"Den Guddommelige Kærligheds Madonna" er en fremstilling af Madonna siddende på en trone, med Jesusbarnet på armen. Ved siderne er der 2 engle og ovenover en due, symbolet på Helligånden.

Det oprindelige billede er en fresko fra 1500-tallet. Det siges at den var malet på muren til et af tårnene på et gammelt slot udenfor Rom. En hyrde, der passede sin hjord nedenfor slottet, blev en dag angrebet af en ulv og han anråbte da Madonna på murbilledet om hjælp. Og ved et mirakel vendte ulven om og hyrden var frelst.

Efter denne begivenhed blev billedet taget ned og sat op i kapel i slottet.

I 1740 blev der i nærheden i Castel de Leva bygget en kirke, hvor billedet blev anbragt og her blev det dyrket inderligt af romerne.

Efter 2. Verdenskrig blev Madonna del Divino Amore særlig tilbedt af romerne, fordi de i krigens sidste tid havde lovet at vie byen Rom til hende, hvis hun rykkede de allierede troppers ankomst frem. Da dette hændte den 4. Juni 1944 og de tyske tropper forlod Rom uden modstand, takkede romerne hende og der opsattes masser af gadealtre til hendes ære, især i de mest folkelige og folkerige kvarterer.

Den 11. Juni 1944 proklamerede Pave Pius XII hende for "Salvatrice dell' Urbe" ("Roms Frelserinde").

Ikonografisk set hører det til typen "Hodighitria" ("Madonna Ogitria" : "Hende, der viser vejen (til Frelseren)") efter Jomfru Maria's gestus, hvor hun peger på Sønnen med hånden. Men typen "Maria Regina" ("Himmeldronningen Maria") er også indblandet, det ses af tronen og englene.

FREMSTILLINGER AF "MADONNA DEL DIVINO AMORE" I ROM

Litteratur om Madonna del Divino Amore:
Per le vie di Roma. Le edicole sacre. A cura di Luisa Cardilli. Bonsignori Editore, 2000.