf den øverste er tilbygget i 1800-tallet. Den ses over det oprindelige, profilerede og let fremspringende tagudhæng. Facaden er pudset op i en lys grå farve og gennemskæres af vandrette, smalle lister under vinduerne og brede, flade søjler ved hushjørnet og mellem det første og det andet fag til venstre. Ialt er der 4 fag mod Pladsen, samt yderligere 2 til venstre, som forbinder Kirken med Palæet. desuden er faget med indgangen i nr. 27 let tilbagetrukket. Alle vinduer er høje og i smalle, profilerede rammer. Mellem de midterste på førstesalen sidder et stort ovalt Madonna-maleri.
Palæet har en lang sidemur mod Via dei Balestrari og en bagmur ud til dennes sidegade Vicolo del Giglio. Mod Via dei Balestrari har ejendommen 5 portbuer i forskellig bredde og udseende og forsynet med husnumrne 29-33. Flere steder er der på muren mod disse gader anbragt samme store, ovale Madonna-billede, som ses på facaden mod Piazza della Quercia.

Tværgaden Vicolo del Giglio løber her mod venstre i let nordvestlig retning op til det nordøstlige hjørne af Piazza Farnese. Gaden kommer fra venstre, og øst, fra parallelgaden Vicolo delle Grotte.

Hjørnehuset efter gyden har ud mod Via dei Balestrari husnumrene 34-37. Det er en gammel 3-etagers bygning fra 1500-tallet kaldet Palazzo Ciampolini og opført for en fornem familie fra Pisa. Facaden er i lyst okker puds og stueetagen har 5 åbninger, 2 firkantede og 2 portbuer, samt en travertinbue, der omkranser hovedindgangen i nr. 37. Over denne er der indmuret en sten, som bekendtgør ejerskabet af ejendommen, som bygherrerne åbenbart på et tidspunkt har doneret eller testameneteret til lægbroderskabet "Arciconfraternita di Santa Maria in Portico della Consolazione e delle Grazie". (se foto af tavlen på borgato.be's webside). På tavlen står: "N.V. - Domus - Societatis - Porticus - Consolationis - et gratiarum - No". Mod Vicolo del Giglio har huset 3 brede fag og nogle mindre indgange i stueetagen.

Naboejendommen med numrene 38 og 41 er i 3 fag og etager. Facaden i stueetagen er dækket af tilhugne stenkvadre og rummer til venstre en indgangsdør i nr.38, i midten et mindre vindue, og til højre en forretning i nr. 41. Over en fremspringende gesims, er resten af facaden, mellem lodrette sidekanter i lyse stenkvadre, pudset op i en lys rosa farve. De 3 fag høje vinduer sidder ret tæt og er i smalle profilerede rammer, som på førstesalen toppes af vandrette overliggere. Det fremspringende tagudhæng bæres af udskårne konsoller.

Herefter følger en smal 1700-tals ejendom i nr. 42-43. Den afskallede og slidte facade i mørkt okkerfarvet puds under det meget kraftigt fremspringende tagudhæng har på de 3 øvre etager 3 smalle fag med vinduer i lysere stukrammer. I stueetagen er der til venstre en bred portbue i bred stukramme og til højre en smallere bue i sten og teglsten, som rummer hovedindgangen. Mellem disse buer sidder, lidt højere oppe, en rund, udskåret ramme med et maleri af Madonna med Barnet, stammende fra 1800-tallet. Over hoveddøren sidder desuden en mindre plade med en udskåret Madonna over teksten "Archiconfrat - Imaculatae - Conceptionis - No 1". Det drejer sig om et ejermærke, som angiver, at huset har tilhørt lægbroderskabet Arciconfraternita dell'Immacolata og at det i registeret over broderskabets ejendomme har fået tildelt nummeret 1.

En ejendom fra samme tid og med samme udseende, men dog lidt lavere, trods samme antal etager, står ved siden af med 4 fag i den lyst gråpudsede facade. Brede etageadskillelsesbånd i lyst puds løber under hver række af vinduer, som har rammer af samme type. Tagudhænget er kraftigt fremspringende og tildels dækket af hvidt puds. I stueetagen er der forretninger i de 2 brede portbuer i nr. 44 og nr. 46, mens hoveddøren findes i stenbuen i nr. 45. Til højre herfor sidder i muren et mindre tilgitret vindue.

Gadens sidste hus er hjørnehuset mod Campo de' Fiori, hvor også indgangen findes. Stueetagen mod Via dei Balestrari er helt uden åbninger i murens lyst okkerfarvede pudslag. Ovenover er der 3 etager med 2 fag vinduer, hvoraf det yderst til højre er tilmuret, men dog har bevaret de smalle, profilerede vinduesrammer. Mod Pladsen har ejendommen 3 fag med en forretning i stueetagen.

Litteratur om Via dei Balestrari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 151.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 7, 90, 92, 94, 112.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 442-443.
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - Volume Primo: A-D.
- side 162.
Info.roma.it: Via dei Balestrari.
www.borgato.be: Via de' Balestrari.
RomaSegreta.it: Via dei Balestrari.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 25.9.2021 og sidst opdateret d. 8.10.2021