|
|
|
|
|
"Sarto" er det italienske ord for "skrædder", en mand der fremstiller tøj til mænd. Mens "sarta" betyder "skrædderinde" eller "syerske" , en kvinde som syr kvindetøj. I flertal taler vi om "sarti" og "sarte". Den mandlige skrædder kaldes også "sartore" (flertal: "sartori"). Ordet kommer fra latin, hvor en skrædder hedder "sartor". Hvis skrædderen også syer kvindetøj, hedder han en "sarto da donna", altså en "dameskrædder". En "sartucolo" er derimod en "lappeskrædder". Skrædderinden kan også kaldes for "sartessa", "sartora", "sartorella", "sartoressa" eller "sartina". Sartina'en kunne også være en elev på en systue, eller en "sypige". "Sartoria" var skrædderværkstedet, hvor tøjet - især herretøjet blev syet. Kvindetøjet fremstilledes som regel i skrædderindernes eget hjem, så kunderne måtte komme dertil. La Stella (se litt.note nedenfor) skriver, at kvinderne på denne måde kunne sige til deres ægtemænd, at de gik til skrædderinden, når de forlod hjemmet. Mens de i virkeligheden gik ud for at møde deres elskere. Skræddernes skytshelgen var Sant'Omobono Ticenghi, der i 1100-tallet gav al sin ejendom væk og til sidst endte med at sy tøj for at "iklæde de nøgne". En anden skytshelgen var imidlertid også Sant'Antonio di Padova. Desuden ærede skrædderne især Jesu Hellige Kors: La Santissima Croce. Fra engang i 1200-tallet dannede de romerske skræddere en sammenslutning, der under beskyttelse af Sant'Omobono dels skulle udbrede kendskabet til denne helgen, dels hjælpe deres syge og svage kollegaer og sørge for medgift til disses fattige, men ærbare døtre. Det første sted, hvor skræddersammenslutningen holdt til, var Kirken Sant'Andrea de Azanesi. Efter dennes nedrivning i begyndelsen af 1500-tallet flyttede Corporazione dei Sarti til den lille Kirke San Salvatore in Portico, som de lejede af Ospedale di Santa Maria in Portico. I 1575 oprettede skræddermestrene et lægbroderskab kaldet Confraternita dei Sarti, mens skræddersvende og -lærlinge ("i sarti garzi e lavoranti") oprettede deres eget broderskab i 1616. De kaldte det "Confraternita dei Sarti Garzoni e Lavoranti". I år 1600 kaldtes det romerske skrædderlaug: Università romana dei Sartori, Pelamantelli, Giubbonari, Camiciari, Calzettari. Heri optoges udover skræddere også pelssyere, frakkesyere, skjortesyere og strømpesyere, (hosekræmmere). Ifølge La Stella (se litt.note nedenfor) lykkedes det i 1599 Università dei Sarti at opnå benådning af en dødsdømt. Det var skrædderen Orazio Pomella, som betjente den indflydelsesrige Cenci-familie, der med Laugets medvirken fik benådet Olimpio Calvetti, som havde deltaget i mordet på Francesco Cenci, betalt af dennes børn med en belønning på 50 scudi. - Ifølge andre kilder døde Calvetti imidlertid under den tortur, som han blev udsat for.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|