ANNAS ROM GUIDE
Forskellige typer af sten og marmor:

Vælg: Billedeksempler på nogle marmortyper - Alfabetisk oversigt over nogle stenarter, du kan støde på i Rom - Stentyper ordnet efter farve

. .
Brocatello di Spagna marmor
Giallo Antico marmor
Giallo Antico marmor

Broccatello di Spagna

Mørk Giallo Antico / Numidico

Lys Giallo Antico / Numidico

Verde Antico marmor
Cipollino marmor
Nero Antico marmor

Verde Antico / Serpentino

Cipollino / Caristio

Nero Antico

Imettiano marmor
Pavonazzetto marmor
Pavonazzetto marmor

Imettiano

Lys Pavonazzetto

Mørk Pavonazzetto

Rosso Antico Porfyr
Rosso Antico marmor
Lumachella marmor

Rosso Antico porfyr

Rosso Antico marmor

Lumachella

Alfabetisk oversigt over nogle stenarter, du kan støde på i Rom:

Africano: en marmortype med årer og pletter i forskellige farver. Brydes i Teos i Lille Asien.

Alabastro: en klar, svagt gennemsigtig, marmorlignende gipsart i mange farvetoner.

Bardiglio: en blågrå marmortype med tydelig marmorering og åretegning i lysere nuancer. (Læs mere på italiensk Wikipedia-side).

Broccatello: rødlig marmor med mange små årer i røde, brune og grønne nuancer, der får overfladen til at ligne et stykke brokadestof. Stammer fra floden Ebro i Spanien. Se billede. Læs mere.

Cappellaccio - se Tufo.

Caristio - se Cipollino.

Carrara-marmor - se Lunense.

Cipollino: en grøn marmor med hvide eller grå aftegninger. Den kaldes også Caristio. Se billede. Læs mere.

Connemara - se Verde Antico.

Diaspro - se Jaspis.

Frygisk marmor - se Pavonazzetto.

Giallo Antico: en gul, finkornet marmor med mørkegule eller røde årer. Se billede. Læs mere.

Granito: sten i forskellige farver: rød eller rosa fra bruddene i Assuan, grå fra bruddene i Mons Claudianus i Ægypten.

Hymettian - se Imettiano.

Imettiano: gråhvid, grovkornet marmor fra det græske bjerg Hymettus. Se billede. Læs mere.

Jaspis: uigennemskinnelig tæt, stærkt farvet kvarts, kaldes også "rød kalcedon". Bruges også som smykkesten.

Jaspopal: gul til brun uren afart af smykkestenen opal. Ordet er en sammentrækning af "jaspis" og "opal". Kaldes også Opaljaspis.

Kalcedon: hvidligtgrå sten, en slags kvarts, som anvendes til smykkesten. Navnet stammer fra den græske by Chalkedon.

Lapis Albanus - se Peperino.

Lapis Atracius - se Verde Antico.

Lapis Gabinus - se Pietra Gabina.

Lapis Tiburtinus - se Travertino.

Lesbio (marmo lesbio = Marmor Lesbium): en hvid marmortype med blå-gullig tone og store lysende korn. Den stammer fra øen Lesbos i det Ægæiske Hav. Lesbio-marmor minder meget om marmoret fra øen Thassos: marmor tasio, hvis hvide farve dog er mere blå og mangler det gule islæt. Marmo Lebsio bruges meget til mausolæer og statuer, da farven er velegnet til at give indtryk af menneskehud.

Lumachella: navnet betyder "lille snegl" og hentyder til de lyse pletter fra forstenede sneglehuse i den mørke sten. Den stammer fra Carinzia og er ret sjælden. Se billede. Læs mere.

Lunense: en hvid, finkornet marmor fra bruddene i Carrara.

Nero Antico: en sort mamor med hvide årer, der stammer fra Grækenland. Se billede. Læs mere.

Numidico - se Giallo Antico.

