År 526 til 550 efter Kristus

526

Johannes I er Pave (523-526) og derpå Felix IV (526-530). Østgoterkongen Theoderik den Store er Vicekonge over Italien (493-526) derpå Atalarik (526-534). Justin I er Østromersk Kejser (518-527).

Pave Johannes I vender tilbage fra Constantinopel uden resultat af sine forhandlinger og tager ophold hos Kong Theoderik den Store i Ravenna. Da Paven kort efter dør, får Kongen den gotiskvenlige Felix IV valgt til Pave (526-530). Theoderik dør og efterfølges af sit unge barnebarn Atalarik, søn af datteren Amalasunta, som overtager ledelsen (526-534). De gotiske stormænd er imidlertid ikke begejstrede for Amalasunta's velvillige indstilling overfor romerne og gennemtvinger at hun skal overlade opdragelsen af den unge Kong Atalarik til dem. Theoderiks hævntogt mod vandalerne sættes i bero. Amalasuntas velvilje overfor den Østromerske Kejser bringer hende også senere i forlegenhed.

527

Felix IV er Pave (526-530). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justin I er Østromersk Kejser (518-527) og derpå Justinian I (527-565).

Justinian bliver Østromersk Kejser (527-565) og optages snart af en ny krig mod Perserriget.

528

Felix IV er Pave (526-530). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

529

Felix IV er Pave (526-530). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Munkevæsenet i Vesteuropa begynder sin vækst, efter at San Benedetto da Norcia grundlægger Benediktiner-ordenens moderkloster Monte Cassino.

530

Felix IV er Pave (526-530) og derpå Bonifacius II (530-532). Dioscorus er modpave (530). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Amalasunta afgiver en del af Provence til burgunderne.

I krigen mod Persien udnævner Justinian I den unge østromer Belisarius til General.

Den østromerskvenlige vandalerkonge Hilderik styrtes og istedet udråbes Kong Thrasamunds brodersøn Gelimer til konge og forbindelserne til Constantinopel afbrydes.

Germaneren Bonifacius II vælges til Pave (530-532) efter Pave Felix IV.

531

Bonifacius II er Pave (530-532). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

532

Bonifacius II er Pave (530-532). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Johannes II vælges til Pave (532 eller 533-535).

I Constantinopel opstår et voldsomt folkeoprør ("Nika-oprøret"), som det lykkes Kejser Justinian I hjulpet af generalerne Mundus og Belisarius at kvæle i et blodbad på Hippodromen. Kejseren slutter en kostbar fred med Perserriget.

533

Johannes II er Pave (533-535). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Byzantinerne gør en ende på Vandalerriget i Afrika igennem kampe i 533 og 534 under Generalen Belisarius.

Amalasunta giver den østromerske hær lov at bruge havnene på Sicilien til sin ekspedition, men hendes landsmænd er meget imod dette og modstanden mod hende stiger.

534

Johannes II er Pave (533-535). Atalarik er Vicekonge over Italien (526-534) og derefter Theodahad (534-536). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Kong Atalarik dør. Hans moder Amalasuntha forsøger at bevare sin magt ved at udråbe sin fætter Theodahad (534-536) til konge og ægte ham.

General Belisarius fører nye kampe i Nordafrika og Vandalerriget knuses helt. Kong Gelimer sendes som fange til Constantinopel. Afrika bliver fremover en kejserlig provins sammen med Sardinien og Corsica.

535

Johannes II er Pave (533-535) og derefter Agapetus I (535-536). Theodahad er Vicekonge over Italien (534-536). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Kong Theodahad lader Amalasunta fængsle og myrde.

Den Østromerske Kejser Justinian I har nu en god anledning til at blande sig i affærerne i Italien, som han længe har ønsket sig. Han sender tropper mod landet og den græsk-gotiske (eller gotisk-byzantinske) krig starter herved. Den skal vare de næste mange år (535-553), medføre flere belejringer af Rom og reducere byen betydeligt.

Agapetus I vælges til Pave (535-536) efter Pave Johannes II.

536

Agapetus I er Pave (535-536) og derefter Silverius (536-537). Theodahad er Vicekonge over Italien (534-536) og derpå vælges Witigis (536-540). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Pave Agapetus I drager til Constantinopel, hvor han dør, ifølge rygterne forgivet af Kejserinde Theodora. I Rom vælges Silverius som Pave (536-537).

Den østromerske General Belisarius erobrer Sicilien og derpå Napoli. Østgoterne afsætter Kong Theodahad, der ikke kan bekæmpe byzantinerne, og udråber istedet soldaten Witiges til Konge (536-540). Han trækker i første omgang sine tropper tilbage til Ravenna og gifter sig med Amalasunta's datter Matasunta. Da hans krav på kongemagten således er styrket, fører han herefter sine tropper mod Rom.

I mellemtiden indtager den byzantinske Genereal Belisarius Rom den 10.december.

537

Silverius er Pave (536-537), hvorefter Vigilius bliver Pave (537-555). Østgoterkongen Witigis kalder sig Konge over Italien (536-540). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Genereal Belisarius har indtaget Rom. Han afsætter den gotiskvenlige Pave Silverius og indsætter istedet den byzantinskvenlige Vigilius som Pave (537-555).

I mellemtiden sørger Witigis for at sikre sig frankernes neutralitet ved at give dem Provence og Rætien. Derpå kan han roligt med sin hær bevæge sig mod Rom og i marts-april måned lægge en belejring uden om byen, hvor Belisarius er indesluttet.

538

Vigilius er Pave (537-555). Østgoterkongen Witigis kalder sig Konge over Italien (536-540). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Goterne belejrer Rom, men en østromersk hær, der marcherer mod Ravenna, får Witigis til at trække hæren hertil. Den 10.marts slutter den gotiske belejring af Rom, derpå forlader den byzantinske General Belisarius byen.

En burgundisk hær hjælper Witiges mod østromernes hær, som den belejrer i Milano.

539

Vigilius er Pave (537-555). Østgoterkongen Witigis kalder sig Konge over Italien (536-540). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Nu ankommer også en frankisk hær, men ikke for at hjælpe østgoterne, som den istedet angriber for derefter at angribe østromerne. Trods sejre over begge modstandere trækker frankerne sig dog snart tilbage tvunget af sygdom og proviantmangel. Imellemtiden er faren for krig i Østen steget, så Kejser Justinian I foreslår en fred med østgoterne, men Generalen Belisarius er imod dette.

540

Vigilius er Pave (537-555). Østgoterkongen Witigis kalder sig Konge over Italien (536-540). Justinian I er Østromersk Kejser (527-565).

Ved list lykkes det Belisarius og den byzantinske hær at komme ind i Ravenna og tage Witigis og Matasunta som fanger, der sendes til Byzans. Han må imidlertid også selv rejse østpå til en ny krig mod perserne.

Østgoterne trækker sig derpå tilbage til Po og vælger Ildibad (540-541) til ny konge og han fortsætter med at bekrige de kejserlige tropper i Norditalien. Han bliver dog snart myrdet og samme skæbne overgår også hans efterfølger.

Italien erklæres for kejserlig provins.

541