Chinea er navnet på den hvide hest, som hvert år den 28. Juni, den dag der fejres som "Vigilia della festa dei Santi Pietro e Paolo", i Rom bragte Kongeriget Napoli's tribut til Paven.

Oprindelsen til denne skik ligger tilbage til 1059, hvor normannerne i Syditalien betalte deres årlige tribut for deres len til Paven. Ordet "chinea" stammer fra det franske ord "haquenée", der betyder "pasgænger", og dette ord skal igen stamme fra den engelske by Haquené/Hakney, hvor man brugte disse heste.

Fra 1265 fik Charles d'Anjou overdraget det kirkelige len Kongeriget Neapel og måtte betale Kirken og Paven et betragteligt beløb herfor. Beløbet overbragtes, som traditionen bød, med en hvid hest, der var forsynet med kostbart udstyr og seletøj, og overdragelsen blev efterhånden en årligt tilbagevendende stor offentlig begivenhed, hvor vasallen kunne fremvise sin rigdom og magt og Kirken sit overherredømme, mens befolkningen begejstredes over det pragtfulde skue.

Det var dog ikke Kongen af Napoli selv, som personligt kom til Rom for at aflevere sin tribut. Fra 1500-tallet blev overrækkelsen foretaget af familien Colonna, som var "Connestabile" for Kongen af Napoli. Et pragtfuldt udstyret optog med den flotte hvide hest som centrum drog afsted fra Colonna-familiens palæ ved Piazza dei Santi Apostoli, gennem byen til Piazza San Pietro. Her gik den hvide hest ned i knæ for Paven og tilbød ham på denne måde den sum penge, som lå i en sølvbeholder, der var snurret til dens saddel.

Optogets endepunkt kunne dog også være Palazzo del Quirinale eller i nogle tilfælde, hvor det fandt sted på festen for Jomfru Maria's fødsel den 8. september, Kirken Santa Maria del Popolo. Turen tog omkring et par timer og man passserede forskellige større kirker undervejs. For at gøre det mere højtideligt påbød Carlo II i 1691 alle spanske adelsmænd i Rom at deltage i optoget.

For at afrunde den højtidelige overrækkelse afholdtes derpå en større fest, som strakte sig over de næste to aftener. Her var der servering af forfriskninger og man dansede og der var musik og som afslutningen et stort og kostbart festfyrværkeri, som affyredes fra de pragt- og fantasifulde kæmpestore kulisser og sætstykker, som til dette brug blev opført på pladsen foran Palazzo Colonna.

Også Palazzo di Spagna og Palazzo Farnese var ved denne lejlighed festligt oplyste og udsmykkede og her residerede de mange udenbys og udenlandske gæster, som deltog i ceremonierne. Og jo flere der deltog, jo mere pragt der blev udfoldet, jo flere påfund og nyheder krævedes der. Således kom en masse af tidens betydelige kunstnere, arkitekter, billedhuggere og malere til at deltage i de ofte op til 2 måneder lange forberedelse af scenarierne, kulisserne og sætstykkerne, som derpå blot var i brug i en 2-3 hektiske dage.

Bortset fra mindre afbrydelser gentoges dette ritual helt op til 1787, hvor beløbet var nået op på 7000 gulddukater. Og man kan danne sig en idé om pragtudfoldelsen ved at læse i en beskrivelse fra 1650, hvor 50 pager og rideknægte deltog i Domingo de Mendoza's følge, alle iklædt silkelivrè og sort damask med skulderremme i sølv og turkis og hvide fjer i blå hatte, med sværd og dolke i forgyldte skeder og blå silkestrømper. Desuden deltog en guldstafferet vogn trukket af 6 heste med guldseletøj.

Langs hele den rute, hvorigennem optog gik, var husene pyntede med gobeliner, der var hængt ud af vinduer og over balkoner, hvor feststemte tilskuere kunne følge med.

I årene 1701-1721 var der en pause i festlighederne, men i 1722 overdrog Pave Innocens XIII kronen til Carlo VI som Konge over Begge Sicilier og dette blev anledning til en genoptagelse af ceremonien. Arkitekten Filippo Barigioni har gengivet denne begivenhed på Innocens XIII's gravmæle i Peterskirken.

Nu var feststedet flyttet fra Piazza di Spagna til Piazza dei Santi Apostoli ud for Palazzo Colonna, der ofte var helt "forsvundet" bag de mægtige kulisser. Arkitekten Alessandro Specchi udtænkte i samarbejde med tegneren og grafikeren Francesco Faraone Aquila sceneriet, hvor motivet var Kong Karl af Østrig, der i skikkelse af Merkur og andre af Olympens guder kæmpede for at opnå fred, enighed, ære og hæder, og kulissen forestillede et Tempel for Janus Quadrifons med relieffer og 16 søjler.

