|
|
Michelangelo Specchi var en italiensk arkitekt, som var født i 1684. Om han var en slægtning til arkitekten Alessandro Specchi (1668-1729) vides ikke, men han tilhørte tilsyneladende den gamle, romerske Specchi-familie. . Michelangelo Specchi nævnes i årene 1702-1703 som medlem af kunstnernes sammenslutning Accademia di San Luca. I Akademiet findes en arkitektur-tegning fra hans hånd dateret 1703. I 1722 genindførtes i Rom den såkaldte Festa della Chinea som tribut til Paven fra Kongeriget Begge Sicilier. Festen afholdtes fremover på Piazza dei Santi Apostoli foran Palazzo Colonna, hvor ambassadøren fra Napoli boede. Kulminationen på festen var et stort festfyrværkeri affyret fra de pragt- og fantasifulde kæmpestore kulisser og sætstykker, som til dette brug blev opført på pladsen foran palæet. Det første bekostelige sceneri blev udført efter Alessandro Specchi's tegninger og i 1739 var det Michelangelo Specchi's tur til at stå for udsmykningen sammen med Pierre-Ignace Parrocel. Motivet var denne gang Parnasset med Apollon, muserne og Pegasus, hvis hovslag fik kilden Hippokrene til at springe fra klippen på musernes bjerg Helikon. Stik af denne kulisse samt af en anden med motivet "Felicitas Publica" kan ses i Archivi di Teatro Napoli. I 1725 eler 1737 tegnede Michelangelo Specchio monstransen til højalteret i Kirken Santa Maria in Campitelli. Iflg. Allgemeine Künstlerlexikon stod Michelangelo Specchi også for en ombygning af højalteret i Kirken San Marco ved Piazza Venezia. Kort før sin død i 1750 tegnede Specchi den nye facade til den lille kirke Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle, der på det tidspunkt var under ombygning. Michelangelo Specchi døde på et tidspunkt efter 1750. Litteratur og links om Michelangelo Specchi:Allgemeines Künstlerlexikon. München, Saur, 1992-. Info.Roma.It.: Michelangelo Specchi. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|