Ordet "domus" på latin betyder "et hus, en bolig" og derefter også "familie, husstand".

Når vi idag bruger det om antikke ruiner, drejer det sig først og fremmest om enfamilieshuse. Boliger for flere familier, altså etageejendomme med mange leje-lejligheder kaldtes "insulae" af ordet "insula" = "en ø".

Under Kejser Constantin blev der foretaget en optælling af bygninger i Rom, her i begyndelsen af 300-tallet var der omkring 1.790 domus og ca. 46.602 insulae.

Et domus er ofte af "atrium-typen", det vil sige en række opholdsrum grupperet omkring et større rum, atriet. Dette var forsynet med en åbning i taget "compluvium" og nedenfor denne lå et vandbassin "impluvium", der opsamlede regnvandet. Rummet var smuk udsmykket og gav luft og lys til huset. Bagved atriet lå andre rum og for enden en åben firkantet gårdhave med en søjlegang "peristylium". Husene var som regel i ét plan og ofte forsynet med en række ekstra rum ud til gaden, disse var åbne og anvendtes til forretninger, taberner. Der var større og mindre domus, nogle som vore dages villaer og andre hele paladser omgivet af store haveanlæg.

Rummenes forskellige funktioner var: "fauces" - en korridor; "atrium" - det var her man modtog besøg, blandt andet af de opvartende klienter; "tablinum" - en stue evt. til kontorbrug; "triclinium" - spisesalen, oprindeligt betød ordet "en spisesofa", det møbel hvorpå 3-4 personer lå under måltiderne; "peristylium/peristylum" - den indre gård eller have i huset, den var omkranset af søjlegange med adgang til blandt andet familiens soveværelser; "cubiculum" - sovekammer; "lararium" - et lille rum eller en niche med alter for husguderne, her opbevarede man ofte også familiens dokumenter og værdier i en pengekiste; "culina" - et køkken; "latrina" - toilettet, der oftest var placeret tæt på køkkenet, så det samme afløb kunne benyttes.

I atriet opsamlede man regnvandet i gulvbassinet, "impluvium", hvorfra det løb ned i et reservoir under gulvet, på denne måde kunne man forsyne sig med vand, men de rige kunne også betale for en vandledning fra akvædukterne til deres domus, mens de fattige måtte hente vand ved de offentlige brønde. De rige domus var også forsynet med deres egen latrin og nogle, men tilsyndeladende ikke alle, var forsynet med kloak eller sivbrønd.

I sagens natur var det de mere velstillede, som ejede et domus, mens de mindre velbeslåede måtte tage til takke med en lejlighed i en insula. De rige romere valgte også de bedste byggegrunde på højene eller højskråningerne i frie, grønne og behagelige omgivelser, mens de fattige ofte boede nede på det flade land omkring Tiberen, hvor der var mere fugtigt og hvor lejekasernerne stod tæt og højt, så gaderne imellem blev trange og mørke.

I Rom er der fundet rigtig mange rester af de antikke domus, større og flere rester af nogle, næsten ingenting af andre, men alt sammen nok til at kunne danne sig et godt indtryk af det antikke liv på de steder, hvor vi færdes idag. Se listen over de antikke domus her.

Litteratur og links om "domus":
Connolly, Peter og Hazel Dodge: Athen & Rom i Antikken. Carlsen, 1998.
- side 134ff-
Rom - en antik storby. Forlaget Sfinx, 1991.
. side 110, 121.
Ørsted, Peter: Romerne. Dagligliv i det romerske Imperium. Gyldendals Bogklubber, 1990.
- side 207ff.
"The Domus of Senex Caecilius" - prøv en spændende rundtur i et antikt romersk domus.