Navnet skyldes stenens overflade, der minder om vævet brokadestof.

Denne marmor brugtes mest til gulvbelægning samt til vægpaneler i Kejsertiden under Det Severiske Hus (193-305).

I den byzantinske periode (535-1071) brugtes den i stor udstrækning til alle slags dekorationer, ligesom den ses meget i Syditalien.

Idag bruges Broccatello kun i begrænset omfang.