|
|
|
|
|
Frankerne var et germansk folkeslag, som i det 4. og 5.århundrede boede ved Rhinen. I de urolige folkevandringsår gik de ned i Frankrig, hvor deres erobringer dannede grundlaget for Frankerriget. Omkring 530 indlemmedes burgundernes rige i Sydfrankrig i det voksende frankiske rige, der dækkede det gamle Gallien og Sydtyskland.. Konger over frankerne var merovingerne, men i 751 skiftede magten til den karolingiske slægt og Pipin den Lille blev konge. Den største og berømteste frankerkonge er imidlertid Karl den Store, som i år 800 blev kronet til Romersk Kejser. Efter Karl den Store's død deltes riget mellem han sønner i det Vestfrankiske og det Østfrankiske Rige, der siden blev til landene Frankrig og Tyskland. Karolingerne: Grev Pipin er kongelig hushovmester, majordomus, og bestyrer krongodset og kommanderer merovingerkongens rytterhird og bliver dermed Frankerrigets vigtigste embedsmand under Kong Lothar II (613-629) og Kong Dagobert I (629-639), Pipin II, dattersøn af Pipin I, bliver fra 687 Frankerrigets egentlige og enevældige hersker, mens en formel merovingisk konge uden beføjelser ser til i baggrunden, 687-714, Karl Martel, illegitim søn af Pipin II, bliver Frankerrigets egentlige hersker og da merovingerkongen Theuderik IV dør, lades tronen ubesat, 714-741, Karl Martel's sønner Karloman (741-747) og Pipin III, den Lille, (741-768) deler magten i henholdsvis øst- og vestdelen af Frankerriget. De sætter i 743 en ny merovingisk skyggekonge, Kilperik III på tronen. Da karloman i 747 går i kloster, overtager Pipin III magten over hele riget. I 751 udråbes Pipin III til konge og Kilderik afsættes og sendes i kloster. Karl den Store (Charlemagne, Carlo Magno), 768-814, Ludvig den Fromme (Ludovico il Pio), 814-840, Lothar I (Lothario I), 840-855, beholder Kejsertitlen og får Italien, (mens brødrene Karl den Skaldede, 843-877, bliver konge af Vestfranken - og senere (i 875) Kejser og Luvig den Tyske bliver konge af Østfranken, 843-876), Ludvig II, 855-875, får Italien og Kejsertitlen, (mens brødrene Karl, 855-863, og Lothar II, 855-869, bliver henholdsvis konge af Provence-Burgund og konge af Frisland og Lothringen), Karl den Skaldede (Carlo il Calvo, søn af Ludvig den Fromme), 875-877, Karloman (Carlomanno), søn af Ludvig den Tyske, 877-879/880, Karl den Tykke (Carlo il Grosso), 879-888, krones til Kejser i 881 og vælges til vestfrankisk konge i 885, Karl den Enfoldige (Carlo il Semplice), 893-923, Ludvig IV, søn af Karl den Enfoldige, 936-954,
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|