Marcus Furius Camillus blev censor i år 403 før Kristus og blev derpå tribun-konsul i år 398. I år 396 blev han udnævnt til diktator og erobrede Veii, hvorpå han grundlagde et tempel for denne bys skytsgudinde "Juno Regina" i Rom på Aventin-højen.

I 394 indtog han Faleri, men herefter blev han landsforvist, fordi hans magt var for stor. I 390 blev han dog kaldt tilbage, fordi galliske bander havde indtaget og hærget Rom. Camillus generobrede byen og lod de mange faldne gallere brænde og begrave på Colle Oppio's sydskråning på det sted, som derefter langt op i tiden bar stednavnet "Ad Busta Gallica".

Det fortælles også, at han i årene 390 og 389 sejrede i kampe mod både gallere, etruskere og volskere.

Han var atter konsul i årene 386, hvor han igen besejrede volskerne og indtog Sutri og Nepi, i 384 og 381, hvor han påny hjembragte en sejr over volskerne og sikrede en alliance med Tusculum.

Han skal ydermere have været konsul også i årene 368 og 367 og have grundlagt et Tempel for Concordia efter at uoverensstemmelserne mellem patricierne og folketribunen Gaius Licinius Stolo i 367 var bilagt.

Efter Camillus' mange gode gerninger for Republikken fik ordet "Camillus" i Rom betydningen "Fædrelandets redningsmand".

Litteratur og links om Marcus Furius Camillus:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 62.