Katharerne hører Middelalderen til og af Den Katolske Kirke betragtedes denne sekt som kættere. Ordet stammer fra det græske "katharos", der betyder "ren".

Katharernes lære var baseret på oldtidens kætteri manikæismen og denne dukkede atter op i 1100-1300-tallets Sydfrankrig (hvor tilhængerne kaldtes albigensere efter byen Albi) og i Norditalien (hvor de kaldtes valdesere), måske bragt hertil af flygtninge fra Balkan.

Katharernes lære gik imod den etablerede og efterhånden meget verdslige Kirke ved at prædike fattigdom og askese og den vandt mange tilhængere i alle samfundslag. Disse etablerede sig i menigheder med bisper og afholdt også et koncil i Saint-Felix-de-Caraman ved Toulouse i 1176, hvor overhovederne for de forskellige grupper valgte den kætterske Biskop Niceta fra Constantinopel til deres leder eller "Pave".

Den kathariske lære bredte sig mere og mere, sådan at hele Sydfrankrig og Norditalien snart var ved at glide den Katolske Kirke af hænde, således fortælles det, at kirkerne i Provence stod tomme og befolkningen ikke ville modtage sakramentet. I Sydfrankrig støttede mange adelsmænd bevægelsen, der på denne måde også blev en trussel mod Kongemagten. I Italien var bevægelsen af mere folkelig art, men voldsomt udbredt i den nordlige del med mindre udløbere i Syditalien. Gioacchino da Fiore fortæller, at katharernes leder indgik alliance med tyrkerne, som truede de katolske rigers grænser, og en sådan alliance var at regne for et landsforræderi, der kunne ødelægge hele den katolske verden og dermed Den Katolske Kirke.

For at få udryddet denne trussel og denne vranglære søgte Den Katolske Kirke at omvende katharerne ved at prædike den rette tro for dem og senere gik man over til direkte forfølgelse. Det tredie Laterankoncil vedtog at forbyde katharerne at prædike og i 1181 prædikede Kirken korstog mod kætterne. Korstogene fulgte derpå i årene 1209-1229 under ledelse af Simon de Montfort.

Disse forfølgelser mundede ud i retssager og domsfældelser udført af områdets katolske bisper og Inkvisitionen, som fra 1232 lededes af Dominikaner-Ordenen. På denne måde lykkedes det omsider Kirken at få bugt med katharerne i 1300-tallet.

- Læs om Katharernes lære -

Litteratur om Katharer:
Berg, Jacques: Landet Occitanien. Centrums paperbacks, 2.udgave, 1.oplag, 1990.
Kirke og Kristendom leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen & Jan Lindhardt. Gyldendals Bogklubber, 2001
- side 194 m fl.
Gatto, Ludovico: Storia della Chiesa nel Medioevo. Newton & Compton Editori, 2001.
side 72ff.
Vocabolario della lingua Italiana. Compilato da Nicola Zingarelli. 9. edizione, Zanichelli, 1966.
- side 210.
Catholic Encyclopedia: Albigenses.