Før de mange broer i Rom blev bygget, måtte man flere steder klare sig med at blive færget over Tiberen i en trækfærge, hvis behovet for at komme over på den modsatte flodbred var opstået.

Flere af disse trækfærger, som kaldtes "barchette", kan ses på de gamle kort og planer over Rom. De havde i sagens natur (de fastbundne ledekabler) også helt faste anløbssteder og flere af disse kendes:

Syd for Kirken San Giovanni dei Fiorentini, ud for den nu forsvundne Kirke Sant'Anna dei Bresciani, der tidligere kaldtes Santi Faustino e Giovita, og ud for tværgaden Via dei Bresciani var der på flodbredden en anløbsplads for overfarten til Via della Lungara på den anden Tiberbred, hvor anløbsstedet lå omtrent ud for den også nu forsvundne Kirke San Leonardo. (nr.4 på kortet nederst på siden), (Nollis kort nr.559).

På Van Schaycks kort fra 1630 ses færgen mellem de 2 anløbssteder. Nederst ses Tiberbredden i Trastevere, hvor gaden Via della Lungara løber. Til venste står den lille Kirke San Leonardo in Settignano, som blev revet ned i midten af 1800-tallet. Lidt til højre for anløbsstedet - men på den modsatte side af Via della Lungara, som ikke ses på dette billede, blev i 1730'erne opført Kirken San Giuseppe, sosm stadig står her idag.

Området på den modsatte Tiberbred indgår i kvarteret Rione Ponte og på stykket mellem den mod øst løbende Via Giulia og flodbredden stod Kirken Santi Faustino e Giovita, også kaldet Sant'Anna dei Bresciani. De små tværgader på hver side kaldtes begge Via dei Bresciani efter lægbroderskabet Compagnia dei Bresciani, som havde ansvaret for Kirken. Denne bygning blev revet ned i 1888 i forbindelse med anlægget af Tiberdigerne.

Til venstre står mod Via Giulia Kirken San Biagio della Pagnotta og komplekset Palazzo Sacchetti, der på de gamle kort angives som Palazzo Ceuli eller Cevoli efter den familie, som ejede bygningerne i 1500-tallet. Det var først i 1649, at ejendommen overtoges af Sacchetti-familien.

Lidt mere historie:

I 1510 gav Pave Leo X licens til færgefart til den senere Kardinal, Francesco del Nero, fra Firenze. Licensen gjaldt overfart mellem Kirken San Biagio i Via Giulia og området på den anden side ved Kirken San Leonardo.

På et tidspunkt i første del af 1600-tallet overgik retten til al færgefart til samme entreprenør, nemlig en viis Orazio Betti, og efter dennes død til hans arvinger. Undtaget var dog overfarten fra Ripetta.

Efterhånden som flere broer blev bygget, ophørte færgefarten lige så stille. De sidste, der var i brug, var overfarterne til La Farnesina og til Ripetta.

På kortet nedenfor ses angivet de omtrentlige placeringer af ovennævnte 7 færgeoverfarter:

Litteratur om færgen Via dei Bresciani og Via della Lungara:
Colaiacomo, Claudio: Roma perduta e dimenticata. - Roma : Newton Comton editori, 2017. - (Tradizioni italiane, 257).
- side 94-95.
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 64-67.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 161, 162, 230, 233.