Opaljaspis: gul til brun uren afart af smykkestenen opal. Ordet er en sammentrækning af "jaspis" og "opal". Kaldes også Jaspopal.

Pario: en hvid, grovkornet marmor, der brydes på den græske ø Paros.

Pavonazzetto: en hvid marmor med purpurfarvede årer og pletter. Stammer fra stenbrud i Lille Asien. Se billede. Læs mere.

Pentelico: en hvid, finkornet marmor fra bruddene på pentelico-bjerget ved Athen.

Peperino: tufsten i askegrå farve. Stammer fra Colli Albani. Kaldes også Lapis Albanus.

Phrygian - se Pavonazzetto.

Pietra Gabina: grovkornet, askegrå tufsten. Stammer fra bruddene i Gabii på Via Prenestina. Kaldes også Lapis Gabinus.

Pietra Sperone - se Pietra Gabina.

Portasanta: en grå marmor med blodrøde årer og pletter. Brydes på øen Chios i Det Ægæiske Hav.

Porfido = Porfyr: en fast og ret hård sten i meget mørk, blårød farve ned små hvide pletter. Stammer fra stenbrud ved Suez. Kaldes også Rosso Antico Porfido. Se billede. Læs mere.

Proconnesio: ensartet hvid og gråblå stribet storkornet marmor fra øen Marmara i det nuværende Tyrkiet. Brugtes i Rom fra det 2. århundrede efter Kristus.

Prokonnesisk - se Proconnesio.

Rosso Antico: marmor i dybrød farve med hvide årer. Stammer fra Peloponnes i Grækenland. Se billede. Læs mere.

Serpentino: porfyrsten i mørkegrøn farve med små lysegrønne krystaller i. Brydes ved Sparta på Peloponnes. Se også Verde Antico. Se billede. Læs mere.

Tasio (marmo tasio = Marmor Thasium): en hvid marmortype med blålig tone og mellemstore glinsende korn. Den stammer fra øen Thassos i det Ægæiske Hav. Tasio-marmor minder meget om marmoret fra øen Lesbos: marmor lesbio, hvis hvide farve dog går mere over i det gule.

Travertino: porøs kalksten i hvid og hvidgullig farve. Stammer fra stenbrud ved Tivoli. Kaldes også Lapis Tiburtinus.

Tufo: porøs vulkansk stenart (tuf), der findes i forskellige farvenuancer: gullig, grålig og rødlig, og forskellige kvaliteter: en løs smuldrende kvalitet kaldet "Cappellaccio", en kvalitet med kulslagger ("Tufo di Fidene"), den meget porøse tuf fra Grotta Oscura og de hårde kvaliteter fra Monteverde og Aniene.

Verde Antico: en grøn marmor med årer i forskellige farver, både hvide, mørkegrønne og sorte. Stammer fra Grækenland. Se også Serpentino. Se billede. Læs mere.

Stentyper ordnet efter farve:

Hvide og grålige nuancer:

Alabastro - Carrara - Imettiano - Lesbio - Lunense - Pario - Pentelico - Peperino - Pietra Gabina - Proconnesio - Tasio - Travertin - Tufo.

- med farver: Portasanta.

Sort:

Nero Antico.

Røde nuancer (røde, rødblå, purpur, rosa):

Broccatello - Diaspro Rosso di Sicilia - Granito - Pavonazzetto - Phrygian - Rosso Antico Marmo - Rosso Antico Porfido - Tufo.

Brune nuancer:

Lumachella.

Gule nuancer:

Giallo Antico - Numidico - Travertin - Tufo.

Grønne nuancer:

Cipollino - Caristio - Connemara - Lapis Atracius - Serpentino - Verde Antico.

Forskelligt farvede: Africano - Granito.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg
Hovedside
cop. Anne-Birgitte Larsson, siden er oprettet d. 18.10.2005 og sidst opdateret d. 30.4.2020