|
|
Opdeling af tiden i uger har intet med solens eller månens bevægelser at gøre, det blev opfundet for at markere tidsrummet mellem markedsdagene og ugens længde kunne derfor variere fra sted til sted. I ca. år 700 før Kristus valgte Babylonerne imidlertid at fastsætte deres uges længde til 7 dage, da 7 var deres lykketal. Jødernes uge fik 7 dage efter Bibelens skabelsesberetning og denne opdeling er bevaret til vore dage. Også de gamle romere opererede med 7 dage, hvis navne var disse: Mandag = dies Lunae = "månens dag", på italiensk: "lunedì". Tirsdag = dies Martis = "(Guden) Mars' dag", på italiensk: "martedì". Onsdag = dies Mercurii = "(Guden) Merkur's dag", på italiensk: "mercoledì". Torsdag = dies Jovis = "(Guden) Jupiter's dag", på italiensk: "giovedì". Fredag = dies Veneris = "(Gudinden) Venus' dag", på italiensk: "venerdì". Lørdag = dies Saturni = "(Guden) Saturn's dag", på italiensk: "sabato" (af det hebraiske ord "sabath"= hviledag). Søndag = dies Solis = "solens dag", på italiensk: "domenica" (af "dies dominica" = "Herrens dag"). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|