D. Silvagna gav følgende beskrivelse af festlighederne på Piazza dei Santi Apostoli foran Palazzo Colonna: "På den fuldt oplyste plads var der lavet en scene til musikerne og folkemængden trængtes rundt om denne... 12 dørvogtere i pragtfulde uniformer og forsølvede stave stod vagt foran palæets port. Gården var bestrøet med gult sand. En gruppe tyrkiske slaver, som var taget til fange af en pavelig galej, stod til skue i deres maleriske dragter. Man kunne se ind i palæets sale, der alle var udsmykkede med gobeliner og forgyldte spejle og kandelabrer, og op til Villa Colonna, der var oplyst af høje lygter i mange farver, der kastede mærkelige lys og skygger over de gamle egetræer, graner og det store pinietræ i parken... Nu blev nattens stilhed afbrudt af korsang og derefter blev der serveret forfriskninger. Tjenere gik rundt med store lygter, så palæet og villa'en kunne ses som var det kulisser til et teaterstykke. Frem kom nu 24 små maurerdrenge med korte kapper i 6 forskellige kulører med guldbroderi. De dansede en maurisk dans, mens de svingede med små sølvkastagnetter og sølvklokker, der var spændt til deres ben. Herefter fulgte orkestre, oplæsere, sangere og festen afsluttedes med et kor, der sang familien Colonna's pris".

I 1739 var det arkitekten Michelangelo Specchi's tur til at stå for udsmykningen sammen med Pierre-Ignace Parrocel. Motivet var denne gang Parnasset med Apollon, muserne og Pegasus, hvis hovslag fik kilden Hippokrene til at springe fra klippen på musernes bjerg Helikon. Stik af denne kulisse samt af en anden med motivet "Felicitas Publica" kan ses i Archivi di Teatro Napoli.

I 1776 fik den neapolitanske minister Bernardo Tannucci Kongen af Napoli til at afskaffe den kostbare fest og kun aflevere det aftalte beløb, men allerede i 1777 blev den genoptaget.

I 1778 blev Festa della Chinea afholdt på Monte Testaccio. Det var G. Palazzi, der stod for udsmykningen dette år og den blev foreviget på et stik af Giuseppe Vasi.

I 1788 afskaffede Kongen af Begge Sicilier imidlertid definitivt den udgiftskrævende fest og nøjedes med at sende sin tribut til Rom med en gesandt. Det resulterede i en vred protest fra Paven og året efter i en endnu vredere, da tributten nu ikke mere blev afleveret på apostelens grav, men til Monte di Pietà. Da gentagne protester ikke ændrede på situationen, endte Paven med tilsidst at lyse både Kongen af Napoli og hans Connestabile i Rom, Prins Colonna, i band. Konflikten løstes først i 1855, hvor Pave Pius IX accepterede, at den gamle skik var ophørt mod en engangsbetaling på 10.000 scudi fra Kong Ferdinando II. Pengene var øremærket til opførelsen af søjlen for Den Ubesmittede Maria ved Piazza di Spagna.

Konflikten og bandbullen optog romerne en del og de følte meget den manglende pavelige velsignelse, som hørte til Festa della Chinea. Der opstod nu en række folkelige legender i den forbindelse, for eksempel fortaltes det, at Palazzo Colonna rystedes i sin grundvold i det øjeblik, Paven udtalte sin protest. Og at folk, der satte deres hånd mod det bandlyste palæs mure, kunne mærke vibrationerne efter bygningens forskrækkelse ved det skete.

Litteratur og links om Festa della Chinea:
Fiori, Nica: Le ville di Roma entro le mura. Tascabili economici Newton, Roma Tascabile. 1994.
- side 41.
Gori Sassoli, M.: La cerimonia della Chinea. Dal teatro delle corti al popolo festeggiante. i M.Faggiolo (ed.): Festa a Roma. Dal Rinascimento al 1870. Roma 1997. side 42f.
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 290.
Martin, Antonio Aguilera: El monte Testaccio y la llanura subaventina. Topografía extra portam Trigeminam. (Serie Arqueologica, 6). Roma, Consejo Superior de Investigacionnes Científicas, Escuela Espanola de Historia y Arqueología en Roma, 2002.
- side 149.
Roma ieri, oggi, domani. Periodici Locali Newton. Anno VII, n-65, Marzo 1994.
- side 68f.
Museo di Roma: Pyrotechnical device for the presentation of the Chinea to Clement XII ...
Repubblica Napoletana: Monserrat Moli Frigola: La Chinea.
Silvagni, D.: La Corte e la Società romana. Roma, 1809.