|
|
|
Sant'Andrea de' Azanesi - Nu forsvunden kirke i Rione Regola -
|
|
Den lille, gamle - og nu forsvundne - Kirke Sant'Andrea de' Azanesi har i tidens løb haft flere andre benævnelser: San Giovanni de Azanestei, de Azanesi, de Azanasti.... Den kendes fra en bulle, som Pave Urban III udsendte i 1186, hvori han opregner de småkirker, som var filialer af San Lorenzo in Damaso. Her omtales den som S. Andrea a Domo Iohannis Ancillae Dei og dette navn bærer den også i en bulle udsendt i 1192 af Pave Coelestin III, hvor det anføres under Kirken Sancta Maria Domnae Rosae (den senere Santa Caterina dei Funari), at denne ejer noget jord, som grænser op til "... monasterii sancti Andree Apostoli Ancillarum Dei..." De sidste dele af de ovenfornævnte tilnavne menes at henvise til et til Kirken knyttet Kloster for en nonneorden kaldet "Le Ancelle del Signore". I kirkekataloget fra 1230 kaldes Kirken S. Andreas de Livaresi. Her er der antagelig blot tale om en fejlskrivning af det oprindelige tilnavn, som fremgår af kirkekataloget "Anonimo di Torino" fra 1302-1320, hvor Kirken omtales som "Sancti Andree de Azanesi". Der oplyses her også, at Kirken betjenes af én præst. I Niccolò Signorili's fra begyndelsen af 1400-tallet er Kirken anført som S. Andree de Azanasti og dette navn ændredes efterhånden i løbet af 1500-tallet til Sant'Andrea Nazareno. Her skal tilnavnet henvise til, at Sant'Andrea var den første apostel, der fulgte med Jesus fra Nazareth. Kirken har således fra gammel tid været viet til Apostlen Andreas, Sant'Andrea og i 1500-tallet blev den ophøjet til at være sognekirke. Dog var menigheden så lille, at den i 1569 atter kom ind under San Lorenzo in Damaso. I et dokument fra 1514 nævnes det, at Kirken stod ved gyderne Vicolo della Barchetta og Vicolo di Sant'Eligio. Man antager derfor, at den har været placeret på hjørnet af disse gader, bag ved Kirken Santa Maria in Monserrato, som først blev opført senere. I et kirkekatalog fra Pave Pius V's tid (1566-1572) fortælles også, at Kirken "Sant'Andrea Nazareni a Corte Savella" befinder sig i nærheden af det såkaldte Corte Savella, det domhus som fandtes i Savelli-familiens befæstede bygningskompleks på den anden side af Via di Monserrato. Samtidig oplyses det, at Kirken også kaldtes S. Buonhomo, fordi den var hjemsted for hosekræmmerne, hvis skytshelgen netop var San Buonhomo. Samt at sognet grænsede op til San Giovanni in Ayno's og Santa Caterina's sogne. I løbet af 1500-tallet blev Kirken taget ud af drift og Pave Gregor XIII overdrog i 1575 den gamle bygning til den spanske menighed i Rom, som fra 1518 havde været i gang med at bygge en ny kirke (Santa Maria di Monserrato) på området nordøst for Sant'Andrea. Da den nye bygning derpå blev rejst, inddrog man i 1601-1602 den gamle kirkebygning, som kun bestod af ét langt og smalt skib med en halvcirkelformet apsis til den nye bygnings sakristi. På datidens tegninger kaldes Kirken nu af den spanske menighed: S. Andres de Nazaret og af kvarterets italienske beboere: Sant'Andrea di Nazareth. I 1909-1912 byggedes et nyt palæ til den spanske menighed i Via Giulia ("Stabilimenti Spagnoli") og det, der var tilbage af Sant'Andrea-kirken, blev nu revet ned. Rester af fresker fra 1000-1100-tallet, som stadig var at finde på de gamle mure, blev nedtaget og bevares idag i den nye Kirkes præstebygning sammen med andre fresker fra midten af 1500-tallet udført af Francesco Penni. Litteratur om Sant'Andrea de' Azanesi: |